En hytteuge på fjeldet ved Rauland med unger og vandrestøvler giver ro i maven og tid til at nyde fjeldets fjernsyn, solnedgange og lyse sommernætter.
Filippa er vist allerede faldet i søvn, da vi drejer væk fra grusvejen ved hytteområdet Vierli og ind på den markerede trampesti. I hvert fald kan jeg høre, at vores næsten et år gamle pige trækker vejret tungt lige bag mit hoved i bærerygsækken, der gynger let frem og tilbage, mens jeg går. Jeg tænker, at hun er tilpas lunt klædt på i den kølige bjergluft, og at det er et dejligt, roligt sted for hende at få sin middagslur. Støvlerne sætter sine spor i det næsten svampede underlag, der har suget sommerens indtil videre rigelige regnmængder til sig. Vi går på kanten af skovgrænsen – i dét nordmændene kalder birkebæltet.
