Vandreguide: Klassiker i Jotunheimen

VANDRING I JÆTTERNES LAND

Det her er en vandretur gennem Jætternes Land, Jotunheimen med Norges højeste bjergtoppe, som bringer én forbi en række historiske bjerghytter. Det betyder, at man kan vandre turen med telt eller overnatning i hytte. Landskabet er fjeldet, når det er mest formidabelt.

shutterstock_331463615_Olga.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 27. jun 2023

Det her er en vandretur gennem Jætternes Land, Jotunheimen med Norges højeste bjergtoppe, som bringer én forbi en række historiske bjerghytter. Det betyder, at man kan vandre turen med telt eller overnatning i hytte. Landskabet er fjeldet, når det er mest formidabelt.

Turen her byder på nogle af de mest klassiske, norske fjeldlandskaber samt bjerghytter og er en af Norges såkaldte Historiske Vandreruter; ruter, der kombinerer flotte naturoplevelser med norsk kulturarv.

Ruten går fra Gjendesheim til Fondsbu via de historiske hytter Memurubu, Gjendebu og Torfinnsbu, og undervejs vandrer man i fodsporene på nogle af de mest markante skikkelser i den norske fjeldhistorie – pionerer inden for friluftsliv, bjergsport, litteratur og musik.

Nogle af stierne var desuden blandt de første, der blev anlagt af Den Norske Turistforening, der i dag vedligeholder omtrent 20.000 kilometer markerede vandreruter i det ganske Norge. Varden, der markerer nedstigningen til Besseggen – der i sig selv er en af Norges mest ikoniske dagsture – var således den første, der fik den røde klat maling, der i dag fungerer som markering på alle DNT’s ruter.

Formålet var, at man skulle kunne se varden, hvis tågen rullede ind over fjeldet.

Inden man går ned over Besseggen, er man startet med en brat opstigning fra Gjendesheim, som var en af DNT’s allerførste hytter. Det foregår på trappesten lagt af sherpaer fra Nepal. De 800 højdemeter fører én højt til vejrs i fjeldverdenen, inden man vandrer ned ad Besseggen med fortryllende panoramaudsigt til søer og klippebjerge.

Dagen efter sætter man ud fra Memurubu og kommer op på et plateau. Her vandrer man mellem bjergsøer fyldt med fjeldørreder, og igen kommer ben, knæ og lår på arbejde, da der er en del højdemeter, som skal forceres. Det betyder dog evigt skiftende udsigter til tinderne i jætternes land.

På dag tre vandrer man ind i området med Nordeuropas højeste koncentration af tinder på over 2.000 meter, og skulle man have lyst til en overliggerdag eller to, hvor man nyder udsigterne eller tager en toptur, så kommer man ikke til at fortryde det.

Rutens sidste etape fra Torfinnsbu til Fondsbu byder på mere af det samme: Den norske fjeldverden, når den forkæler dig mest.

Find ruten i turbasen

Jotunheimen Jotunheimen

Jotunheimen

Det her er en vandretur gennem Jætternes Land, Jotunheimen med Norges højeste bjergtoppe, som bringer én forbi en række historiske bjerghytter. Det betyder, at man kan vandre turen med telt eller overnatning i hytte. Landskabet er fjeldet, når det er mest formidabelt.

Jotunheimen Jotunheimen

Jotunheimen

På kun 4 dage oplever man brævandring, den højest beliggende dnt-hytte (i 2.068 meters højde), fantastisk norsk hytteliv på Skogadalsbøen og udsigten til Nordeuropas største vandfald, Vettisfossen.

Redaktionen anbefaler

Faktaboks

FAKTA OM RUTEN

Længde
Hele ruten er på 61 kilometer og opdelt i fire etaper med tre overnatninger undervejs.

Niveau
Den Norske Turistforening rangerer ruten til at være krævende, hvilket betyder, at det er godt at have noget erfaring med fjeldvandring, inden man sætter ud. Omtrent 15 kilometer om dagen lyder måske ikke af det helt vilde, men husk, at der er en hel del højdemeter undervejs.

Regn med et sted mellem fem og otte timers vandring hver dag.

Årstid
Midsommermånederne er de mest populære, men ruten kan ofte vandres fra engang i juni, afhængigt af hvor meget sne der stadig ligger, og helt frem til oktober.

Temperaturerne er for det meste højest i højsommeren, men sidst på sæsonen – efter den første nattefrost – er myggene væk. Og det samme er de fleste andre vandrere.

Transport
Starter du ruten i Gjendesheim, kan du tage offentlig transport i form af bussen lige til døren. Når du er færdig med at vandre, kan du tage båden Bitihorn over søen Bygind (tjek www.jvb.no) og derpå bussen tilbage mod Oslo og Danmark. Tjek www.nor-way.no

Overnatning
Du kan vandre ruten med såvel telt og brug af allemandsretten som med overnatning i hytterne undervejs. Hytterne ligger, så det passer med en dagsvandring mellem hver af dem, og der skal bookes plads på forhånd.

Gjendesheim er intet mindre end hele Den Norske Turistforenings flagskibshytte. Den ligger i små 1.000 meters højde ved bredden af søen Gjende og har plads til 185 overnattende fordelt på værelser med en, to eller fire senge samt på sovesale. Maden er lavet af lokale råvarer.

En overnatning med aftensmad, morgenmad og frokost koster 1.075 norske kroner med overnatning i sovesal, hvis du ikke er medlem, og 840 norske kroner hvis du er medlem. Det koster 725 norske kroner for en enkelt voksen eller 1.300 norske kroner for en familie at blive medlem.

Det kan altså fint betale sig, hvis man regner med at overnatte i hytter på hele turen.

Proviant
Hytterne har butikker, hvor du kan købe måltider og proviant undervejs, men vil du gerne være lidt blid ved pengepungen, så giver det god mening at købe ind til hele eller dele af turen, inden du sætter ud.

Du kan stadig supplere undervejs, og du kan også forkæle dig selv med et varmt måltid i en hytte undervejs.

Info 
Læs mere om vandreruten på ut.no 

Find din næste tur her

Ruteforslag
Skarvheimen (Massiv 3)

Skarvheimen (Massiv 3)

Ruteforslag
Trekanten i Trollheimen

Trekanten i Trollheimen

Ruteforslag
Blefjell

Blefjell

Andre spændende artikler

3 vandreture i Norge for nybegyndere

3 vandreture i Norge for nybegyndere

Vandring i Jotunheimen

Vandring i Jotunheimen

3 uforglemmelige dagsture i Norge

3 uforglemmelige dagsture i Norge

Log ind