ET GRØNNERE VALG i Friluftsland

Få hjælp til at købe bæredygtigt grej

 

shutterstock_287326268_Greg.jpg
Opdateret den 17. dec 2021
Læst af: 4773

 

Vil du gerne købe grej, der er mere bæredygtigt, så tag et kig på Friluftslands ’Et grønnere valg’. Mærket bliver nemlig kun givet til produkter, der lever op til en række bæredygtighedskriterier; og kan også blive diskvalificeret, hvis de overtræder ét af en række ’No Go’-kriterier.

Mon ikke de fleste af os har de bedste intentioner om at købe bæredygtigt udstyr, der gør så lidt skade på miljøet som muligt?

Det er dog ikke altid nemt at finde rundt i myretuen af begreber og forkortelser; DWR-fri og RDS-certificeret, mulesing-fri og Oeko-Tex-certificeret, spinDye-indfarvning og BlueSign-certificeret. I et supermarked kan du kigge efter økologiske varer, hvis du gerne vil købe bæredygtigt, men så simpelt er det ikke altid i en outdoorbutik:

“Man har jo ikke en chance for at se, om et produkt er bæredygtigt, når det kommer til udstyr. Vi har derfor sat 10 kriterier op, hvor af et produkt skal leve op til mindst fire for at blive ’Et grønnere valg’,” siger Bo Suhr Willumsen, der er bæredygtighedschef i Friluftsland.

Han fortæller, at ’Et grønnere valg’ er Friluftslands egen ordning, der skal hjælpe kunder til at finde de produkter, hvor der er gjort noget ekstra for at skrue op for bæredygtigheden og ned for miljøaftrykket.

Samtidig er ordningen et pejlemærke for indkøberne i Friluftsland, så der er opmærksomhed på at få grønne produkter på hylderne.

Endelig skal den være med til at lægge lidt pres på outdoormærkerne, så de øger deres fokus på bæredygtighed.

Bliver hele tiden klogere
”Mærkerne kan godt se, at det kommer flere og flere spørgsmål til bæredygtighed. Det er bare meget, meget tungt at evaluere, hvor miljøvenligt et produkt er, for det kræver, at man kigger på en masse ting. Hvor er produktet f.eks. lavet? Er det lavet uden for Europa med mellemmænd, så er der 80 nye spørgsmål, man kan stille. Pludselig er der problemer med slavearbejde i Kina, og der var dengang, man fandt ud af, at der blev plukket dun fra levende gæs. Det var der jo ingen, der havde forestillet sig kunne ske. Og det er formodentligt noget, mærkerne ikke engang selv var klar over. Der kom Patagonia faktisk i problemer, mens The North Face gik fri, og det var helt tilfældigt,” siger Bo Suhr Willumsen.

Han pointerer, at alle hele tiden bliver klogere, og det vigtige er, at mærkerne har styr på deres ting – og at de reagerer på ny viden.

”Når vi vurderer alle mærkernes produkter, bliver de også opmærksomme på det. Producenterne vil jo heller ikke finde sig i, at ting bliver gjort på en forkert måde. Bliver de gjort opmærksomme på, at ting bliver gjort på en forkert måde, tror jeg, at de fleste mennesker ønsker at ændre det,” siger han.

Stor villighed til bæredygtighed
Ligesom der er ting, producenter kan gøre for at være mere bæredygtige, så er der også en række ting, der diskvalificerer deres produkter fra at blive ’Et grønnere valg’:

”No Go-listen er jo selvfølgelig hele tiden oppe til evaluering, og bliver vi opmærksomme på noget, der er helt skævt, kan vi agere på det. I det hele taget tager vi stilling til, hvor barren skal ligge, for vi vil gerne presse producenterne til at lave bæredygtige ting. Derfor skal barren løftes stille og roligt,” siger Bo Suhr Willumsen

Han fortæller, at et af problemerne ind til nu har været, at det er et enormt krævende og tungt arbejde at indsamle data på produkterne, når man skal finde ud af, hvor bæredygtige de egentligt er:

”Fjällräven bruger f.eks. 403 forskellige fabrikker på en sæson. Og de er ikke engang noget stort mærke sammenlignet med for eksempel The North Face, som, sidste gang jeg talte, laver deres ting i 28 lande. Men det går hurtigt inden for outdoor-branchen, og mærkerne er klar til at bruge penge og ressourcer på det. Der er ret stor villighed til det.”

Friluftsland er i stand til at mærke produkter som ’Et grønnere valg’ ud fra så omfattende kriterier, fordi de arbejder sammen med flere kæder om det; Globetrotter i Tyskland, Naturkompaniet i Sverige og Partioaitta i Finland.

Og kan man så forvente, at de fleste produkter i Friluftsland med tiden får mærket ’Et grønnere valg?

Nej, for produkter, der ikke har mærket, kan sagtens have gode, grønne egenskaber – det er blot de produkter, der gør en ekstra indsats for miljøet, som får mærket.

”Det har aldrig været meningen, at 90% af vores varer skal være ’Et grønnere valg’. Så skal det være sværere at opnå; produkter skal måske opfylde flere kriterier, eller vi skal ændre kriterierne. Men alene det, at fordelene ved produkter bliver hevet frem, og at vi begynder at indrette os efter det, er indsatsen værd. Det bedste, man kan gøre for folk, er at give dem valget og viden om bæredygtighed. Så må vi se, om vi kan få folk til at købe flere af de bæredygtige produkter. Det kommer jo også lidt automatisk, for jo flere produkter vi har, der peger i den retning, jo flere vil der blive solgt.” fortæller Bo Suhr Willumsen.

EtGronnereValg

10 kriterier for “Et grønnere valg”

For at få mærkatet ’Et grønnere valg’ skal produkter leve op til mindst fire af følgende ti punkter:

  1. Bæredygtigt eller økologisk fremstillede naturmaterialer: Plantebaserede produkter, der er fremstillet økologisk, eller animalske produkter, der er produceret under hensyntagen til dyr og natur. F.eks. økologisk bomuld, “Responsible Down Standard”-certificerede dun og mulesing-fri merinould.

  2. Genanvendte materialer: Materialer og metervarer, der helt eller delvist består af genanvendte fibre. Det kan f.eks. være genanvendt nylon, -polyester, -uld, -bomuld eller -dun.

  3. Ansvarlig kemikaliehåndtering: Materialer, der er fri for skadelige kemikalier, både i produktionsprocessen og i det endelige produkt. Eksempler kan være BPA-fri plast, PFC-fri imprægnering og Bluesign- eller Oeko-Tex-certificerede materialer.

  4. Transparens og sporbarhed: Produkter, hvor produktionskæden er gennemsigtig og offentligt tilgængelig, og hvor der er styr på, hvor de enkelte materialer kommer fra. Icebreakers “Transparency Report” og Patagonias “Footprint Chronicles” er gode eksempler på sporbarhed.

  5. Reparerbarhed og genanvendelighed: Produkter, der enten er lavet med henblik på at kunne repareres, eller hvor hele produktet eller materialet er skabt til at kunne genanvendes. Eksempler kan være Tierras lynlåse, der er designet med henblik på at være lette at skifte, hvis de går i stykker, eller Fjällrävens genanvendelige Eco-Shell-materiale.

  6. Forbedret økologisk fodaftryk: Produkter, der har et bedre “økologisk fodaftryk” – f.eks. ved at udlede færre drivhusgasser, forbruge mindre vand, mindre energi eller generere mindre affald. Det kan f.eks. være ”SpinDye”-indfarvning, som begrænser vand- og kemikalieforbruget betragteligt sammenlignet med traditionelle indfarvningsmetoder.

  7. Social ansvarlighed: Produkter, der er produceret under særligt stor hensyntagen til arbejdernes forhold og lokalsamfundene i produktionsområderne. Fairtrade-certificeret produktion og lignende social-økonomiske initiativer er eksempler på social ansvarlighed.

  8. “Made in Europe”: Produkter, der er fremstillet i Europa (eller et EU-medlemsland), skal transporteres kortere for at nå vores butikker og kunder og vil derfor have nogle klare bæredygtighedsfordele frem for produkter, der er fremstillet i f.eks. Asien eller Nordamerika.

  9. Analyse af et produkts miljømæssige og sociale indvirkning: Produkter, for hvilke der er foretaget en hel eller delvis livscyklusvurdering, “footprint”-analyse eller lignende. Disse vurderinger og kortlægninger er en vigtig del af arbejdet for mere bæredygtig produktion.

  10. Filantropi og kompensation: Produkter, hvor dele af omsætningen går direkte til velgørende formål eller på anden vis bidrager til arbejdet for en grønnere fremtid.11 “No Go”-kriterier

11 No-Go-kriterier

Ligesom der er kriterier, der kan kvalificere til “Et grønnere valg”, er der også en række kriterier, der kan diskvalificere. Produkter, for hvilke blot ét af følgende “No Go”-kriterier gælder, bliver ikke udvalgt til “Et grønnere valg” – uanset hvor mange positive kriterier, de ellers lever op til.

  1. Bomuld fra Usbekistan: Overdreven vanding i den usbekiske bomuldsproduktion har ført til dramatisk indskrænkning og pesticidforurening af Aral-søen. Desuden er der vedvarende rygter om tvangs- og børnearbejde.

  2. Tilsætning af PFC-stoffer: Disse langsomt nedbrydelige stoffer ophober sig i mennesker og dyr og er under stadig mistanke for at kunne påvirke f.eks. forplantning.

  3. Produkter, der indeholder Bisphenol A (BPA): Bisphenol A kan være hormonforstyrrende og forplantningshæmmende.

  4. Tritiumgas i selvlysende kompasnåle: Den radioaktive gas kan, trods lav stråling, være skadelig for arvemassen.

  5. Solcreme og anden kosmetik med Oxybenzon: Oxybenzon kan være skadeligt for fosteret, hvis det bruges af gravide. Desuden kan det i høje koncentrationer føre til koraldød.

  6. Flammehæmmere: Flammehæmmere er kædet sammen med udviklingsforstyrrelser, fedme, hyperthyreose og kræft.

  7. Produktion i såkaldte “risikolande”: Angår primært menneskerettigheder og korruption. Friluftsland bruger vurderinger fra fem uafhængige kilder (bl.a. FN og Transparency International).

  8. Uld, der ikke er mulesing-fri: Mulesing er en procedure, hvor en hudlap fjernes fra fårets bagdel for at forhindre larveangreb. Proceduren udføres uden bedøvelse og er enormt smertefuld for fåret. Friluftsland forhandler udelukkende garanteret mulesing-fri uld.

  9. Engangsartikler: Engangsartikler kan naturligvis ikke betragtes som “Et grønnere valg”.

  10. Biocider: Tekstiler, der er behandlet med biocider, kan give allergiske reaktioner og beskadige hudens naturlige bakterieflora.

  11. Belastning gennem mikroplast: Produkter, der kan afgive mikroplast ved brug, er udelukket. For eksempel visse syntetiske fleecetrøjer.

 

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Vandretur fra Søndre Strømfjord til Sisimiut i Grønland

Vandretur fra Søndre Strømfjord til Sisimiut i Grønland

Nyt på bog & Lyd

Nyt på bog & Lyd

Vandring i de østrigske Alper

Vandring i de østrigske Alper