De Æoliske Øer i kajak

Over vande, under vulkaner

Man behøver ikke skue længe ud over De Æoliske Øer, inden man kan sige sig selv, at det her er vande, hvor kajakken hører hjemme. Fra Middelhavets blågrønne vande stritter den lille gruppe øer højt i vejret. Nogle af dem har vulkaner, der blot ryger, mens én byder på udbrud hyppigere end nogen anden europæisk vulkan. Mellem fine landsbyer langs kysten ligger mørke sandstrande uden et øje i sigte, mørke klippehuler, hvor vandet skvulper, og man ror frem i mørket i skæret fra pandelampen, og der er altid mulighed for at lade kajak være kajak og hoppe en tur i bølgerne med snorklen eller vandre op på bjergsider til fugleperspektivet ned over kysten.

1-210.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 16. aug 2021

Man behøver ikke skue længe ud over De Æoliske Øer, inden man kan sige sig selv, at det her er vande, hvor kajakken hører hjemme. Fra Middelhavets blågrønne vande stritter den lille gruppe øer højt i vejret. Nogle af dem har vulkaner, der blot ryger, mens én byder på udbrud hyppigere end nogen anden europæisk vulkan. Mellem fine landsbyer langs kysten ligger mørke sandstrande uden et øje i sigte, mørke klippehuler, hvor vandet skvulper, og man ror frem i mørket i skæret fra pandelampen, og der er altid mulighed for at lade kajak være kajak og hoppe en tur i bølgerne med snorklen eller vandre op på bjergsider til fugleperspektivet ned over kysten.

De Æoliske Øer lige nord for Sicilien har det hele, og her kan du udforske vandene, hvad enten du er til en enkelt dags havoplevelser, eller du foretrækker en uge fra hotel til hotel. Et godt udgangspunkt er øerne Vulcano, Lipari og Salina. Start for eksempel i syd på Vulcano, der ikke så sært er opkaldt efter den aktive vulkan, der rager små 500 meter i vejret, og som du selvfølgelig kan gå i land og klatre op på. På sydspidsen har du udsigt til Sicilien og imponerende Etna, og fortsætter du op langs vestkysten, kan du drive den en smule og hvile ømme spaghettiarme på kulsorte sandstrande eller tænde pandelampen og begive dig ind i hav-hulernes mystiske, mørke verden. På Lipari finder du alt, hvad et turisthjerte kan begære af hoteller og restauranter på den østvendte del af øen, mens den vestvendte del er øde og langt mere rå. Her rejser dramatiske, lodrette klipper sig direkte fra vandet, og da der ikke er nogen veje, der går langs kysten, er det ikke mange forstyrrelser, du vil ro ind i.

ikon hængelås

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

1-204Tager du den nordligste af de tre øer, Salina, med, har du mulighed for at opleve Pollara, hvor gamle huse er bygget som huler i klipperne over strandene og vandene. På trods af at øen er på blot 27 km², er her seks vulkaner. Der er altid noget at se på. Og der er ikke noget at frygte, da det seneste udbrud skete for omtrent 13.000 år siden. Udbrud er der dog til gengæld masser af på Stromboli – den kan du overveje at tage med i købet, hvis du har mod på mere.
Hvordan kommer jeg til Sicilien?
Flyv retur til Palermo eller Catania fra omtrent 1400 kroner.


FAKTA

Hvordan kommer jeg rundt?

Der er glimrende offentlig transport rundt på øen. Find afgangstider og priser på www.saisautolinee.it, www.aziendasicilianatrasporti.it og www.interbus.it. Du kan sejle til de Æoliske Øer fra både Milazzo og Messina, og her fra kan du sejle videre til Stromboli. Tjek afgange og priser på www.siremar.it, www.usticalines.it og www.ngi-spa.it.

Hvordan skal jeg tage af sted?
Du kan rejse til Sicilien året rundt. Efteråret er det vådeste tidspunkt af året, vinteren er mild og velegnet til vandreture, foråret perfekt, mens du nok hellere må pakke solhatten, solcremen og rigeligt med vand, hvis du begiver dg ud på stierne om sommeren, hvor der kan blive rigtig varmt.

Hvordan overnatter jeg?
Der er masser af muligheder for at indkvartere sig hyggeligt og komfortabelt på Sicilien. Bo i en af de fine kystbyer, i en bjergby med snævre gader eller på landet – du finder steder, der opfylder ethvert krav. Du kan også forkæle dig selv på en Agriturimso, der er en italiensk form for landlig Bed & Breakfast, hvor du bor hyggeligt og får serveret klassisk, italiensk landmad. Læs mere på www.agriturismo.it

Hvor lejer jeg udstyr?
Du kan leje kajakker hos www.sicilyinkayak.com. En kajak koster omtrent 260 kroner om dagen eller 1400 kroner for en uge. Du skal være erfaren roer for at leje i flere dage. Bureauet leverer kajakken til dit hotel og arrangerer også guidede ture. Cykler kan du få fingrene i hos www.rentbike.it. Her koster en turcykel 530 kroner for en uge, mens mountainbikes og racercykler er lidt dyrere. www.cycleclassictours.com har flere udlejningssteder i området – f.eks. i Catania. En mountainbike koster cirka 450 kroner for tre dage og 830 kroner for en uge. En racercykel er lidt dyrere.

Hvor bliver jeg klogere?
www.walksicily.de – beskrivelser af en lang række vandreture på Sicilien.
www.sicilyinkayak.com – beskrivelser af kajakture på De Æoliske Øer samt kort over dem.
Cicerone udgiver bogen Walking in Sicily med beskrivelser af 46 vandreture på øen.
Sunflower Books udgiver også en Walking in Sicily med beskrivelser af en række dagsture på Sicilien.
www.stradadelvinodelletna.it/en – mere om vinen og maden på Strada del vino dell'Etna.

Andre spændende artikler


Erik B. Jørgensen - Årets Eventyr 2011

Erik B. Jørgensen - Årets Eventyr 2011

Kajaktur i Vestgrønland

Kajaktur i Vestgrønland

Sommerski og kajak i Vestnorge

Sommerski og kajak i Vestnorge

Log ind