Oplev isbjerge i Grønland

Jeg runder en klippeside og får et chok. Længere nede troner et mastodontisk isbjerg over de mørke fjelde på kysten og lyser op under den grå himmel. Foran ser jeg nogle miniature-skikkelser, som beundrer giganten, der synes at rage højere op end Rundetårn og breder sine lyseblå og hvide sider af is et par hundrede meter ud til siderne, før de dykker brat ned i havet. Lyseblå sprækker strækker sig hen over isbjergets sider, mens bløde toppe strækker sig mod himmelen. Jeg er end ikke trådt ind på den vandresti, der fører ned over fjeldet til bugten og har stort set lige forladt det vandrehjem, som er min base i byen halvanden kilometer væk. Sikke en begyndelse på en uge med eventyr og vandring i isbjergenes verden.

Livsfarlig skønhed

Jeg bevæger mig ned over sten og klippeblokke spredt over fjeldet. Et skilt advarer mod at gå ned til stranden i en lille bugt, fordi isbjergene kan skabe flodbølger af iskoldt havvand på op mod ti meters højde, der skyller alt i havet med voldsom kraft. Med denne tilgængelighed til let og ubesværet at se det gigantiske naturfænomen i den arktiske natur, kan man glemme, at det er lige så livsfarligt, som det er smukt. Det er måske derfor, der alligevel går mennesker nede på stranden. Men jeg fortsætter op gennem klipperne og når frem til endnu en visuel mavepumper fra den arktiske natur.
Foran mig ligger Ilulissat Isfjord og Diskobugten - og isbjerge så langt øjet rækker, helt inde ved kysten. Kæmper af is i alle former, med takkede toppe, bløde, glatte sider, der giver genskin i den sol, der dukker frem og varmer godt. Kæmpe, buede toppe. Ikke to er ens. Jeg ser hurtigt, at isbjerge ikke kun er hvide. De har også sprækker, sider og kanter farvet sort af sedimenter fra indlandsisen, der er dybblå, smalle sprækker af frossent smeltevand, der skærer sig gennem blændende, hvid is.

Sjældent har jeg oplevet noget, der i den grad har gjort mig stum af betagelse, som dét jeg ser på lige nu. Disse kæmper af is troner over alle andre af mine store naturoplevelser.

Jeg skulle egentlig have vandret fem timer ned langs Isfjorden, men synet af isbjergene tvinger mig til at sætte mig på klipperne og bare stirre betaget for at forsøge at absorbere og forstå storheden, bare være. Isen arbejder konstant og afbryder af og til den arktiske stilhed, når mægtige kræfter får is til at flække med lyde af overraskende varieret karakter. Fra skarpe smæld som riffelskud og korte knæk, til buldrende torden og rutsjende skurren, når store stykker is brækker af og ryger i havet.

Is gør mig tavs

Nu sker der noget, jeg sjældent har oplevet, hvor der er flere turister samlet. Vi er tyve, der ikke følges, men alle som én tier vi ved synet og fordeler os på klipperne, hvor vi sætter os i tavshed. Tyve minutter sidder vi sådan, før flere og mere snakkende turister kommer til, og jeg hives ud af min drømmeverden.
Jeg så mit livs første isbjerg allerede ved indflyvningen til Ilulissat, da piloten fløj os lige over det sted, jeg står nu. Man må sige, det var et varsel om, hvad der ventede mig, men at stå her nu og se dette efterlader mig mundlam og helt tom i hovedet, tankerne flyver væk, de er ikke relevante i dette miljø, som fylder mig med en sådan storhed, at det er svært at begribe. Jeg har oplevet fantastisk natur i hele verden - fra springende pukkelhvaler i Mozambique og glødende lava i Guatemala, til koralrev i Australien og regnskove i Indonesien. Men sjældent har jeg oplevet noget, der i den grad har gjort mig stum af betagelse, som dét jeg ser på lige nu. Disse kæmper af is troner over alle andre af mine store naturoplevelser.

Mellem isbjerge og hvaler

De næste dage skinner solen fra en skyfri himmel fra morgenstunden, og jeg har nærmest åndenød efter at trække vandrestøvlerne på og komme ned til mine nye venner af is. Klokken syv går jeg gennem Ilulissats gader med få biler, børn på vej til skole og udsigt fra hvert et gadehjørne til Diskobugten og små og store isbjerge, der driver rundt overalt. Jeg vælger en vandrerute, som fører mig op over fjeldene langs bugten. Fiskerbåde er allerede på vandet og synes af størrelse som lopper på en hund mod de store isbjerge. Jeg krydser ind i området ved Sermermiut, hvor det oprindelige grønlandske folk havde boplads mellem fjeldene ned til havet frem til 1750 og levede af at fange hvaler, rensdyr og sæler og boede i tørvehytter.
Jeg går på en rute, som er vældigt populær, men så tidligt om morgenen er jeg alene med de solbeskinnede giganter, som glitrer overalt. Her er helt tyst. En fiskerkutter dukker frem mellem et par isbjerge et stykke væk og sender kølvand over det blanke vand. Det er en af de mange både, der sejler mellem isbjergene med turister. Om eftermiddagen er det mig, der sidder på dækket af den dunkende fiskekutter, der sejler mig tæt på isbjerge, der tårner sig op overalt i alle former og størrelser. Vi ser en finhvals gigantiske hale og brede ryg, og solen gør isen til skinnende hvide flader. Egentlig er isfjeldene fortabte, som de driver mod den sikre smeltedød, men for mig er de livet i stærkeste og reneste form og enkelhed.
Opdag Verden var inviteret af Visit Greenland og World of Greenland.

Derfor er isbjerge lette at se

De op mod flere kilometer brede og flere hundrede meter høje isbjerge klumper sig sammen, hvor Ilulissat Isfjord møder Diskobugten. Området kom på UNESCOs liste over særligt bevaringsværdig natur i 2004. Alle isbjerge kommer fra den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle, Sermeq Kujalleq eller Ilulissat Isbræ, som kælver sine gigantiske unger af is direkte fra Indlandsisen 55 kilometer inde i landet. Fjorden er op mod 1200 meter dyb, så de flere hundrede meter dybe bjerge kan let glide ned gennem fjorden, lige indtil de når udmundingen ved Ilulissat, hvor der kun er 200-300 meter dybt. Her går de største isbjerge på grund og fortsætter først, når de er smeltet nok til at glide videre eller brækket i mindre stykker. Det er den udmunding, der kun er en times vandring fra centrum af Ilulissat. Alle isbjerge begynder med et snefnug, der falder over indlandsisen. Isbjergene er dannet af is, der kan være ældre end 15.000 år.

Masser af vandring

Gode vandreruter syd for byen bringer dig let ud til Isfjorden og isbjergene. Alle vandreture kan købes som guidede ture i Ilulissat, men du kan gøre det selv.

- Den korte: Den gule rute går langs Diskobugten, op over fjeldene og ind i området ved isfjordens udmunding. Ruten fører op til toppen af fjeldene, hvorfra der er 360 graders udsigt over udmundingen, Diskobugten, Diskoøen (100 km væk) og ind over byen er betagende på klare dage. Turen kan tage tre kvarter at gå uden at stoppe op, men isbjergene kan beundres i timevis. På vejen passerer du Hundeslæde Hill syd for byen, hvor slædehunde i tusindvis står lænket for sommeren. Et godt tip er at starte så tidligt som muligt, så du har det hele for dig selv.

- Den længere: Den blå rute fører dig gennem de flade områder uden for byen med hundredvis af glammende slædehunde, op i fjeldene og helt tæt på isbjergene ved udmundingen. Et godt tip er at vandre ’med uret’, så du starter fra stenbruddet i udkanten af byen. På denne måde får du de flotteste udsigter til Isfjorden. Her er der utallige flotte udsigtspunkter ud over mundingen og naturens eventyr af isformationer af gigantiske dimensioner. Du kan også være heldig at se pukkelhvaler, som svømmer roligt af sted mellem isbjergene og æder sig mætte. Helen turen tager mellem fem og seks timer. 

- Den lange: Ved lufthavnen nord for byen går en forrygende heldagsvandretur til bygden Oqatsut/Rodebay, hvor du kan overnatte. Turen er velafmærket og tager omkring otte timer. Du kan også vælge at sejle til Oqatsut og vandre tilbage til Ilulissat.
- Flere dage? Tag til Diskoøen, der er helt fantastisk smuk. Her er der masser af vandring – specielt hvis du har telt med. Fra Ilulissat kan du også sejle til den lille bygd, Ilimanaq, lige syd for Isfjorden. Herfra er der også masser af vandremuligheder. Har du telt med, kan du let bruge tre til fire dage på at vandre til Qasigiannquit, hvorfra du kan tage båden tilbage til Ilulissat.

- TIP: Gå gerne den gule eller blå rute flere gange, fordi isbjergene ændrer sig afhængig af vejr og vind. Den ene dag kan du se et eller flere langt væk, den anden dag er alle isbjerge presset helt ind til kysten på grund af pålandsvind eller ændret strøm. Går du den blå, kan du selv i højsæsonen opleve isbjergene næsten for dig selv, hvis du fortsætter forbi udsigtspunktet ved Kællingekløften, hvor de fleste stopper.

Fakta om isbjergene i Diskobugten

Isbjergene kommer direkte fra Indlandsisen fra Kangia-gletsjeren, som kælver gigantiske isbjerge af 55 kilometer inde i Isfjorden.
• De kan være flere hundrede meter brede og dybe og er op mod 30 dage om at drive gennem den mere end én kilometer dybe isfjord til udmundingen ved Iliulissat. Her er der kun 300 meter dybt, og derfor går de på grund, til de knækker i mindre stykker og driver videre ud.
• Der er set isbjerge 4000 kilometer fra udmundingen.
• Man mener, at det var et isbjerg fra Kangia-gletsjeren, der stødte sammen med Titanic.
• Ilulissat betyder Isfjelde på grønlandsk.
• Antallet af besøgende, der vil opleve isbjergene, er mangedoblet, siden Ilulissat Isfjorden kom på UNESCOs liste over verdens mest bevaringsværdige natur.

Kom tættere på rejsen til Grønland

www.visitgreenland.dk – Grønlands officielle turismehjemmeside myldrer med beskrivelser, inspiration og gode råd om at rejse i Grønland.