Forestil dig din helt egen tur i tyndtbefolkede skove. Din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Troldelignende landskaber med enorme, luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden.
Forestil dig din helt egen tur i tyndtbefolkede skove. Din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Troldelignende landskaber med enorme, luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden.
Det sydlige Sverige rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelterpladser til overnatning. Samtidig er Sydsverige et oplagt sted at vandre i de måneder, hvor årstiden og ens egen tid ikke er til lange fjeldvandringer, og der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove.
Her giver søer og vandløb basis for “bushcamps”, helt uforstyrrede og tæt ved vand. Vandring i Sydsverige - Gå på opdagelse i den svenske natur handler om, hvordan du kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter.
Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser.
Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal tackle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur.
Vandring i Sydsverige af René Ljunggren. Mussmann Forlag. 200 sider. 229,95 kr.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Vil du gerne på flere vandreture?
Bliv medlem og lad Opdag Verden hjælpe dig.