I hjertet af Fjeldsverige ligger tre fjeldstationer som oaser i det hvidklædte fjeldlandskab og giver mulighed for et klassisk vintereventyr. Med ski under fødderne bevæger du dig igennem vejløst terræn – men kan overnatte på et lunt værelse, spise lækre treretters middage og hygge dig med sauna og brændeovnen.
I hjertet af Fjeldsverige ligger tre fjeldstationer som oaser i det hvidklædte fjeldlandskab og giver mulighed for et klassisk vintereventyr. Med ski under fødderne bevæger du dig igennem vejløst terræn – men kan overnatte på et lunt værelse, spise lækre treretters middage og hygge dig med sauna og brændeovnen.
”Har I pakket rygsækken med kaffe, chokolade og fjeldkort? Godt, så lyder det som om, I har styr på det!”
Med de ord og et venligt smil tager vi afsked med Storulvån Fjeldstation og er på vej ud på en svensk fjeldklassiker; Jämtlandstrekanten – tre dage på ski i vejløst terræn mellem de majestætiske Jämtlandsfjelde langs den norske grænse. Tre dage, hvor vi med skienes hjælp vil bevæge os mellem tre ikoniske fjeldstationer fra fjeldturismens barndom, Storulvån, Blåhammaren og Sylarna. Hvor vi vil overnatte indendørs i varme senge, have sauna med fjeldudsigt, hygge med ild i brændeovnen og få serveret treretters middag på tallerkenerne.
Fra Storulvån Fjeldstation går de første kilometer i ådalen langs den tilsneede Storulvå i lavt birkekrat med forkrøblede fjeldbirk. På trods af deres ringe højde er de måske også fra fjeldturismens barndom i starten af 1900-tallet, hvor fjeldturister med træski og skindtøj trådte de samme spor. Heroppe er vintrene nemlig så kolde, og somrene så korte, at de ældgamle træer ikke bliver mere end et par meter høje.
En gnæggende rype klædt i hvide vinterfjer flyver op tæt på os, opskræmt af de to enlige skiløbere på sporet. Ellers er her ikke en lyd. Her er nærmest så stille, at man kan høre stilheden som en susen for ørerne. Omkring os er her ikke andet end skandinavisk natur, når den er allerbedst.
Rygsækkene er uvant lette, for med overnatningerne indendørs og måltider på fjeldstationernes restauranter, har vi kunnet efterlade meget af vores sædvanlige vintergrej hjemme. Snart når vi over trægrænsen. Store, bløde snefnug daler ned omkring os. Det er altid specielt at komme over trægrænsen, selvom der ikke er megen udsigt i snevejret.
Vi går i retning af Sveriges højest beliggende fjeldstation, Blåhammaren. Den ligger i 1.086 meters højde, så det kan ikke overraske, at ruten naturligt nok kun har én retning: op ad. Det gør ingenting, når bare højdemeterne giver appetit til aftenens treretters menu.
”Hej, skal I spise på Blåhammaren?” er spørgsmålet, som møder os fra alle modkørende skiløbere, for middagen på Blåhammaren har nemlig nærmest opnået kultstatus blandt fjeldfolket. Flere ser decideret forelskede ud, når de fortæller os om maden. Hvem skulle tro, at der på en fjeldtop i vejløst terræn midt i vildmarken ligger en gourmetrestaurant, hvor stort set alt er baseret på lokale råvarer; renkød fra områdets mange rener, ørred fra nærliggende søer, lam fra jämtlandske gårde, oste fra lokale gårdmejerier, elg fra lavlandets skove og svenske tyttebær og blåbær? Det får os kun til at sætte mere fart i skiene for at nå fjeldstationen, for efterhånden løber vores tænder i vand ved tanken om aftenens middag.
Hvem skulle tro, at der på en fjeldtop i vejløst terræn midt i vildmarken ligger en gourmetrestaurant, hvor stort set alt er baseret på lokale råvarer; renkød fra områdets mange rener, ørred fra nærliggende søer, lam fra Jämtlandske gårde, oste fra lokale gårdmejerier, elg fra lavlandets skove og svenske tyttebær og blåbær?
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Sveriges mest værdsatte måltid
Vi kommer op over et bakkedrag, og Blåhammern dukker op i det tætte snefog som en svenskrød oase af luksus og komfort. Det varer ikke længe, før vi sidder i saunaen med det store runde panoramavindue og udsigt mod fjeldene. Helt opkogte og tomatfarvede i ansigterne kommer vi ud af saunaen og sætter os til bordet, til hvad der kaldes Sveriges mest værdsatte måltid.
Rygterne om Blåhammarens middag har talt sandt: Den er utroligt velsmagende. Forret med grillet gedeost. Hovedretten med fjeldørred. Chokoladekage til dessert. Og en vinmenu, som passer til de enkelte retter. Vi spiser og taler om, at vores vinterfjeldseventyr normalt består af telt og tørmad. Måske bliver vi fremover helt forfaldne til luksuslivet på fjeldstationen?
Det første syn, der møder os, da vi stikker hovederne udenfor fjeldstationens dybfrosne yderdør, er en mand, der skovler sne oppe på fjeldstationens tag. Nattens snefald har lagt sig i et tykt lag. Tågen ligger tæt over fjeldene, og vi peger skispidserne ned ad bakke i retning mod dagens mål; Sylarna.
Skispor i himlen
Skiene kører nærmest af sig selv på fine nedkørsler, og op ad de næste bakker ser vi sporet fortsætte direkte op i et tæt skydække. Tilsyneladende fortsætter ruten direkte op i himlen. Så sker miraklet. Skygardinet bliver pludseligt trukket fra, og en vidunderlig fjeldudsigt åbenbarer sig: Her er hvide fjeldtoppe og blå himmel, så langt øjet rækker. Sneen glitrer som tusindvis af diamanter.
Fra en bakketop kan vi se Sylarnas Fjeldstation ligge som en lille Legoby i en bjergomkranset dal syv kilometer længere fremme. Blåhammaren ligger 12 kilometer bag os på en bjergkam. Her er simpelthen så klar sigt, som man kun kan drømme om, og vi kan se hele dagens rute. Sneen brydes her og der af små stier af dyrespor, der slanger sig ud over fjeldryggene. Måske det er områdets store bestand af fjeldræve, der har været på spil? Der er ingen andre fjelde i Sverige med lige så mange fjeldræve, og i sommerhalvåret kan man ligefrem tage på fjeldrævssafari.
Med en kop dampende varm suppe fra termokanden sætter vi os i solen med ryggen lænet mod en af de hyggelige små pausehytter. Vi har solen bagende lige i ansigtet og sidder lunt og godt. Vi skuer ind over de de spidse, snedækkede fjeldtoppe i Norge, for vi går parallelt med grænsen og kan kigge ind på nabolandets landskaber på hele ruten.
Kort før Sylarnas Fjeldstation kommer en hundeslæde i fuld fart direkte imod os. Det potedrevne fartøj bevæger sig i høj fart med de spidse fjelde i baggrunden og seks ivrige hunde i fuld galop foran slæden. De ser ud til at elske vinterfjeldslivet mindst lige så meget som os.
Blandt Sylarnas mægtige fjelde
Kort efter dukker Sylarnas Fjeldstation op i dalen omgivet af bjerge til tre sider og med en snedrive på højde med hovedbygningen liggende op ad fjeldstationens væg. Man kan gå direkte op på taget og kælke ned, hvilket flere også gør.
Vi drikker kaffe ved brændeovnen. Tager et saunabesøg med fjeldudsigt. Spiser endnu en god middag.
Da vi i aftenmørket stikker hovedet udenfor, afslører en knagende lyd i sneen under vores fødder, at det er hård frost. Over os funkler alle Mælkevejens stjerner. Her ude midt i den skandinaviske ødemark er man uendelig langt væk fra byens forstyrrende lys, og stjernerne lyser nattehimlen op i et fantastisk skue. Er man heldig, kan man også få nordlyset at se.
Blå himmel og strålende solskin breder sig ud over dalen næste morgen. Vi sætter skiene i sporet og kan se en lille flok skiløbere på toptur bevæge sig på randonnéeski i retning mod de savtakkede fjeldkamme ved den norske grænse. De går af sted som små farverige ællinger på række i det uendeligt store landskab. Fjeldene omkring Sylarna er imponerende høje og spidse, og vi forstår til fulde, at Den Svenske Turistforening har valgt Jämtlandstrekanten som en af de tolv svenske ’Signaturstier’ – ruter, hvor naturen byder på de fineste, mest afvekslende landskaber.
Der er fart i skiene på mange skønne nedkørsler, og i strålende, vindstille vejr sidder vi på en lille fjeldtop og drikker kaffe. Der er fjeldudsigt 360 grader rundt om os. Forårssolen skinner fra en skyfri himmel. Her er så varmt, at jakkerne må af, og vi sidder i sneen og soler os i vores skiundertrøjer. Vi kan knapt løsrive os fra udsigten.
Vi møder enkelte andre skiløbere på vej mod Storulvån, og alle stopper til lidt småsnak om vind, vejr og skiføre. Med Storulvån i sigte kan vi næsten dufte vaflerne, og vi drøner af sted mod det lille stykke civilisation midt i den skandinaviske fjeldkæde – vores skieventyr i vejløst terræn er slut for denne gang. Vi har kun været afsted i tre dage, men har fornemmelsen af at have været i vildmarken. Samtidig med at vi har nydt en uhørt grad af luksus.
7 tips til sikkerhed på fjeldet
Du forbedrer sikkerheden på fjeldet, hvis du:
- Kender vejrudsigten
- Har kort og kompas med dig
- Spørger om lokale forhold
- Er flere sammen
- Giver besked om, hvor du er på vej hen, og hvor længe du planlægger at være væk
- Har tøj og udstyr med til at kunne håndtere et pludseligt vejrskifte
- Følger de markerede stier.
© 2020 Opdag Verden ApS
