Fire kammerater drager på påsketur til Svalbard. Alt starter dog ikke som håbet, og i en verden af isflager, tandklaprende kuldegrader og store, vilde dyr er der ikke plads til fejltrin.
Fire kammerater drager på påsketur til Svalbard. Alt starter dog ikke som håbet, og i en verden af isflager, tandklaprende kuldegrader og store, vilde dyr er der ikke plads til fejltrin.
Vi møder den første isbjørn allerede i lufthavnen. Det er heldigvis en udstoppet én af slagsen, men det giver stadig et sus i maven. Den majestætiske kødæder, Svalbards vartegn, hersker her og bliver omtalt med stor stolthed og stor respekt. Luften er iskold, cirka 20 minusgrader her i marts, hvilket lige præcis er nok til, at næsehårene fryser til ved første indånding.
Jeg har altid været fascineret af friluftsliv i arktiske klimaer, hvor alt, man foretager sig, har en konsekvens på godt og ondt. Hvis man arbejder uden Handsker, kommer det til at gøre ondt og kan koste forfrysninger. Hvis man ikke sætter teltet rigtigt, kan der komme sne ind. Eller det kan vælte. Man er konstant nødt til at være på forkant med situationen.
Ideen til en polartur, hvor vi bliver pressede både fysisk og psykisk, er fire måneder gammel. Tre gode kammerater var med på ideen, og nu står vi her klar til 12 dages påsketur. Vi skal dog først have hentet et gevær, for i Longyearbyen, og alle andre steder på Svalbard, er det ganske normalt at bære våben. Man ved aldrig, hvornår isbjørnen kommer forbi.
I udkanten af byen står advarselsskilte om isbjørnefare, og på restauranten samt supermarkedet afleverer man sit våben i baren eller receptionen. Og når man går igen, selv efter et par øl, ja, så får man sit våben retur. Helt normalt.
Ud på isen
Vi sejler ud med en isbryder, som sejler turister på endagsture. Planen er at nå så langt ind i Billefjorden som muligt, hoppe af på havisen og gå med vores pulke mod spøgelsesbyen Pyramiden. Det skal vise sig ikke at være en helt ufarlig plan. Små 20 kilometer fra Pyramiden er isen så tyk, at isbryderen ikke kan sejle længere.
Vi bliver droppet af, mens turister fotograferer vi fire tosser, som går afsted med pulke. Isen er hvid, hvilket betyder, at den er tyk og sikker at gå på. Vi går direkte mod enden af fjorden, så vi hurtigt får en masse kilometer i benene. Langs kanten af fjorden ser vi åbent vand. Vi kan ikke komme på land foreløbigt.
Efter små otte kilometer bliver de første advarselstegn synlige. Flere steder er isen revnet, så vi må hoppe forsigtigt over vandet. Andre steder har isen sorte områder, som betyder, at isen er ny og kun lige frosset. Vi kommer også tættere og tættere på nogle store hvalrosser, der ligger og nyder solens skær oven på isen. De er farlige dyr, som nemt kan ødelægge isen, vi går på.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS