Lun bjergvandring i Kroatien

Weekend i Velebit

Velebit Naturpark i Kroatien er noget nær perfekt til den forlængede weekend. Her kan man vandre fine dagsture eller gå en længere tur fra hytte til hytte. Og så er vejret stadig perfekt, når fjeldene i nord er blevet for kolde, og sneen er begyndt at falde i de højere bjergkæder.

DSC_8605.jpg
Skrevet af: Jes Lindrum Brinch
Opdateret den 13. apr 2022
Læst af: 10017

Velebit Naturpark i Kroatien er noget nær perfekt til den forlængede weekend. Her kan man vandre fine dagsture eller gå en længere tur fra hytte til hytte. Og så er vejret stadig perfekt, når fjeldene i nord er blevet for kolde, og sneen er begyndt at falde i de højere bjergkæder.

En efterårsdag står jeg i 1.500 meters højde, klar til et lille forlænget weekendeventyr, og skuer ud over et landskab klædt i gyldne farver.

Der hænger en let morgendis, men solen varmer. Det er en oplagt dag at opleve nationalparken, men der er så godt som ingen mennesker i syne. De tusinder af besøgende, der hvert år kommer her, klumper sig sammen i weekender i højsæsonen og tager mest dagsture, fortæller en af de lokale guider.

Jeg er i den nordlige del af den næsten 2.000 km² store Velebit Naturpark i Kroatien – et beskyttet naturområde, der blandt andet rummer de to nationalparker Velebit og Paklenica.

Det kan være lidt svært at finde god bjergvandring, når sæsonen slutter på fjeldet i Norden, og den første sne lægger sig i højderne i Sydeuropas højere bjerge. Men her, halvvejs mellem Nordpolen og Ækvator, kan Kroatien noget ganske særligt. Her er bjergene kun halvt så høje som Alperne, og de ligger tæt på kysten og det varme Adriaterhav. Sæsonen er derfor længere, og her er også generelt varmere.

Det kan godt være, at kalenderen siger oktober, men man kan fint vandre i shorts og T-shirt mellem de hvide kalkstensklipper, grønne nåletræer og flot farvede birketræer.

DSC 8538

DSC 8574

Alene på stierne
Bjerghytten Zavizan er dekoreret med alverdens billeder fra området, flag og klistermærker fra diverse bjergklubber, der gennem tiderne har lagt vejen forbi.

Her er præcis, som sådan et sted skal være.

Hytteværten, Ante Premuzic, og hans familie har bestyret hytten og vejrstationen her i generationer. Han er gæstfri og afslappet og byder på en hjemmebrygget snaps – noget man går op i her i Kroatien – inden jeg begiver mig ud på stierne. Den får mig fint i gang.

Græssletter ligger øde hen pyntet med rå klipper, buske og træer. Man kan derudover se helt ud til øen Rab i Adriaterhavet. Stierne er med det samme rigtigt fine og nogle steder hugget ud i klippesiden. Jeg møder kun et enkelt par på vejen mod Alan, som er en anden bemandet hytte, der ligger cirka seks timers gang fra Zavizan.

Jeg nyder at have det charmerende landskab for mig selv. De skarpe, hvide kalkstensklipper, der skaber vej mellem grøn nåleskov og gylden bøg og birk, er så anderledes og varme i forhold til vores nordiske granit og mørkere sten.

DSC 8670

Masser af muligheder
Efter en time gennem tæt skov åbner landskabet sig mere op. Jeg får lyst til at fortsætte sydpå helt til Starigrad. Men det er en tur på en god uge, og så lang tid har jeg ikke denne gang.

En anden mulighed ville være de små 100 kilometers vandring videre ad Velebit-ruten ned mod havet med en fin kombination mellem bemandede og ubemandede hytter undervejs. Den ville også bringe mig gennem Paklenica Nationalpark i syd.

Paklenica er med sine over 150 kilometers vandrestier, berømt klippeklatring og dybe huler også en stor oplevelse. Jeg har derfor valgt at springe strækket i midten over og tager bare første og sidste del af ruten. Det kan nemt lade sig gøre. Og så er der mere at komme tilbage efter.

DSC 8704


57 km fra hytte til hytte

Premuzic-ruten snor sig i løbet af 57 kilometer gennem noget af den flotteste natur i Velebit. Den går fra Zavizan i nord til Baske Ostarije midt i Parken. Den følger den nordlige del af den længere Velebit-rute, og de heldige ser både Bjørn og ulv. Ellers må man nøjes med rovfuglene, som der er mange af.

Turen tager tre til fire dage og på vejen ligger små hytter og nødly. Bjerghytten Zavizan ved start har 20 køje-sengepladser, og man kan, som i alle de bemandede hytter, købe simpel mad som suppe, omelet, pastaret samt lidt drikkevarer.

Rossis hytte, som er en mindre en af slagsen med plads til otte sovende gæster, når man efter et par timers vandring. Toilettet her har en ganske særlig beliggenhed eksponeret på en klippeside og med udsigt udover det nordlige Velebits skovområde.

Efter en dagsvandring på over 15 kilometer når man til Alan-hytten, der er noget større med 45 pladser og har køkkenfaciliteter til gæsterne. Herfra er der 19 km til Skorpovac-hytten, som i modsætning til de to andre ikke er betjent og kun har 10 sengepladser.

Næste stop er ved Ravni Dabar nede i 723 meters højde. Her ligger den bemandede hytte, med 50 køje-sengepladser, billedskønt lige under et større klippeparti, og Mile Prpic tager venligt imod. Inden hytten skal man overveje at bestige Bacic Kuk, hvis man er lidt klatrekyndig og vil have den helt specielle udsigt fra toppen nedover klippeformationerne der mest af alt ligner ryggen på en kæmpe Stegosaurus.

På fjerdedagen ender man efter få timers vandring i 923 meters højde ved Baske Ostarije og er tilbage i civilisationen igen. Her er fine muligheder for overnatning, transport til og fra de større byer, og for gode, korte dagsture til en håndfuld bjergtoppe med fremragende udsigter i nærheden.

DSC 8745

DSC 8613

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Thorsten vandrede 231 kilometer – i ét stræk

Thorsten vandrede 231 kilometer – i ét stræk

3 oversete vandreruter i Finland

3 oversete vandreruter i Finland

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this