Kungsleden er en verdenskendt klassiker, men der er ikke mange, som begiver sig ud på de 170 kilometer mellem Kvikkjokk og Ammarnäs. Faktisk kan man få de spektakulære fjelde stort set for sig selv, og sætter man ud i efteråret, bliver man tilmed forkælet med et farveskue uden lige.
”Heroppe varer efteråret kun et par uger, så starter vinteren,” siger bådmanden Björn, mens han i en tøffende motorjolle sejler os fra Kvikkjokk Fjeldstation til søbredden, hvor Kungsleden fortsætter sin vej sydover.
Tarradalens stejle fjeldsider er klædt i rustrøde efterårsfarver og forsvinder i det fjerne, mens vi kigger frem mod de fjelde, vi skal vandre i de kommende dage. Det er anden uge af september, da vores vandrestøvler rammer vandrestien. Snart skal vi opleve et fjeld, der står i efterårets flammende farver – og med i rygsækken har vi en flaske champagne til en ganske særlig fejring.
Vi fylder vanddunkene i en lille bæk, inden vi begiver os op ad fjeldsiden og virkelig æder højdemeter. Skoven en god blanding af nåle- og birketræer, men efterhånden, som vi bevæger os op i terrænet, forsvinder nåletræerne og overlader scenen til spredte, lave fjeldbirk. Efter cirka 15 kilometer på vandrestierne telter vi ved elven, hvor vi falder i søvn til et lydtæppe af brusende vand.
