Klavs Becker-Larsen

Storvildtjæger i Afrika
Efter befrielsen og et års tid i den danske hær afsluttede han sin gymnasieuddannelse. I 1948 finder man ham så som jæger i Tanzania og Congo, hvor han skaffede kød til de fattige landsbybeboere ved at nedlægge antiloper, vildsvin og flodheste. Han fik også skudt en aggressiv elefant, der truede en kaffeplantage. Senere blev han huslærer for engelske familier i Kenya, altmuligmand på en tømmerplads i regnskoven og bestyrer af en skobutik ved Congofloden. Han betalte her prisen for at undlade gængse sygdomsforebyggende foranstaltninger mod malaria, dysenteri og sovesyge. I et par uger kæmpede en erfaren læge for hans liv. Bagefter erklærede denne, at Becker-Larsens overlevelse var uden sidestykke og måtte tilskrives hans robuste fysik. 
Nogen tid senere kom hans nabo, en indisk købmand, ind i skobutikken og viste ham en avisartikel om Mount Everest. “Og så var jeg solgt.” I det følgende år sparede han op til Everest-forsøget.

Billedtekst: Da Becker-Larsens Everest-ekspedition var mest talrig, talte den 13 nepalesere eller sherpaer. Senere - under det andet topforsøg fra Tibet-siden var tallet reduceret til tre-fire mand.

I al beskedenhed
Becker-Larsen virker hudløs ærlig, når han beretter om sin barn- og ungdom, og hvad der på godt og ondt har gjort ham til det menneske, han er i dag. 
 “Vore handlinger kan være uforklarlige for en omverden, mens de i reglen for os selv og dem, der kender os, står som selvfølgelige trin i en udfoldelse, som både er vej og mål.” 
Becker-Larsen signalerer både verbalt og med sit kropsprog stor beskedenhed. Også når det gælder hans Everest-forsøg.

Ja, egentlig opfatter han sig selv som en fusker på området. Det er måske rigtigt, men det gør ikke hans præstation dengang mindre enestående. Hans opstigning foregik i dybeste hemmelighed, fordi både Nepal og Tibet dengang var lukkede for udlændinge. Hans budget var beskedent: 10.000 kr. svarende til 200.000 i dagens kroner. Derfor var hans udrustning spartansk. Til sammenligning brugte en italiensk ekspedition året efter i 1952 med alle de nødvendige tilladelser 1,4 mio. kr. i et forsøg på at nå en af de store toppe i Himalaya. Den bestod af otte europæere og ca. 100 bærere.

“Jeg troede realistisk på, at jeg kunne nå toppen, og da vejret tegnede fint, havde jeg allerede planlagt den hurtigste vej til toppen og vidste, hvor jeg ville placere de sidste fremskudte lejre 5 og 6. Selvfølgelig var jeg skuffet, da sherpaerne ikke ville fortsætte trods mine eder og forbandelser. Men jeg var ikke frustreret. Jeg indså, at løbet var kørt, forsøget slut, og at jeg måtte opgive ligesom den seneste, mere veludrustede britiske ekspedition 13 år tidligere. Alle tidligere forsøg var sket gennem Tibet (nordsiden) med start fra Darjeeling i Indien. Jeg var den første, der forsøgte fra Nepal (sydsiden).”

Billedtekst: Mount Everest knejser majestætisk i baggrunden. “Livet er fuld af store og små ‘everester’, som jeg efter bedste evne har forsøgt at overvinde”, siger Klavs Becker-Larsen.

Livets store og små “everester”
Becker-Larsen fortæller, at han under hele forløbet og op til ca. 7.000 meters højde trak på en vældig psykisk kraft, der overvandt alle vanskeligheder, også de lokale autoriteters modstand. Han havde opbygget den kraft gennem et års forberedelse. 
“Når jeg tænker tilbage, så føler jeg, at jeg var omgivet af et kraftfelt, der klarede det hele. Jeg gik i blind tillid til, at jeg kunne gøre det og derfor ikke kunne standses. Man kan sige, jeg bestyrede en kraft, der (efterhånden) slides ned, hvis den ikke fyldes op med nyt overskud. På hele turen, der varede 2 1/2 måned, var der tusinde gøremål at tage stilling til, og det tærede på kontoen. Desværre forplantede min reducerede psykiske kraft sig til mine hjælpere. Men på den anden side - når kraften er slidt, er det ikke så slemt at opgive nær målet, som man umiddelbart skulle tro.”
For Klavs Becker-Larsen står Everest-forsøget som et pragtfuldt minde. Det har været morsomt for ham at skrive om det, og det har givet ham spændende kontakter både herhjemme og i udlandet.
Såvel sir Edmund Hillary som lord Hunt har givet udtryk for deres beundring for Becker-Larsens præstation. 
“For mig er der ingen tvivl om, at månederne i Himalaya den gang har givet mig en masse, jeg har kunnet bygge videre på i de mange år, der er gået siden. Min hverdag er blevet lettere at gennemføre, fordi jeg har kunnet mobilisere både mod og viljestyrke, når det har været nødvendigt. Livet består af store og små “everester”, og dem bestiger jeg stadigvæk. Jeg føler, jeg har været utrolig privilegeret.”

ET EVENTYRLIGT LIV

Bortset fra et besøg i 1973 i Everest base camp har Becker-Larsen ikke siden sit legendariske topforsøg udfordret bjergenes guder eller gudinder. Men Himalaya har hele tiden haft en stor plads i hans hjerte.

I 1952 besøgte Klavs Becker-Larsen Himalayas forskråninger i provinsen Tehri-Garhwal. Herfra vandrede han otte dage op til den gletscher, hvor den store Gangesflod udspringer. Turen er også kendt som pilgrimsruten, idet hinduerne mindst én gang i deres liv skal besøge stedet.

Hjem herfra bringer de en krukke med helligt vand til brug under sygdom. Becker-Larsen lånte en hytte i et nærliggende kloster og tilbragte et par måneder som eneboer nær Ganges, hvor han mellem meditationerne konkurrerede med de mange fiskeørne om at fange fisk i floden. 
I 1958 nåede han i Danmarks Radios konkurrence “Kvit eller Dobbelt” helt til tops med sin viden om bjergbestigningens historie.

Billedtekst: Det er ikke mange forundt, at blive en levende tegneseriehelt. Det blev Becker-Larsen omkring 1960 efter, at han var vendt hjem fra Himalaya og havde løst mysteriet om “Den afskyelige Snemand”. Illustrerede Klassikere-serien.

Det gjorde ham så kendt, at Zoologisk Museum sendte ham til Himalaya for at indsamle fugle og andre dyr. Det blev til 600 fugle og 300 dyr af mange forskellige arter. Samtidig benyttede han lejligheden til at få opklaret mysteriet om ”Den afskyelige Snemand”, yetien, som på det tidspunkt var godt stof i den danske presse. Kæmpefodspor fra dette uhyre var blevet set af de overtroiske indfødte i de øde bjerge i Nepal. I virkeligheden var der tale om tre “snemænd”: To bjørne-arter og en abe.

Det dokumenterede Becker-Larsen, men hverken den internationale eller den danske presse var særligt villige til at publicere nyheden. Lige som Loch Ness-uhyret var myten om yetien for god til at aflive. Ikke desto mindre udkom Illustrerede Klassikere omkring 1960 med et tegneseriehæfte om Becker-Larsens dramatiske jagt på “snemanden”.

I 1964 deltog han som fotograf på Eigil Knuths Pearyland-ekspedition i Nordøstgrønland. Det udartede sig i øvrigt til noget af en prøvelse, da den berømte polarforsker ikke altid var lige nem at omgås. 
Gennem 15 år var Becker-Larsen lærer i folkeskolen.

Sideløbende har han skrevet flere børne- og ungdomsbøger, bl.a. om den afskyelige snemand. Dertil kommer bogen om hans historiske Everest-forsøg samt efter et længere studiebesøg i Uganda en bog om Idi Amin og hans forbryderiske styre.

Billedtekst: Nogle indfødte holder den store Longur-abe, som Becker-Larsen måtte skyde, da den forsøgte at angribe ham. Longur-aben var det ene af de tre dyr, som de overtroiske bjergfolk troede var “Den afskyelige Snemand”.