Vandring i Tresticklan Nationalpark

I den svenske urskov


Tresticklan Nationalpark byder på vandring i uberørt vildmark langs den svensk-norske grænse, hvor sprækkedalslandskaberne gemmer på Sydskandinaviens største urskov, aflange søer, modne blåbær, lilla klokkeblomster og hyggelige hytter.

Testicklan3.jpg
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 13. maj 2021


Tresticklan Nationalpark byder på vandring i uberørt vildmark langs den svensk-norske grænse, hvor sprækkedalslandskaberne gemmer på Sydskandinaviens største urskov, aflange søer, modne blåbær, lilla klokkeblomster og hyggelige hytter.

 ”Den her vandresti må have en højdeprofil som Tivolis rutsjebane,” udbryder min kæreste, Rasmus. Jeg kan kun give ham ret, for stien bevæger sig tilsyneladende op ad den ene bakke og ned af den næste bakke i et uendeligt gentaget mønster af bakker og dale. Vi er i Tresticklan Nationalpark i et øde, skovklædt hjørne af Sverige lige op ad den norske grænse og er netop startet vores tredages vandretur rundt i nationalparken.

Foran os ligger et landskab af langstrakte blå søer og aflange grå klipperygge, der som kamelpukler rager op imellem søerne – et landskab, som havde en kæmpe stukket sin næve i klippen og lavet dybe ridser med neglene. Tresticklan Nationalpark er et såkaldt sprækkedalslandskab, der er formet af istiden og består af en række mere eller mindre parallelle langstrakte søer og klipperygge, nogle af dem over 50 meter høje. Vandrer man fra nord til syd går man langs med klipperyggene, men når man går i en øst-vestlig retning, som vi gør nu, har vandrestierne en højdeprofil som at gå på langs af et vaskebræt – det er op ad bakke og ned ad bakke hele vejen.

ulv, elg eller rådyr i Tresticklan Nationalpark.

Urskov og berygtede røvere
Skoven dufter af grannåle, som kun en svensk skov kan gøre det. Lyngen er pyntet med lilla klokkeblomster, blåbærløvet står i gyldenrøde farver, og man fornemmer, at efteråret nærmer sig. Vi går på et tæppe af bløde fyrrenåle her i Sydskandinaviens største urskov, mens vi glæder os over, at det kuperede, sørige terræn har holdt skovmaskinerne ude af området. Det har simpelthen været for besværligt at drive skovbrug i området, og Tresticklan har derfor urskovskarakter.

Dagens mål er en hytte på den norske side af grænsen, men da det endnu er tidligt på dagen, og vores vandreben gerne vil blive på stierne lidt endnu, bliver vi enige om at vandre et loop rundt i nationalparken, inden vi drejer ad Hallevägen mod Norge. Hallevägen er en del af et netværk af gamle handelsstier i grænselandet mellem Sverige og Norge, hvor handelsvarerne blev båret på ryggen og fragtet til fods frem og tilbage mellem Halden i Norge og de små, isolerede samfund, der dengang lå spredt rundt i de dybe skove.

Vi vandrer i retning mod Norge og tænker på, hvordan det må have været for de folk, der dengang boede i vejløst terræn ude midt i skoven, at vandre i dagevis ad små skovstier bare for at skulle købe ind. Ufarligt var det heller ikke, for flere berygtede røvere holdt til i disse egne, hvor de lå på lur i de enorme skove og var klar til at røve de handelsvarer og penge, som de handlende bragte med sig.

Anderledes fredeligt er det heldigvis i dag, og inden længe krydser vi en bro over en lille bæk, som man med lethed kunne have hoppet over. Bækken markerer grænsen til Norge, og vi er nået ind i Sveriges skovklædte naboland.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Testicklan2
Tresticklan Nationalpark indgår sammen med Lundsneset Naturreservat på den norske side af grænsen og Heråmadens Naturreservat syd for parkgrænsen i et stort beskyttet område af uberørt skov og blanke skovsøer.

Lystfiskeren og modstandsbevægelsen
Et par lange fiskestænger står lænet op ad væggen på den rødmalede hytte, da vi når frem til Budalsvika og overnatningshytten, hvor vi har planlagt at sove i telt på de flade områder i nærheden af hytten. Ud ad hyttens hoveddør dukker fiskestængernes ejermand op og byder os velkommen på syngende norsk. Lystfiskeren fortæller, at han har været alene i hytten nogle dage nu, og det virker som om, at han sætter pris på at have fået selskab, for han er meget snakkesalig og har mange historier om området.

”De stier, I netop har gået på, blev brugt af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, da Norge var besat,” fortæller han. ”Her har været en livlig, illegal trafik af modstandsfolk, mens radioapparater og våben blev båret til fods gennem skovene her ved grænsen, ligesom modstandsfolk også brugte stierne, når de var nødt til at flygte ud af Norge”.

Jeg sidder på en lang bænk udenfor hytten med en kop kaffe i hånden, og uden at kunne høre andre lyde end vindens susen i trætoppene, tænker jeg over, hvordan det skovklædte grænseland, der tilsyneladende er så øde og mennesketomt, alligevel gemmer på så mange gode historier.
Testicklan1
I Budalsvika på den norske side af grænsen ligger der en overnatningshytte. Hytten er aflåst, og der skal træffes aftale omkring afhentning af nøglen på forhånd hos kommunehuset i Ed.

Op på klipperyggen
Da vandrestierne kalder næste morgen, krydser vi igen landegrænsen over den lille bæk og er tilbage i Tresticklan Nationalpark, hvor dagens rute går sydpå tværs igennem nationalparken og ind i det nærliggende Heråmadens Naturreservat. ”Det bliver ren afslapning,” påstår jeg, med tanke på at vi i dag stort set kun skal bevæge os i sydlig retning og dermed bevæger os parallelt med de mange aflange klipperygge og utallige søer.

Det er ubrudt og ubebygget vildmark, vi vandrer igennem. Vi møder ikke et menneske og nyder det særprægede og nærmest labyrintagtige landskab. I dag vandrer vi oppe på klipperyggene, hvor det grå grundfjeld stikker op under et tyndt muldlag, hvor kun lyst rensdyrlav, grønt mos, lilla lyng og blåbær kan få rodfæste.

Blåbærrisenes løv er nærmest postkasserødt, men imellem alt det røde er det fyldt med blå pletter: Blåbær. Vi plukker os en ordentlig håndfuld blåbær, og inden længe har vi fundet en flad klippe ned til en skovsø. Rygsækkene bliver placeret som ryglæn, mens jeg fylder kaffekedlen med søvand, og inden længe sidder vi komfortabelt i solen og nyder udsigten over søen, mens vi spiser blåbær og drikker kaffe.

Fra udsigtspunktet Orshöjden vandrer vi videre sydpå gennem skoven, til vandrestien tager os ud af nationalparken og ind i naturreservatet Heråmaden. Heråälven slynger sig gennem store, flade vådområder med myrmark, hvor græsset gult vejer i tuer i det sumpede område, mens vi går oppe i skovkanten og kan kigge ud over en natur, der er helt forskellig fra Tresticklan Nationalpark.

Hytte som for 70 år siden
Regnen høvler nu ned i tove, som om himlen har besluttet at dumpe en hel måneds regn ned over os på en eftermiddag. Vi er glade, da vi ser den lille rødmalede hytte, torpet Bastedalen, der kommer til syne som en rødmalet oase midt i skoven, da stien drejer ned over en bakkekant.

At træde over dørtærsklen til hytten er som at træde ind i en tidslomme, hvor man med et skridt træder 70 år tilbage i tiden. Bastedalen er et forladt torp midt ude i skoven, hvor der har boet mennesker til en gang midt i 1940’erne, hvor det blev for besværligt at bo så isoleret ude midt i skoven i vejløst terræn, og torpet blev forladt.
Testicklan4
Hytten i Bastedalen er en tidslomme og står mere eller mindre, som da den blev forladt midt i 1940’erne

Torpet står nærmest, som det blev forladt. Her er tallerkener i tallerkenrækkerne, petroleumslamper i vindueskarmene, gamle jagtblade i sort-hvid, og på loftet finder vi gamle redskaber og værktøj samt en hjemmebygget pulk, som beboerne har brugt til at fragte varer hjem på gennem den tilsneede skov om vinteren.

Brændeovn og vandreturspizza
Inden længe har vi fået tændt op i den lille brændeovn, der spreder et varmt og hyggeligt lysskær ud i hyttens opholdsrum, mens vores gennemblødte tøj og vanddryppende vandrestøvler bliver hængt til tørre på nogle søm i loftsbjælkerne i nærheden af den lunende ild.

Vi har skiftet til tørt skiundertøj og varme fleecetrøjer, mens varmen fra brændeovnen efterhånden har hævet indetemperaturen til et behageligt niveau. Duften af friskbagt Trangia-pandebrød breder sig i rummet, for til aftensmad er menuen vandreturspizza – nybagt brød med pesto, oliven, lufttørret skinke og parmesanost. Hvilken luksus at sidde i en lun hytte langt ude i skoven med lækker mad på tallerkenen og ild i brændeovnen, mens regnen står ned i stænger udenfor.
Testicklan5
Vandreturspizza er blevet en ny favorit. Brødet er friskbagt på Trangia-panden, og fyldet er en variation af diverse ting, som kan holde sig friske i rygsækken og spises uden tilberedning; for eksempel pesto, lufttørret skinke, løg, oliven og parmesanost.

Næste dag er planen at backtracke gennem Tresticklan Nationalpark tilbage til civilisationen. Hvis ikke vi havde været i gang med et projekt om at se alle Sveriges 30 nationalparker, havde vi måske aldrig fundet vej herud, men hvor er jeg glad for, at vi tog turen. Det er virkelig en af Sveriges mere specielle nationalparker.


Vejløst og ubebygget

Med et areal på 30 km² udgør Tresticklan Nationalpark det største vejløse, ubebyggede område i det sydlige Sverige. Tresticklan Nationalpark ligger i det nordvestlige Dalsland lige op ad den norske grænse.

Nationalparken er en del af ét stort sammenhængende naturområde med flere naturreservater på både den svenske og norske side af grænsen. Nationalparken støder op til Lundsneset Naturreservat i Norge, som omfatter yderligere 26 km² beskyttet skovområde.

Syd for nationalparken, på den svenske side af grænsen, ligger Heråmaden Naturreservat – i alt udgør de beskyttede områder ét stort, ubrudt vildmarksområde præget af uberørt skov og massevis af langstrakte søer. Du kan være heldig at møde

Find din næste tur her


Ruteforslag
Österlencirklen

Österlencirklen

Ruteforslag
Jämtlandstrekanten

Jämtlandstrekanten

Ruteforslag
Bergslagsleden

Bergslagsleden

Andre spændende artikler


Vandring på Kungsleden

Vandring på Kungsleden

Vandring i Söderåsen Nationalpark

Vandring i Söderåsen Nationalpark

Ny svenskerrute for de eventyrlystne

Ny svenskerrute for de eventyrlystne

Log ind