Øhavsstien på Tåsinge og Langeland

Langelands kystlinje ligger foran os, efter vi har krydset broen over til Rudkøbing.

Som i et eventyr
Tåsinge byder os velkommen med smukke udsigter tilbage mod Svendborg adskilt af det blå sund, og kort efter finder vi en lille lystbådehavn, hvor vi holder turens første pause og letter skuldrene for rygsækkens vægt, mens vi kigger på de mange både på sundet.

Inden længe vandrer vi inde i skoven, og på intet tidspunkt er skoven vel smukkere end i maj, når alt lige er sprunget ud, og alle træerne er klædt i lysegrønt. Af og til skimter vi havet mellem træstammerne, og da stien går tæt forbi vandkanten, og vi ovenikøbet øjner en lille solrig plet, er der dømt kaffepause i vandkanten.

Der bliver hurtigt fyret op for vandkogningen, og snart sidder vi med rygsækkene som ryglæn og drikker kaffe med havudsigt.

En kraftig duft af hvidløg breder sig over skovbunden, da vi vandrer videre ad den smalle skovsti. Skovbunden er helt dækket af hvide blomster, som viser sig at være blomstrende ramsløg, og det er dem, som er skyld i hvidløgsduften.

Landskaberne er som taget ud af H.C. Andersens eventyr. Landsbyerne ligger smukt placeret med stråtækte bindingsværkshuse langs snoede småveje. Kornet vejer på marken. Kastanjetræerne står med lys i baggrunden.

Da vi ved vejkanten møder et enormt hult træ som i H.C. Andersens eventyr om Fyrtøjet, passer det perfekt ind i landskabet. Vi er nødt til at undersøge, om det skulle gemme på skatkister med kobbermønter, sølvmønter og guldmønter. Skatkisterne er dog åbenbart gemt godt, så vi må vandre videre uden klingende mønt på lommen, men for en sikkerheds skyld holder vi øje med hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og rundetårn.

Den 400 år gamle eg
Et kæmpemæssigt egetræ står i vejkanten. Dets krone spreder sig som en stor parasol ud over et gigantisk område, og med en omkreds på 7½ meter ligner vi små myrer ved siden af dets stamme. Træet har stået her siden starten af 1600-tallet; imponerende at tænke på, hvordan verden har forandret sig omkring det i dets 400 år lange liv, og hvilke begivenheder træet har bevidnet og kunne fortælle videre til os, hvis blot det kunne tale.

Som en lille afstikker fra Øhavsstien går vi ud og ser det historiske Valdemars Slot, der med sine statelige bygninger ligger smukt placeret ud til vandet. Vi vandrer derpå videre ind i Nørreskov, hvor bøgeskoven når helt ud til kysten. Med havudsigt, og benene dinglende ud over en skrænt, er det tid til at spise vores tortillas med ost og lufttørret skinke til frokost, så energidepoterne kan blive fyldt op til den sidste del af en fantastisk vandredag.

Sidst på eftermiddagen når vi frem til vores teltplads, som ligger i vandkanten med udsigt mod Langeland og broen over til Rudkøbing. Med sin brobue står den som en skulptur i landskabet.

En bålplads på stranden er næsten for fristende for os, og snart kan vi stå omkring bålets lunende flammer og nyde udsigten over havet, og aftenen der aldrig rigtigt bliver mørk her i de lyse nætters tid.

”Der er et yndigt land, det står med brede bøge”. Efter sigende har Oehlenschläger skrevet den danske nationalsang netop her, og træet er derfor kendt som Oehlenschlägers bøg.

”Der er et yndigt land”
Næste morgen krydser vi over dæmningen til den lille ø, Siø, der ligger midt mellem Tåsinge og Langeland. Desværre er vi midt i fuglefredningsperioden, så i stedet for at følge den lille øs kystlinje må vi tage landevejen et par kilometer, inden vi krydser broen over til Rudkøbing.

Udsigten til en caféburger i Rudkøbing får med ét vores madpakker til at virke nærmest uspiselige, ja faktisk som det rene hundeæde, så det er ret nemt at blive enige om at lægge vejen forbi den hyggelige, gamle købstad med sin havn, små stræder og gamle bygninger.

Vi vandrer mætte og tilfredse ud af Rudkøbing langs stranden, hvor vi kan kigge tilbage på den ikoniske bro med brobuen. De første regndråber falder, da vi når vores shelterplads i en park midt i landsbyen Tullebølle, men heldigvis kan vi sidde i ly for regnen i et overdækket madpakkehus, mens vi spiser vores nyindkøbte Langelænder-pølser og kartoffelsalat.

Blå himmel møder os næste morgen, hvor vi skal vandre fra Tullebølle over til Langelands østkyst. Vi når dog kun få hundrede meter, for synet af det kringleformede skilt foran bageren får vores tænder til at løbe i vand, og vi kommer ikke videre, før der er blevet smagt på både brunsvigere og kanelsnegle.

Fra Tullebølle vandrer vi ad små markveje, hvor vi har kig tilbage på en flot, gammel mølle, til vi når den østvendte kystlinje. Vandrestien ligger lige i vandkanten. Sandstranden virker uendelig.

Et imponerende, kæmpestort flerstammet bøgetræ står helt ned til stranden. Det er kendt som Oehlenschlägers bøg, for netop her blev vores nationalsang efter sigende skrevet. Med de store bøgetræer helt ned til vandkanten på den østvendte strand kan vi godt forstå, hvordan han har fundet inspiration til linjerne ”Der er et yndigt land, det står med brede bøge – nær salten østerstrand”. Sangen ”Hist, hvor vejen slår en bugt” kunne også være skrevet her.

Da vi igen sætter kursen med vest, er det gennem et bakket landskab med skove og idyllisk placerede småhuse ved snoede småveje.

En duft af hvidløg breder sig over vandrestien, da vi vandrer ad Øhavsstien gennem blomstrende ramsløg.

Ridderborg og lamaer
Spidse borglignende tårne rager op over trætoppene og kan ses på lang afstand, da vi nærmer os Tranekær Slot, der med sin placering på en bakketop med udsigt over landskabet, med sine spidse borgtårne og voldgrav må have været nærmest uindtageligt.

Det er nemt at forestille sig ridderne komme spankulerende forbi i rustninger, for slottet er indbegrebet af en ridderborg; nærmest som et barn ville have tegnet en den. Nær slottet ligger medicinhaverne, hvor vi tager os et tiltrængt hvil på ryggen i græsset, inden vi passerer igennem den idylliske landsby Tranekær, igennem store skove og tilbage til Langelands vestkyst. Et par rådyr græsser i skovbrynet, da vi forlader skovene.

Igen vandrer vi ad vestvendte strande, til vi når Helletofte Strand. Vores teltplads venter et par hundrede meter inde i landet, hvor vi slår vores telte op på et græsareal ved siden af en gård. En flok langhalsede lamaer går rundt på marken ude foran vores telte, da jeg stikker hovedet ud ad teltåbningen næste morgen. Deres lange halse rager højt op over det vajende græs, og jeg føler mig hensat til Sydamerika, hvor det spyttende dyr ellers huserer.

I mål
Kysten strækker sig frem for os, så langt vi kan se, mens vi går i kanten af markerne med vajende grønt, fløjlslignende korn på den ene side og havet på den anden. Det er blæst op med en strid vestenvind, og træerne læner sig ind over land, som om de er bange for at falde ud over skrænten.

Vi vandrer skiftevis direkte på stranden og på en sti hævet nogle meter over havet, men hele vejen til Lohals følger vi vestkysten, med et par enkelte kaffe- og frokostpauser, når vi finder læ til det.

Vi når den hyggelige, lille havneby med de fornemme villaer og gamle badehoteller ned til vandet først på eftermiddagen. I det blæsende vejr er vi nærmest tvunget til at søge ly for vinden på en restaurant, hvor vi fejrer vores vellykkede vandreeventyr med en kom-i-lejr-bajer, mens vi venter på bussen tilbage til Svendborg, hvor det hele startede for fire dage siden.

En flok lamaer holder os med hyggeligt selskab på vores teltplads nær Helletofte Strand.

Øhavsstien

Med 220 km sti løber du ikke tør for vandresti lige foreløbigt på Øhavsstien. Ruten følger i store træk Fyns sydkyst, men bevæger sig længere ind i landet, når landskabet har noget særligt at byde på dér, og den dækker også øerne Ærø, Tåsinge og Langeland.

På Øhavsstien finder du varieret vandring med grønne skove, lange sandstrande, statelige slotte, små havne, snoede småveje med stråtækte bindingsværkshuse, og hyggelige købstæder – alt sammen tilsat hyppige havudsigter. Vi vandrede strækningen mellem Svendborg og Lohals, som dækker knapt 80 km.

Læs mere på www.visitfyn.dk

Turen dag for dag

For at få en tidlig start i Svendborg overnattede vi natten op til turen på shelterpladsen Poulinelund i skoven nogle få kilometer vest for Svendborg. Der er ikke vand eller toilet på pladsen.

Dag 1: Ca. 18 kilometer fra Svendborg til det sydøstlige Tåsinge. Med en afstikker fra ruten på cirka en kilometer kan man lægge vejen forbi Valdemars Slot. Overnatning på teltpladsen Hegnet. Der er vand og toilet på pladsen.

Dag 2: Ca. 19 kilometer fra Hegnet/Tåsinge til Tullebølle. Man passerer gennem Rudkøbing, som er en hyggelig, gammel købstad. Lægger man et par kilometer oven i ruten, kan man nå rundt og se Rudkøbing og måske spise frokost på en af byens caféer. Overnatning på shelterplads i Tullebølle Fritidspark. Der er vand og toilet på pladsen.

Dag 3: Ca. 20 kilometer fra Tullebølle til Helletofte Strand. Overnatning på teltplads ved en gård med lamaer. Der er adgang til vand og toilet på pladsen.

Dag 4: Ca. 16 kilometer fra Helletofte Strand til Lohals. Transport hjem.