Fokus på højdesyge

Syg med højder

Der findes masser af myter, fordomme og rygter om højdesyge, meget lidt er videnskabeligt bevist. Opdag Verden har talt med overlæge og ivrig bjergbestiger Henrik Jessen Hansen for at få klarhed om højdesyge.

shutterstock_47913904_Danny.jpg
Skrevet af: Mads Pedersen
Opdateret den 28. nov 2016

Der findes masser af myter, fordomme og rygter om højdesyge, meget lidt er videnskabeligt bevist. Opdag Verden har talt med overlæge og ivrig bjergbestiger Henrik Jessen Hansen for at få klarhed om højdesyge.

Dunk. Dunk. Dunk. Skridtene bliver langsommere. Kortere. Alligevel intensiveres vejretrækningen i de tynde luftlag. Hovedpinen sætter ind. Den kan måske bekæmpes med en hovedpinepille.

Næste dag er den måske væk, og man kan fortsætte op. Skridt for skridt. Har hovedpinen til gengæld fået selskab af kvalme og opkast, så er man ramt. Højdesygen har sat ind, og opstigningen må og skal stoppes. Man skal søge ned, akklimatisere sig. Ellers risikerer man at dø. Udsigten fra toppen må vente.

Henrik Jessen Hansen er overlæge i lungekirurgi på Rigshospitalet og har klatret og besteget bjerge i 30 år. Bjerglægen bliver han kaldt. Højdesyge har Henrik Jessen Hansen ofte oplevet hos andre klatrere, når han har været oppe i højderne. Han har dog aldrig selv været højdesyg. 

”Det er vigtigt, at man er forsigtig og ikke overhører symptomerne. Hvis de sætter ind, så må man søge ned og blive tilset eller vente til symptomerne fortager sig. Hvis kvalme og opkast forsvinder, så kan man jo forsøge sig op ad på bjerget igen, hvis man fortsat er opmærksom på symptomernes udvikling.”

Hvem rammer højdesyge
Henrik Jessen Hansen har svært ved at sige, hvem højdesyge oftest rammer, for det er egentlig alle, der kan blive ramt. Han mener dog, at der er en tendens til, at det rammer unge mennesker.

”Det er ikke fordi, at de som sådan er mere udsat for højdesyge. Jeg tror, det er fordi, at de ofte er mere vilde. De presser grænserne noget mere. Går for hurtigt og stiger mere end de 300 til 500 meter i døgnet, som man normalt råder folk til.”

Der er ikke nogen grænser for højdesygen. Den rammer alle, og konsekvenserne kan være fatale, hvis man ignorerer symptomerne.

Hvis man bliver ramt af højdesyge, så gælder det om at søge ned igen og eventuelt søge lægehjælp, hvis symptomerne er meget alvorlige. 

Der findes en række medikamenter, som i vid udstrækning bliver brugt af klatrere og bjergbestigere, der forsøger at undgå højdesygen. Videnskaben kan dog ikke vise nogen entydige svar på, om man bør eller ikke bør tage disse stoffer.

Henrik Jessen Hansen er da også skeptisk over for selv den mest brugte medicin mod højdesyge, nemlig Diamox, der egentlig er udviklet til øjensygdommen grøn stær.

”Diamox har helt sikkert en effekt, men det er ikke et mirakelmiddel. Hvis folk tager det på vej op og har det godt, så fristes de til at holde op med at tage det, og så bliver det først rigtig farligt. Det bliver ekstra farligt, fordi kroppen til en vis grad indtil nu har været beskyttet af medicinen, og derfor har man ikke fået kroppen akklimatiseret naturligt.”

Desuden har Diamox de samme bivirkninger som symptomerne på højdesyge, og derfor kan det være svært at vurdere, om man er ramt af højdesyge, og derfor må søge ned i lavere terræn, eller om det blot er Diamoxen, der sætter ind med bieffekter.

Uanset midlet, så er målet i hvert fald toppen. At opleve den gode udsigt, besejre bjerget og overvinde sig selv. Det mål er ganske uopnåeligt, hvis ikke man lytter til kroppen og følger de simple råd for at undgå højdesyge.


ikon hængelås

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

shutterstock 41250433 David

Kort om højdesyge

Højdesyge kan ramme allerede fra 2500 meters højde, og risikoen bliver større i takt med, at man stiger op, idet iltindholdet i luften hermed formindskes.

Man kan akklimatisere kroppen fra dag til dag, men der findes ingen videnskabelige beviser for, at man kan træne kroppen til bedre at modstå højden og den tynde luft. Hver gang man stiger, skal man akklimatiseres uanset, hvor rutineret man er.

Symptomerne på højdesyge er hovedpine, kvalme og opkast. Hvis man får hovedpine i løbet af eftermiddagen og aftenen, kan man ifølge Henrik Jessen Hansen fortsætte, hvis det er forsvundet efter en nat i denne højde. Hvis hovedpine derimod fortsætter, og man tilmed har kvalme og kaster op, så er det med at søge nedad.

De alvorlige symptomer er vedholdende hovedpine, stærk kvalme og gentagende opkastninger, forvirring, svimmelhed og balanceproblemer samt synsforstyrrelser, flimren, trykken i brystet og kramper. Sætter disse symptomer ind, er det rigtig alvorligt, og man skal søge lægehjælp med det samme.

Henrik Jessen Hansen advarer kraftigt imod, at man overhører symptomerne på højdesyge, da konsekvensen i værste tilfælde kan være dødsfald.


Forebyg højdesyge

  • Brug tid på at akklimatisere, inden den egentlige opstigning. Ankom derfor gerne nogle dage i forvejen til destinationen og væn kroppen til det relativt lave iltindhold.
  • Drik rigeligt med vand. Det er ikke videnskabeligt bevist, men meget tyder på, at man klarer sig bedre uden om højdesyge, hvis man drikker rigeligt med væske. Ens urin skal helst være klart, det er tegn på, at man har drukket nok.
  • Hold kroppen varm og undgå afkøling. Det vil sætte kroppen under yderligere pres.
  • De første dage skal man undgå alt for hård fysisk aktivitet, og på alle tidspunkter skal man ikke presse sig selv hårdere, end man kan føre en samtale, mener Henrik Jessen Hansen.
  • Sov i lave højder. Det er essentielt, at man sover i lave højder, så kroppen kan få lov til at vænne sig til det lave iltindhold i luften. Dette er ifølge Henrik Jessen Hansen et veldokumenteret råd, som man bør følge, hvis man vil undgå højdesyge.
  • Kun 300 meter op i døgnet. Henrik Jessen Hansen nikker også til tommelfingerreglen om, at man helst ikke må stige mere end 300, eller maksimalt 500, højdemeter i døgnet. Større stigninger end det vil forstørre risikoen for højdesyge betydeligt. Her er der tale om sovehøjde, og man kan altså godt komme højere op i løbet af dagen, hvis bare man kommer ned igen, når man skal sove.

shutterstock 31934257 MeiqiDiamox for og imod

Diamox anbefales af nogle læger til at forebygge højdesyge, og præparatet kan også bruges til behandling af mild højdesyge ifølge www.rejsedoktor.dk.

Egentlig er Diamox udviklet til at behandle øjensygdommen grøn stær, der er forhøjet tryk i øjnene.

Hvordan Diamox virker er en meget teknisk forklaring, men kort fortalt, så regulerer Diamox kroppen syre/base-niveau, som er helt essentielt for at undgå højdesyge.

Bivirkningerne inkluderer hovedpine, kvalme og opkast, altså nøjagtig det samme som højdesygen. Derfor kan det blive svære at vurdere, om man er ramt af højdesyge eller ej.

Bjerglægen Henrik Jessen Hansen er meget skeptisk over for Diamox, men han erkender, at det har en effekt. Derfor understreger han, at man skal være forsigtig, hvis man vælger at tage medicinen.

Problemet er, at mange vil tage Diamox i begyndelsen af en tur, og så stoppe med at tage det, fordi det går fint. Dermed udsætter man pludselig kroppen for en ekstrem belastning af højderne og den tynde luft. Det kan være rigtig farligt, da kroppen ikke får lov til at akklimatisere sig gradvist og naturligt.

Hvis man vil bruge Diamox, så anbefaler Henrik Jessen Hansen, at man begynder at tage det to eller tre dage inden opstigning, så man vænner sig til eventuelle bivirkninger, og man derfor kan mærke, hvis symptomerne på højdesyge sætter ind.


Myter og fordomme ifølge bjerglægen:

Kvinder rammes sjældent
Procentvis er der en mindre andel af kvinder end mænd, der bliver ramt af højdesyge. Intet er videnskabeligt dokumenteret, men der går rygter om, at menstruationscyklusen rykker ved hormonbalancen, og dermed gør kvinderne mindre sårbare over for højdesyge i visse perioder. Henrik Jessen Hansen mener dog, at det er en myte, og kvinder er mindre udsatte for højdesyge, fordi de generelt opfører sig mere fornuftigt på et bjerg end mænd.

Grupperejser særligt udsat
Rygtet om, at deltagere på grupperejser oftere bliver ramt af højdesyge, er ifølge Henrik Jessen Hansen sandt. Han mener ikke, at det er fordi, de er i dårligere form end individuelle trekkere. Grunden til forskellen er, at man i en grupperejse ofte skal følge et program sammen med en gruppe af mennesker, som alle reagerer forskelligt på højderne. Det er derfor sværere at reagere på hvert enkelte individs reaktion på højderne.

God form mindsker risiko
Rygtet siger, at personer i god form skulle være bedre til at undgå højdesyge, men det er en sandhed med moderationer, mener Henrik Jessen Hansen. Faktisk viser tallene, at personer i god form oftere rammes af højdesyge end personer i dårlig træning.

Henrik Jessen Hansen er overbevist om, at det skyldes, at de veltrænede klatrere og bjergbestigere ofte har luft til mere, og derfor fristes de til at stige mere, end de kan holde til i løbet af et døgn. På den anden side er god form godt, hvis uheldet er ude, og man skal hurtigt ned, understreger Henrik Jessen Hansen.

Viagra og binyrebarkhormon
Rygtet siger, at både viagra og binyrebarkhormon kan hjælpe mod højdesyge. Det er dog højst tvivlsomt, at det skulle have nogen virkning mod højdesyge, mener Henrik Jessen Hansen. Der ligger i hvert fald ingen forskningsmæssige beviser.


shutterstock 8660845 EnoteRåd til de tre store:

Kilimanjaro – 5895 højdemeter
Problemet med dette populære bjerg i Tanzania er ifølge Henrik Jessen Hansen, at nationalparken er frygtelig dyr. Derfor presser mange ture programmet, så man når toppen meget hurtigere, end det egentligt burde tage at stige så mange højdemeter. 

Machu Picchu – 2450 højdemeter
En af Sydamerikas største turistattraktioner ligger i knap 2500 meters højde, men på turen derop kommer man op over 4000 højdemeter. Det er intet imod Kilimanjaro og Everest Base Camp, men højdesyge er alligevel ofte et problem her. Grunder er, at mange flyver ind til Cuzco og tager direkte op til Machu Picchu, enten med tog eller på trek, hvor man på vejen kommer op over 4000 højdemeter. Det kan kroppen ikke holde til, og derfor anbefaler Henrik Jessen Hansen, at man tilbringer et par dage i byen for at akklimatisere, inden man stiger mod toppen.

Everest Base Camp – 5360 højdemeter
Mange rammes af højdesyge på turen til Everest Base Camp. Grunden er ifølge Henrik Jessen Hansen, at der typisk er nogle enkelte dage i programmet, hvor man stiger ret mange højdemeter. Derfor anbefaler Henrik Jessen Hansen, at man her mærker efter symptomerne og eventuelt tager en ekstra dag til at akklimatisere kroppen i en lavere højde, inden man går videre. Man skal således have to dage med overnatninger i samme højde – typisk i Namche Basar og Periche.


Henrik Jessen Hansen, bjerglægen

  • Lungekirurgisk overlæge på Rigshospitalet
  • Klatrer og bjergbestiger i gennem 30 år
  • Formand for dansk bjergklub.
  • Har to gange forsøgt at nå toppen på Mount Everest. Begge gange mislykkedes desværre. En af gangene fordi et uvejr ramte bjerget, så Henrik Jessen Hansen måtte oprette et nødhospital i 6500 meters højde.
  • Han har siden ledet flere ekspeditioner på Mount Everest. Blandt andet BigE ekspeditionen i 2000, der er den eneste rent danske ekspedition, der har været på Mount Everest.

Andre spændende artikler


Tormod Granheim på ski ned ad The Seven Summits

Tormod Granheim på ski ned ad The Seven Summits

25,3 meter kappet af Denali

25,3 meter kappet af Denali

Ekspedition: 15 år om 7 toppe

Ekspedition: 15 år om 7 toppe

Log ind