Du er her:

Havkajak rundt om Elba

Med vinden rundt

Nogle gange er det som om et sted, en kyst, simpelthen er perfekt til eventyr i havkajak. Elba i det Tyrrhenske hav ved Italiens vestkyst er netop sådan et sted. Med 147 km kyst, over et halvt hundrede strande, varmt vand og spændende historie, var beslutningen om at padle øen rundt nem at tage.

IMG_2947.jpg
Skrevet af: Jes Lindrum Brinch
Opdateret den 13. apr 2022

Nogle gange er det som om et sted, en kyst, simpelthen er perfekt til eventyr i havkajak. Elba i det Tyrrhenske hav ved Italiens vestkyst er netop sådan et sted. Med 147 km kyst, over et halvt hundrede strande, varmt vand og spændende historie, var beslutningen om at padle øen rundt nem at tage.

Gaudenzio kigger skeptisk og klør sig i skægget, mens jeg samler foldekajakken. Alligevel er han for nysgerrig til ikke at komme hen og studere, hvordan konstruktionen er. Pumperne til at ændre skrogformen er smarte nok, indrømmer han, men holder fast i, at det er alt for besværligt til, at det giver mening for ham. Italien er ikke helt så langt fremme som Danmark, når det kommer til at padle i kajak, men de er gode til årer og bruger grønlænderårer, så vi gør det samme på den her tur. Vi har dog en eurobladepagaj med i reserve. 

 

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

IMG 2830Selvom foldekajakken er lidt besværlig og tung at rejse med, er det fedt at have en pålidelig kajak med, som man kender. I løbet af den næste lille uges tid skal vi bruge den til at padle rundt om Elba. Øen er Italiens tredje største, ligger omgivet af en god håndfuld andre småøer i det Toscanske øhav og er en del af Europas største maritime nationalpark, Parco Nazionale Arcipelago Toscano, der spreder sig over 600 km².

IMG 2564Med vinden i ryggen
Vi har egentligt sat fem dage af til at padle øen rundt, så vi kan holde os så tæt på kysten som muligt. Her er der mest at se på. Men en vind, der ligger over grænsen af vores komfortzone, betyder, at vi må ligge over på førstedagen. Elba er kendt for varmt og mildt vejr om sommeren, men her først på sæsonen kan man være uheldig at møde hård vind fra vest. Det er dog ikke svært at få tiden til at gå, og vi bruger ventetiden i en af øens mange hyggelige landsbyer.
Første gang kajakken bliver pakket og sat på vandet til et nyt eventyr, er altid noget særligt. Der er den dér spændte følelse, forventningerne til turen og forløsningen over, at det nu er op til vores forberedelser – og held – om vi kommer succesfuldt hele vejen rundt. Jeg mærker lysten til at komme af sted helt ned i storetåen. Snart glider vi over det klare, azurblå vand og kan se den forrevne mangefarvede klippekyst fortsætte ud under havoverfladen og forsvinde ind under kajakken. Vi padler vest om med vinden i ryggen, og faktisk lykkes det os at padle lige præcis sådan, at vinden drejer med og giver rygvind hele dagen.
Kysten fra Marciana Marina og rundt om til Capo Sant Andrea og Pomonte byder på stejle klipper og et frodigt landskab i højlandet bagved det 1019 meter høje Mount Capanne. Vi nyder muligheden for at snige os helt tæt på de små mørke og skarpe skær langs kysten og opleve detaljerne både over og under vandet på klods hold. Skærene er jævnt spredt ud, som havde en højere magt strøet dem med løs hånd for at fornøje netop kajakroere. De stikker et par meter op over overfladen. Tæt på kan man se de rødlige, gule og grønne alger og mos, der vokser på dem i vandet. Ikke det vi lige har mest af til daglig ved Amager Strand.

Omsluttet af rå, mørk klippe og med en tæt duft af saltvand skærpes sanserne ekstra.

IMG 2549Forkælelse
Frokosten indtager vi med friskbrygget kaffe på den stenede strand i Pomonte. Her er enormt hyggeligt med et par mangefarvede småbåde, hvide huse med blå skodder og veje uden biler. Der er et par legende børn og nogle få, der solbader. Ellers er der stille. Efter pausen fortsætter vi i høj sol med duften af saltvand i næsen og vinden i ryggen på en første dag, der bliver lidt lang med 42 kilometer. Til gengæld kan vi hurtigt padle i læ dagen efter, hvor vinden skulle tage til fra vest. De store bugter og strande på øens sydside lokker, og med mere tid vil det give mening, at følge kysten nærmere her end vi har gjort ind til nu.
Vi udforsker den lukkede campingplads ved Morcone, men beslutter at forkæle os selv med et værelse på hotellet lige ved siden af. Her uden for sæsonen er det til at betale, og de 60 euro giver os ikke bare en blød seng, men også en formidabel udsigt og en solid morgenbuffet. Klippekysten er frodigt bevokset med træer, buske og palmer her. Havet er roligt i den lille bugt, og den lange, buede strand med de hudfarvede småsten - der altid klistrer helt vildt, når de bliver våde – ser venlig og indbydende ud. Aftensmaden er ren, kulinarisk forkælelse: kold hvidvin og Pasta con Frutti di Mare er så overbevisende her, som et måltid kan være.

IMG 2901Det store blå
Den næste dag befinder vi os straks på et hav fyldt med lange, sorte finner, røde markeringsbøjer og neoprendragter i camouflagefarve. Fridykkere strømmer tilsyneladende stadig til Jacques Mayols hjemvand. Vi padler stille og nysgerrigt forbi og taler om det fascinerende i, at han netop her blev den første mand, der dykkede dybere end 100 meter uden ilt. Det er snart 40 år siden. Med et ’no limit’-dyk, hvor man trækkes ned i dybet med en slæde og hjælpes op med en ballon, nåede han 101 meter. Luc Bessons ’The Big Blue’ fra 1988 netop er inspireret af Mayol, hans konkurrenter og deres fascinationen af at udforske kroppens grænser og verden under vandet. Mens neoprendragterne popper op og ned i overfladen, bliver vi hurtigt enige om, at det kunne være fedt at komme tilbage en anden gang. I dag er det muligt at tage kurser i fridykning på Elbas sydkyst hos Mayols efterkommere. Hans rekord er dog for længst slået og lyder nu på 214 meter.

Vi går i land på den smalle, lækre, småstenede strand lige neden for fortet med Napoleons residens.

IMG 2656I den mørke hule
En stor hule flytter opmærksomheden. Gaudenzio fortalte om flere forskellige huler, men nævnte også, at flere af dem var ret små, og vi har ikke kunnet finde dem. Endelig er der én, vi kan padle ind i. Omsluttet af rå, mørk klippe og med en tæt duft af saltvand skærpes sanserne ekstra. Der er ikke så meget at se på inde i mørket, men det føles både intimt og eventyrligt at være helt omsluttet af klippe med kun lyset fra indgangen, der giver lidt konturer at navigere efter.
Ved en lille klippe et par hundrede meter fra kysten i en bugt ligger vi snart og spiser Snickers, da en undervandsjæger dukker op foran os. Hans harpun flyder i overfladen, og han svømmer helt langsomt med de store camouflagefarvede finner. Han lægger tilsyneladende ikke mærke til vores tilstedeværelse, og vi glider langsomt videre.
Det blæser godt op, og vi stryger snart af sted. Klipperne på nordspidsen af øen er presset sammen i tydelige lag. Den røde jernfarve i klippen og det grønne græs med de hyggelige, græssende geder er et skønt syn. I tusinder af år har man udnyttet øens store ressourcer af jern, og når man padler langs kysten, især den østlige del, er det særlig tydeligt at se sporene efter udvindingen. Klippernes farver er mildest talt fantastiske, og de store, gamle mineanlæg, der står forfaldent og nøgent tilbage ved kysten, er på én gang både smukke og skræmmende. Vi undgår ikke at slutte dagen i modvind, da vi runder nordspidsen af øen og må padle mod syd for at nå campingpladsen i Nisporto. De pakkede kajakker er i forvejen lidt tungere at padle, så tempoet går hurtigt ned i modvinden. Også selvom vi bider tænderne sammen, retter ryggen og træder igennem på fodstøtterne.

IMG 2624Napoleons ø
I Nisporto bliver vi venligt modtaget i solnedgangen på stranden af en håndfuld tyske par i store dobbeltkajakker. De er kørt her til fra München og vil padle den modsatte vej rundt. Anne-Kristines tyskkundskaber får os lidt ind under huden på deres projekt, vejrudsigten diskuteres ivrigt og vi får en god snak om stort og småt. Vi takker dog pænt nej til de stærke drikke, da aftenen går på hæld, og nørder med kort i teltet i stedet.
Næste morgen mener tyskerne stadig, at det er værd at forsøge sig syd om og vælger at padle af sted trods vores advarsler om meterhøje bølger langs klipperne og hård modvind. Vi sender dem vores bedste tanker og padler snildt forbi indsejlingen til Portoferraio. Det rolige, klare, azurblå vand gør det perfekt at være nysgerrig kajakroer, og vi hænger flere gange ud over siden på kajakken og kigger ned, mens åren støtter på overfladen. Vi går i land på den smalle, lækre, småstenede strand lige neden for fortet med Napoleons residens. Vi har flere gange undervejs grinet af, at Napoleon blev sendt herud – på denne fantastiske ø – som straf. Han var her dog kun i små 10 måneder, og vendte tilbage til fastlandet og led sit endelige nederlag, der sendte ham i eksil på afsidesliggende Saint Helena.
Frokosten består af en af de dåser tun med oliven, majs og andet godt, som vi har forelsket os i hernede. Som det er tilfældet næsten hver gang, man går i land i en havkajak nær en by, kommer der hurtigt nysgerrige til. Først en hund og så nogle lokale, der vil høre hvordan og hvorfor. På dagens sidste stræk trækker vi tiden med en badetur. Vandet er koldt, men bagefter er den det hele værd. Varmen breder sig hurtigt igen, og kroppen bliver lige som ny for en stund efter det værste kuldechok.
Det blæser 12 sekundmeter fra syd, og vi sender vores tyske eventyrere en tanke, mens vi blot kan læne os tilbage i sædet, styre kajakken og blive blæst det sidste stykke til Marciana Marina.

IMG 2776Hele vejen rundt
På den sidste dag sætter vi yderligere 28 italienske havkilometer i logbogen. Vi er både stolte og glade for at have oplevet så meget sammen på så kort tid. Vi gjorde det. Vi kom hele vejen rundt – og i rigtig fin stil endda. Der er så mange ting, der kan udfordre på sådan et eventyr. Den kraftige vind gjorde det noget mere intensivt end først planlagt, og det blev til tre dage rundt om i stedet for de fem planlagte. Men sådan er det nu engang imellem med eventyr.
Gaudenzio er både overrasket og imponeret over vores hastighed, og vi forklarer ham, at vi jo også har ’klippet en tå’ her og der. Jeg bruger vores ekstra dag på at dykke både med og uden flaske. Leder efter blæksprutter, men finder i stedet flere moræner. Det bedste er det fantastiske blå lys over sandbunden mellem klippesiderne, når man kigger ud i horisonten og føler sig fri. Vi vil klart tilbage til Elba.


Partnerlinks
www.topas.dk – kajakture i Middelhavet.


Napoleon og Elba

Napoleon Bonaparte blev sendt i eksil på Elba for 200 år siden efter at være blevet besejret i Leipzig og tvunget til at abdicere. Hans residens, Villa dei Mulini, ligger som en del af det store fort i Portoferraio, der allerede var på øen, da han kom dertil. Det er muligt at komme ind og se villaen, hvor han sov, spiste og skrev sine beretninger.


Elbas skjulte skatte

IMG 3041Undergrunden på den lille ø er fyldt med mineraler, der farver klipperne langs vandet i fantastiske farver. Især jern har været udvundet, men her er også smykkekrystaller som turmalin. Allerede de gamle grækere havde øje for dette for over 2000 år siden. Det har dog ikke været en rentabel forretning siden 1984, og de fleste af minerne ligger øde hen i dag. Nogle få af dem er nu turistattraktioner.

 

Andre spændende artikler


Kano, kajak og vandring i Rogen i Sverige

Kano, kajak og vandring i Rogen i Sverige

Europas smukkeste vandvej?

Europas smukkeste vandvej?

Fabelagtige norske padleoplevelser

Fabelagtige norske padleoplevelser

Log ind