Jeg er lige så utålmodig efter at stå på ski i fjeldene, som hundene er for at trække hundeslæden videre. Men det er klart, når det magiske og aktive i vildmarkseventyr venter i Sveriges Lappland. En tur hertil er fred til sjælen, perfekt kombineret med fysisk aktivitet.
Jeg er lige så utålmodig efter at stå på ski i fjeldene, som hundene er for at trække hundeslæden videre. Men det er klart, når det magiske og aktive i vildmarkseventyr venter i Sveriges Lappland. En tur hertil er fred til sjælen, perfekt kombineret med fysisk aktivitet.
I den sydlige del af Sverige står æbletræerne i fuldt flor. Her i Sarek i Lappland, Sveriges måske største vildmark, ligger sneen dyb og hvid, og foråret lader vente på sig endnu nogle uger.
Vi er i Saltoluokta, og gennem fem dage skal vi køre hundeslæde lige ind i fjeldverdenen og nyde den sidste vinter og at stå på ski, når det er bedst. Fem slæder og 30 hunde trækker os, seks voksne og Mathilda, vores pige på to år, samt vores solide oppakning.
Ski, mad, telt, bleer og vælling vejer til, selv om det kun er til fem dage. Normalt havde vi nok kunnet presse vægten ned, men intet må mangle, når vi har så lille en pige med. Komfort og sikkerhed skal være i top.
Så sent på sæsonen er sneen blød. Vi har valgt at starte om natten, hvor den frosne sneskorpe er hårdest, for at skåne hundenes poter mod snitsår. Alle skal op klokken tre, undtagen den lille, som sover videre under pakning, morgenmad og klargøring af hundene. Så er det afgang.
Hundene er ivrige, og de kæmper energisk med slæderne og førerne op over toppen af de stejle bakker fra Saltoluokta til de første fjeldplateauer. Slæderne krænger voldsomt, mens vi forcerer stykker med sten og rødder, som stikker op af sneen.
Farten er høj, og det gælder om at holde tempoet. Vi må hjælpe hundene med at skubbe på, når det er nødvendigt, og løbe bag slæden, når det bliver for tungt for dem.
Matilda sidder helt stille. Vi er urolige for, at hun skal blive bange, så vi standser, ser til hende og taler lidt med hende.
”Hundene skal løbe,” råber hun, og vi forstår på hendes lysende, blå øjne, at det ikke bare er en spændende oplevelse for hende, men ægte lykke.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Eufori og fjeldtoppe
Hundespandet trækker os hurtigt og stille længere ind i den ufatteligt smukke fjeldverden. Alle vi voksne er friluftsmennesker, men vi er altid euforiske, når vi ser toppene og vidderne.
Vi rejser gennem relativt flade områder, men i vest rejser de mægtige fjeldmassiver sig. Vi kan nyde de enorme udsigter over hvide, lange fjeldsider med perfekte stigninger lokker med løfter om godt skiløb.
Vi er ivrige og utålmodige som hundene for at komme videre. Vi skal finde et godt sted at slå lejr, så vi relativt nemt kan komme til at udforske området, samtidig med at vi er i sikkerhed, hvis det bliver dårligt vejr og kan finde vand til hundene.
Vi finder et sted, som ligger smukt i en dal, lige ned til en langstrakt sø. Vi sætter teltene op og laver middagsmad. Alle er trætte og sultne efter en hård dag på slæderne.
Vores datter skal selvfølgelig sige godnat til hundene, inden dagen er slut. Det er fascinerende at se, hvordan de gør forskel på vi voksne og Matilda. Hun er meget mere spændende, end vi er, og de stiller sig op og vil hilse og kæle, så snart hun viser sig, mens de knap bemærker vi voksne.
Perfekt skivejr
Næste morgen vågner vi til perfekt vejr, nogle få minusgrader og stort set vindstille. Solen skinner gennem et lag af dis, som tager de værste, stikkende stråler.
Det er tid til den længe ventede skitur, så ski og rygsække kommer på, og det varer ikke længe, før alle, undtagen Matilda, jeg og hundene, begiver sig op ad bakkerne. Nogle står telemark, andre haute route.
Jeg følger skiløberne og kan se, at sneen bærer uden problemer. Jeg må erkende, at det stikker lidt af misundelse, da de begynder at klatre opad. Men denne dag er farmands, og min tur kommer senere.
Imens har skiløberne det skønt på ski. Efter nogle timers klatring på ski opad, mødes de af det, topbestigere drømmer om: Den storslåede udsigt, som Sarek kan byde på. Et tag-selv-bord af mægtige, høje toppe breder sig ud rundt omkring. Der er skiløb til et helt liv.
Forårsføret kan være himmel eller helvede. Fra den herligste sorbet til sart pap. De tager det stille på toppen og venter på, at solen skal tø sneen tilpas meget til at få sorbet at køre i.
Måske lidt for roligt, for da de beslutter sig for at vende skispidserne ned ad igen, har solen mistet sin varme. Mens de stille og roligt sluger højdemeter efter højdemeter med rolige sving, fryser sneen langsomt, men sikkert til.
På de sidste fald løber de mere for at komme ned end med stil, men efter mange fald og grin kommer de endelig ned til teltet på rystende ben. Næste dag skal de være på toppen, når sneen er bedst.
Lur i sneen
Imens pakker jeg pulken med tøj, liggeunderlag og mad og sætter Matilda oven på det hele. Vi skal på skitur langs søen og ind over fjelddalen. Hun er mere vant til pulken end hundene, for hun har rejst efter mor og far, siden hun var spæd med største fornøjelse.
Pulken glider let, og vi kommer hurtigt nogle kilometer vest for søen. Snart falder hun i søvn, og jeg kan for alvor nyde det smukke landskab. Dalens fjeldsider rejser sig mere og mere stejlt, og jeg nyder stilheden og ensomheden.
Langt væk ser jeg en røgsky, sikkert fra en fisker, som er taget til søen for at koge sig lidt kaffe. Jeg går væk fra isen og finder en lun plet i solen, som lokker mig til at standse. Skiene ryger af, liggeunderlaget kommer frem, og snart holder jeg Matilda med selskab i en dejlig, dyb søvn.
Livskvalitet i bakkerne
Jeg vågner ved, at maven knurrer, lige som nogle fjeldryper, der sidder lige over for os og knurrer. Der er stadig stille fra pulken. Madpakken og varm chokolade smager allerbedst, når man er herude. Solen varmer, og luften flimrer over sneen. Det her er livskvalitet på allerhøjeste niveau, og lige nu føler jeg ingen som helt misundelse på de andre, som sveder på bakkerne
Matilda vågner, og sammen fylder vi energidepoterne op. Men det er alt for spændende med stenblokke, sne og fjeldblomster til at have tålmodighed til at sidde stille særligt længe, så vi tager på opdagelse
. Vi lunter afsted langs med åsen og undersøger alt, vi finder. Små sten med lavvækst, bær, vi bestiger store klippeblokke, og plukker blomster. Tiden går stærkt, og det er tid at vende tilbage til lejren.
Vi når lige at se de andre løbe ned ad de sidste bakker på ski. Vi kan høre lyden fra skiene, som skærer sige gennem sneen. Det er begyndt at fryse igen. Snart er vi alle samlet igen, og alle er meget tilfredse med dagen.
To dage senere pakker vi atter hundeslæderne for at begive os hjemad mod Saltoluokta. Vi har oplevet den sidste rest af vinteren, fysisk aktivitet, ro til sjælen og det bedste selskab i et uhørt smukt fjeldlandskab.
Den bedste tid at være i Sarek om vinteren er i februar til april.
Der er ingen hytter i Sarek, som man må bo i telt og have alt med sig.
Find mere information om de svenske fjelde på www.svenskaturistforeningen.se og om at rejse med hundeslæde på www.mountainexperience.se
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Få Opdag Verdens nyhedsbrev "E-posten" med inspiration, turtips, viden og de seneste udstyrstest. Info om aktiviteter, foredrag og ture med Opdag Verden.