Blot en uge tidligere havde jeg gået rundt på grønlandsk grundfjeld, der blev dannet for 4,5 milliarder år siden i jordens urtid. Nu bumlede jeg af sted i en bus henover udstrakte lavamarker, der blev spyet ud af Hekla i 1991. Min kærestes hoved hvilede på min skulder, mens bussen forcerede elve og fjelde for at komme frem til målet. Forude ventede en uges vandretur gennem Islands fantastiske og voldsomme natur.
Efter et par timers kørsel fra Reykjavik nåede vi Landmannalaugar, hvor en stor hytte og en større lejrplads giver plads til et væld af turister. Vi spiste lidt brød og en dåse tun, inden vi drog af sted for at komme ud i bjergene, før mørket faldt på. Området omkring Landmannalaugar er præget af eroderede fjelde med et væld af farvenuancer. Spredt rundt mellem de smukke fjelde sprutter og damper det fra varme kilder, så det ser ud som om, der er lejrbål alle vegne. Det er denne ressource, der gør at islændingene ikke behøves at skovle sne - de har varme indlagt i fortovene! Vi nåede ikke langt denne første halve dag, da vi hele tiden måtte stoppe op og betragte en ny forunderlig udsigt. Himlen var dybblå, fjeldene varmt gule og smykket i rosa, lysegrønne og røde farver. Sådan en dag skal man ikke tage for givet i et land, hvor det regner 200 dage om året.
