Vandring på Island - 5 smukke ture

Vulkaner, gletsjere og geysere.

Island er et slaraffenland for dig, der elsker at vandre, og der er stort set uendelige muligheder for vandring for alle, fra endages-ture til uger med Telt i ødemarken. Her får du fem inspirerende forslag til vandring på vulkanøen.

RitaJanuskeviciute.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 13. okt 2023
Læst af: 34941

Island er et slaraffenland for dig, der elsker at vandre, og der er stort set uendelige muligheder for vandring for alle, fra endages-ture til uger med Telt i ødemarken. Her får du fem inspirerende forslag til vandring på vulkanøen.

Landmannalaugar – Thorsmork – 4 dage Dette er Islands mest populære vandretur kendt som Laugavegur, og det er med god grund, den er populær blandt islændinge og udlændinge. På turen passerer du store, åbne vidder og har flot udsigt over gletsjere, bjerge og slugter. Du passerer søer, størknet lava, isgrotter og varme kilder på ruten. Turen er omkring 55 kilometer lang og går i det sydlige højland. Du kan eventuelt gå ruten Thorsmork til Skogar, som giver dig yderligere 26 kilometers smuk vandring. Overnatning i hytter undervejs eller i eget Telt. Der er stigninger omkring 500 højdemeter, så de fleste kan være med. Der er busser fra Reykjavik til Landmannalaugar og Thormork. Læs mere om vandreturen.

Snæfell – Lónsöræfi – 3-7 dage Denne smukke tur i det østlige Island fører dig over bjerge, forbi gletsjere og vandfald, gennem dale med smukke klipper og birkeskov. Du får chancen for at bestige Islands højeste bjerg uden for gletsjerne, Snæfelli, og fra toppen i 1833 meters højde over havet har du på klare dage fantastisk udsigt over det østlige Island. Stigningerne ligger nogle dage på omkring 1000 højdemeter, så du skal være i nogenlunde form. Du kan gå fra bjerghytte til bjerghytte, som har faciliteter som gas til madlavning, varme, madrasser og køkkenredskaber. Men husk din egen sovepose. Du kan vælge at blive et par nætter i hver hytte for at gå lidt småture i de smukke områder.


Askja - Herðubreiðarlindir-Svartárkot í Bárðardal, Öskjuvegurinn Her bliver det lidt mere vildt, men samtidig meget smukt på ruten, hvor vulkaner og lava er omdrejningspunktet. Turen går op i Dyngjufjöll- bjergene i 1300 meters højde, hvor du selv om sommeren kan havne i snestorm. Desuden er det småt med vand i området undtagen ved hytterne, så du skal tage dit drikkevand med til dagens vandring. Men det er så rigeligt det værd at vandre over lavaområdet Ódáðahraun, hvor der er hytter og markerede stier. Du passerer floder, vulkankratere og fantastiske klippeformationer. Du kan køre ad F 88 til bjerget Herðubreið for at komme til det punkt, turen begynder fra.

Hornstrandir I dette område i den allernordvestligste del af Island får du gode chancer for at nyde ro og ensomhed i et område, som først nu er på vej til at blive kendt for dets varierede og storslåede vandremuligheder i et dramatisk landskab med stejle klipper og brusende hav. Du kan vælge mellem myriader af ruter langs græsklædte bugter, gå på kanten af lodrette klipper med fuglefjeld og havet til din ene side. Der er enkelte hytter, en endda med swimming pool, hvor du kan overnatte med din medbragte sovepose. Du kan sejle til området med båd fra Isafiord. 

Området Kverkfjoll og Hvannalindir Her kan du bruge bjerghytten Sigurdarskali Kverkfjoll som komfortabel base til at udforske det eventyrlige område, som byder på et utal af smukke vandreture, du kan gå på en dag og tilbage til den varme hytte, der er bemandet om sommeren. Du kan også gå fra hytten til andre hytter i området. Du kan gå til kanten af Kverkjokull-gletsjeren, men pas på is, der konstant brækker af gletsjerkanten. Du kan gå ture, der passerer varme kilder med 62 grader varmt vand opvarmet af undergrundens termiske aktivitet, gå langs brusende floder, og du kan gå ture i områder med størknet lava og storslåede klipper. Denne ene hytte alene rummer muligheder nok til en uges eventyrlig vandring.

Spar penge på hytter Der er masser af hytter på hele øen, hvorfra der er mange vandremuligheder. Du kan vælge at udvælge enkelte hytter og tage ture derfra nogle dage eller gå fra hytte til hytte. Du sparer penge på 37 hytter og pakkevandreture, hvis du melder dig ind i The Iceland Touring Association.

Hvornår skal jeg afsted: Sommervandringen er bedst fra midten af juni til midt i september.

Foto: Floddelta ved Landmannalaugar, Rita Januskeviciute.

Find din næste tur her


Priser fra 2.995,-
Fællesture
Vandring på Laugavegur

Vandring på Laugavegur

Ruteforslag
Laugavegur

Laugavegur

Andre spændende artikler


En uges vandring på islandske Hornstrandir

En uges vandring på islandske Hornstrandir

8 storslåede vandfald på Island

8 storslåede vandfald på Island

Hvor dampen stiger op fra jorden

Hvor dampen stiger op fra jorden