Dramatiske klipper med tusinder af skrigende havfugle, dybe, blå fjorde, polarræve, fjeldryper, afsidesliggende, øde bugter og frodige enge dækket med blomster. Hornstrandir er Islands store vildmark, hvor vandring i en uge giver dig storheden i den islandske natur. Men først skal du lige på en gyngende bådtur.
Livet er virkeligt godt med teltåbningen mod den lille fjord, et vandfald ti meter fra teltet, hvor man kan tage meget kolde og derfor korte bade, og tørmaden sat i blød. Det er skønt at få vasket tæerne, ligge i solen og bare være til, nyde, at kroppen kan restituere lidt efter otte-ni timers vandring.
Det eneste, jeg kan koncentrere mig om, er, at afstanden til stranden heldigvis bliver kortere og kortere. Det blæser stadig en del, hvilket man især lægger mærke til, når man sidder i en lille gummibåd fyldt op til randen med folk og deres bagage.
Den sidste, der kom om bord, ligger oven på al bagagen for at holde det på plads. Jeg kan dog sagtens holde denne smule skvulpen ud, selv om jeg ikke har lavet andet de sidste tre timer end at kaste op, bede om en ny brækpose og kaste et hurtigt blik op på skærmen, der hele tiden viser, at vi kommer utroligt langsomt frem i den stærke storm.
Ifølge kaptajnen bliver der kastet 15 meter høje bølger ind over den ombyggede fiskekutter med plads til 20 mand.
Kutteren har bragt os til Aðalvik, en lille vig, der er udgangspunktet for vores vandretur i nationalparken Hornstrandir i det allernordligste Island. Jeg er af sted med min kæreste, der ligesom jeg har god vandreerfaring. Vores plan er at krydse halvøen, for derefter at blive samlet op af en båd på den anden side om en uges tid.
