På ski i Sareks vildmark

Tegn på forfrysning
Vi begyndte seks dage tidligere fra Abisko. Første del af turen gik gennem den fantastiske Abisko National Park og videre af Kungsleden. Her færdedes vi først i den tætte, lukkede men hyggelige fjeldbirkeskov.

Efterfølgende steg vi i højderne og fulgte Kungsleden over trægrænsen ind gennem de store imponerende åbne dale. Størrelserne i området er massive, måske specielt hvad angår dalstrøgene. Tinderne rager ikke fysisk op i højde med Alperne, men at finde så storslåede panoramaer i Skandinavien, rager efter min mening meget højt op på top-listerne.

To dage efter vi forlader Kungsleden, ligger vi vejrfast – som jeg beskrev i starten – og her må vi kæmpe for bare at holde teltene nogenlunde fri for sne. Hvis vi ikke snart får bedre vejr, vil vi ikke nå frem i tide.

Dagen efter går jeg og kæmper med at få ordentligt varme i lufferne, der er klamme efter gårsdagens fugtige vejr. Jeg prøver at tørre dem ved at gå med dem på, men da kendetegnet for en begyndende forfrysning – de hvide pletter – dukker op på mine fingerspidser, bytter jeg til de tørre, varme reserveluffer. Det er ikke sjovt at fryse, men det er endnu værre at vide, at jeg allerede halvvejs på turen har gjort mine luffer våde, og taget reserveparret i brug, uden at få de første tørret.

På vej ind i Sarek National Park bliver vi mødt af solens stråler, men vigtigere end det gode vejr er mødet med den store nordsvenske elg. Elgene i området er kendt for deres størrelse, og de skuffede os ikke. Midt på elven foran os stavrer pludselig en elgko og hendes kalv rundt, men de forsvinder ind i skoven, da de ser os.

Den silkebløde sne har lagt sig fint i den vejrbidte birkeskov og giver et fantastisk føre. En skrænt ned mod elven giver to gode telemarksving – med pulken på slæb – så da vi få hundrede meter senere sætter os ned og spiser frokost, er stemningen helt i top.

Forventninger om dage med lignende vejr og fantastisk udsigt til Sareks høje, spidse tinder vokser frem helt upåagtet af, at vinden er i vest, og netop dér er himlen dækket af grå skyer.

Torvet for rovdyr
Desværre bliver vejret, som skyerne havde spået. Vinden blæser op fra vest, og et nyt snevejr er på vej ind over os. Denne gang heldigvis koldere i temperatur, så vi ikke bliver våde. Dette giver os to dage med vind i ryggen, lavt skydække og dårlig sigt. Og pludselig er drømmen om Sareks spidse toppe borte.

På trods af, at vi går i noget, der føltes som en lille klokke, er vildmarksfølelsen dog i høj grad til stede. En af dagene møder vi en flok, der lige som os er på skitur i området. Det var finner, der pludselig dukkede op i dette hvide vinterlandskab, hvor vi ikke ligefrem havde forventet at møde andre mennesker.

På sidste tredjedel af turen forandrer vejret sig heldigvis tilbage til det bedre. Nå står den igen på næsten skyfri himmel. De skyer, som er tilbage, har lagt sig langt over toppen af Sareks 2000meter toppe, så nu ser vi pludselig for alvor, hvor vi er.

Vores ellers strenge organisering går fuldstændig i opløsning, og alle ger deres egne spor med næsen i sky og blikket fæstet på toppene. Vi forstår nu, hvorfor Sarek er et stort rejsemål for alpinister og toptursentusiaster med smag for vildmarken.

Igennem Sarek er vi gået gennem den magiske og langstrakte Rapadal. Stedet bliver kaldt Rovdyrstorvet, da det her er almindeligt at se alle de store rovdyr i Skandinavien: bjørn, ulv, jærv og los. For os bliver det dog kun til friske jærvspor.

På grund af den stigende tæthed af fjeldbirk går vi her hovedsageligt på elven. Det er fascinerende at gå på ski ned gennem et tilfrosset stryg, mens man kunne høre elven bruse under den tykke is.

Tredjesidste dag ved vi, at vi har en god margin til at nå frem til vores mål i Kvikkjokk. Vi lader derfor teltene stå og stikker på toptur uden pulkene. Hvilken befrielse ikke at skulle slæbe rundt på dem. Heldigvis bliver dette også dagen, hvor vi får turens bedste vejr.

Vi stiger langsomt op mod en blød bule af en top, hvorfra vi får en fantastisk udsigt ind til Sareks tinder og op gennem Rapadalen, som vi så længe har befundet os i.

I horisonten kan vi se et markant bjerg, som vi havde passeret for flere dage siden. Når vi drejer os rundt, får vi i tillæg udsigt til det berømte Rapadelta, samtidig med at vi mod syd kan se ned mod den dal, hvor vores destination er.

Ekstrem frost
Selvom turen nærmer sig sin afslutning, når vi lige en sidste oplevelse af vejrets formåen. Med solskin og skyfrit følger også lave temperaturer om natten. Vi ved, at temperaturen vil dykke hele natten, indtil solen igen sender sine stråler ud over landskabet.

Allerede om aftenen dør vores termometer ved minus 25, så vi er forberedt på, at temperaturen nok vil nå et stykke under de 30 frostgrader.

Den næste morgen bliver en kamp for at komme ud af soveposen og få de kolde skisko på. En kamp, der først bliver vundet langt op ad dagen, da vi langsomt får varmet støvler og fødder op. Det bliver i hvert fald ikke til mange, lange pauser den formiddag.

Resten af turen ned til Kvikkjokk er den rene charmør-etape. Vejret er i top, og pludselig dukker friske snescooter spor op, så tempoet stiger. Den sidste bakke ned til Kvikkjokk kører vi i et snescooter-præpareret spor med høje kanter. Pulken bag ved os hopper og danser som i en slags euforisk rus over endelig at komme op i fart.

Nu er der bare tilbage at bestille et ikke tørret måltid mad på fjeldstationen og overveje, hvordan vi bedst kan tillade sig at sætte os på et fly med tøj der – af en eller anden grund – lugter som om, det har været brugt de sidste 15 dage i træk.

Tips til telt i sneen

• Telte, der er konstrueret til brug om vinteren, er ofte bedre til det end andre telte. Se gerne efter såkaldte sneklapper på den nederste kant af teltdugen.
• Undgå vindudsatte steder. Prøv at forudsige, hvor vinden kan komme fra i løbet af natten. Byg en læmur af sne for at undgå vind og fygning. Højde op til to meter og afstand fra eget telt mellem en og to meter. Bygges gerne i V- eller U-form for at bryde vinden.
• Ski og stave bruges i stedet for almindelige pløkke. I tillæg kan bruges specielt designede snepløkke.
• Hvor teltet rejses stampes sneen, så hårdt som muligt for at undgå at sove i for dybe huller.
• Et ekstra liggeunderlag er godt for ikke at ”grave” sovehuller med kropsvarme i løbet af natten.
• Udgrav passende snehuller i bunden af yderteltet så du kan opnå stå højde.
• Medbring en snebørste. Inden du skal ind i inderteltet børstes alt sne væk fra udstyr og beklædning.
• Efterlad så lidt som muligt uden for teltet. Vær sikker på at du kan finde det igen, hvis der pludselig ligger en halv meter sne næste morgen.
• Vær klar til at skovle sne fra teltdugen i løbet af natten.
• Husk at lufte ud i teltet så fugtighed fra madlavning og andet. Dette minimerer den rim, der uundgåeligt lægger sig over alt inde i teltet.

Er denne tur mulig for mig?
Den beskrevne tur er bestemt kun for folk med meget erfaring med at færdes i fjeldet om vinteren.

Turen kan for let øvede gøres ved at overnatte i hytte og rejse, når foråret er begyndt, men sneen fortsat ligger der. Dette udelukker dog Sarek, der generelt både sommer og vinter kun anbefales til meget erfarne fjeldfolk

Steder at lære mere om vinterfriluftsliv

Korte kurser
Kortere kurser kan findes via hhv. den norske og den svenske turistforning. Gode oversigter over kurser findes i god tid inden vinteren på www.turistforeningen.no og www.svenskaturistforeningen.se

Højskoleophold
Har du mere tid, penge og lyst er det måske interessant med et halvt års kursus på en højskole? Mange skoler i Norge og Sverige tilbyder linjefag med blandt andet vinterfriluftsliv. Se eksempelvis http://www.oytun.no/

Uddannelse
Drømmer du om en karriere hvor du kan komme til at arbejde med friluftsliv og vinterfriluftsliv som en del af din hverdag? Flere friluftslivsvejlederuddannelser findes både i Norge, Danmark og Sverige. Se eks. www.hit.no for bachelor uddannelse i friluftsliv.