På ski i Rogen og Långfjället

Vinterfjeld fra hytte til hytte

Rogen-7.jpg
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau - Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 19. dec 2016

Ved Grövelsjön Fjeldstation langt oppe i Sverige kan du om vinteren boltre dig i dagsture på de fine langrendsspor. Men, hvis du får lyst til en anden vinteroplevelse, er det bare at vende skispidserne mod fjeldet, hvor et netværk af markerede ruter og hytter venter på dig i vejløst terræn i de ni sammenhængende naturreservater, der tilsammen udgør Gränslandet.

 Fra Grövelsjön Fjeldstation bevæger vi os i blæst og snefog op ad fjeldet. Snart ligger de spredte træer bag os, og da vi kommer op over trægrænsen, forstår vi, hvorfor man kalder denne naturtype for koldfjeldet: Her er intet til at give læ for vinden, som suser uhindret af sted.

Samtidig har det vinterklædte fjeld en rå charme – her er mennesker små, og vi færdes her på naturens præmisser.Heldigvis kan vi følge en markeret vinterrute, hvor røde kryds på meterhøje stolper viser os vej over det forblæste fjeld. Skiene glider over den nyfaldne sne, indtil vi skimter et lille, trekantet tag i det fjerne. Det er en af områdets pausehytter, og med hætterne godt snøret til, sætter vi kurs mod den højtliggende hytte.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Rogen 12

Røg i skorstenen
Et par istapper, der er blæst helt skæve af vinden, hænger ned fra hyttens tag. Vinden kan være temmelig vedholdende på disse kanter. Hytten er stadig lun efter de forrige besøgende, som har tændt op i den lille brændeovn, og efter en kop varm kakao er vi klar til at fortsætte. Herfra venter en nem nedkørsel ad en jævn hældning, til vi atter er nede under trægrænsen.

Vi skuer ud over den frosne sø Hävlingen, og dér ved søens skovklædte bredder får vi øje på de rustikke Hävling-hytter, en lille serie mørke træhytter spredt mellem træerne. Da vi nærmer os hytten, vi har planlagt at overnatte i, ser vi, at der står en hel flok ski parkeret udenfor hyttens dør.

De står lænet op af træværket, og der stiger røg op af skorstenen – et sikkert tegn på, at hytten allerede er beboet af andre fjeldskiløbere. Ganske rigtigt. Det viser sig, at 8-personers hytten allerede er beboet af syv tyskere på vinterfjeldstur, men de rykker sammen, så der bliver plads til os.

Det er skønt at komme ind i en varm hytte, hvor ilden allerede knitrer i brændeovnen og tevandet står til opvarmning på ovnen. Kort efter, vi er trådt ind ad døren, får vi stukket en kop varm te i hænderne.

Vi kan ikke modstå den brændeopvarmede sauna, og kort efter sidder vi og gisper af hede, mens termometeret sniger sig over de 80 grader.

Rogen 23

Slalom mellem kampesten
Næste morgen sætter vi skiene i sneen på en etape med kilometervis over frosne søer efter først at have forhørt os om isens tykkelse hos hyttens opsynsmand. Skiene glider let hen over sneen på søerne, og vi glæder os over, hvor let vi kommer frem på de absolut flade stykker. Højdemeterne er fuldstændig fraværende, mens de skovklædte søbredder passerer forbi. Samtidig er vejret klaret op.

Det er mildt og næsten vindstille – en perfekt dag at være på tur. En lille A-formet hytte ved søbredden lokker os til at holde kaffepause. Indenfor sørger en brændeovn på størrelse med en skotøjsæske for, at der på ingen tid er dejligt lunt i hytten, mens vi drikker vores varme kaffe med pausechokolade.

Vi fortsætter gennem et klassisk Rogen-landskab. Myriader af små, sammenhængende søer skaber fornemmelsen af at gå rundt i en kæmpemæssig labyrint, og det stenede, bakkede morænelandskab, hvor de vældige kampesten er spredt med jævn hånd ud over det kuperede landskab af istidens gletsjere og moræner, sætter vores evner på ski på prøve.

Vi forsøger at stå slalom på vores solide fjeldski ned mellem de gigantiske stenblokke. Det resulterer i et par mindre styrt, hvor vi må ned og ligge. Grinende rejser vi os med tøjet dækket af puddersne.

Rogen 16

Sauna og kuldegys
Sidst på eftermiddagen kommer vi forbi en lille hytte, som Rasmus genkender fra en af sine første friluftsture, en kanotur i 1999. Indenfor i hytten finder vi gæstebogen, hvor han har skrevet sig ind 16 år tidligere. Som aftenen nærmer sig, begynder det at sne igen, og gennem det tætte snefog følger vi den kvistede rute over søens is, til vi kan skimte Rogen-hytten, vores ly for natten.

Hytten ligger som en oase af brunt tømmer midt i det smukke landskab. En venlig hyttevært kommer ud fra en lille hytte, hvor røgen stiger op af skorstenen, og byder os indenfor til varmt saftevand. Han fortæller masser af historier fra området – om de andre folk, der har været på ski i området denne sæson, om kolde og stjerneklare nætter, storme og elge, og om de andre hytter.

Vi er de eneste gæster, og vi hygger os med at varme hytten op med det store brændefyrede komfur, spille spil og læse bøger.
”Så er saunaen klar,” siger hytteværten efter et par timer.

Han har fyret op i den lille brændefyrede saunahytte helt ned ved søbredden. Vi kan ikke modstå den brændeopvarmede sauna, og kort efter sidder vi og gisper af hede, mens termometeret sniger sig over de 80 grader. Til sidst er vi ved at gå til af varme, træder udenfor og hælder en spand iskoldt vand, der netop er hevet op af et hul i isen i den tilfrosne Rogen-sø, over os under høje kuldehyl. Skyndsomt sætter vi os tilbage i saunaen og får varmen igen.

Rogen 1

Vaklende stylteskridt
Næste morgen hugger vi brænde og henter spande med vand ind i hytten, så der er klar til de næste beboere. Da vi står klar uden for hytten med skiene spændt under fødderne, hører vi farvelråb nede fra saunahytten, hvor hytteværten træder ud i sneen kun iklædt underbukser. Rød og opkogt af varmen vinker han farvel.

Vejret er mildt, og temperaturen har sneget sig op på en enkelt plusgrad. Vi følger den markerede isrute sydpå ned af Rogen-søen. Den varme sne sætter sig fast under skiene i ti centimeter høje sneklodser. Det føles som at have fået et par højhælede ski på.

Mens vi bevæger os sydpå med vaklende stylteskridt, kommer en gruppe imod os – tyskerne, som vi delte den første hytte med. Det bliver et hyggeligt gensyn med hyggesnak i sporet, inden vi fortsætter i hver vores retning.

Efter frokost og snak med de gæstfrie værter i turistforeningens Storrödtjärn-hytte går turen videre forbi en højtliggende fjeldsø. I flere kilometer kører skiene af sig selv på en formidabel nedkørsel fra det træløse højfjeld til den spredte fjeldskov med gamle krøllede fyrretræer. De grå, udgåede træer står tilbage, mens levende træer snor sig omkring dem.

Rogen 10

Gubbe med birkebark
Mens vi står i skoven og beundrer de særprægede træer, bliver vi indhentet af en gammel gubbe, der kommer susende ned fra fjeldet på træski i hjemmestrikket tøj og med en rygsæk lavet af flettet birkebark på ryggen.
”Man nærmer sig jo snart 100 år,” siger han, og vi spørger om det er fjeldluften, der har holdt ham så frisk.

Ham og hans makker er isfiskere og har tilbragt hele dagen med at fiske fjeldørred i de højtliggende fjeldsøer. I birkebarks-rygsækken ligger en hel flok ørreder, og vi forstår fuldstændigt hans glæde, da han udbryder:
”Ahh, dette er livet!”

Vi spørger til isens tykkelse, og med udstrakte arme fortæller de, at isen er 90 centimeter tyk. Deres isbor kunne næsten ikke nå igennem. Vi slår følge med dem, indtil de når ned til deres snescootere, som de på grund af naturreservatets regler har efterladt længere nede. Vores rute bøjer af mod Hävlings-hytterne, hvor vi overnatter endnu en gang; denne gang deler vi hytten med to ældre svenske par.

Næste morgen er der en tindrende blå himmel og nyfalden sne. Vi nyder at se de mange dyrespor, mens vi bevæger os fra Hävling-søens træklædte bredder op over højfjeldet og ned mod skovlandet, hvor Grövelsjön Fjeldstation ligger. Med fjeldstationen i syne stopper vi for at nyde udsigten fra højfjeldet en sidste gang, inden vi bevæger os ned mod civilisationen


Rogen 13

2000 km² fjeldterræn

Gränslandet i den nordlige del af Dalarna, sydlige del af Jämtland samt Sør-Trondelag og Hedmark fylke i Norge består af ni sammenhængende naturreservater og nationalparker på begge sider af den svensk-norske grænse. I alt er det mere end 2000 km² lettilgængeligt fjeldterræn.


Kom på vinterfjeld

Nyder du fjeldverdenen til fods om sommeren, så er skridtet til også at nyde de snedækkede vinterlandskaber med ski under fødderne ikke så stort. Dog er konsekvenserne større om vinteren, hvis uheldet er ude, så der er nogle ting, der er gode at have med i tankerne, inden du begiver dig på ud på vinterfjeldet for første gang.

På den første vinterfjeldstur er det en rigtigt god idé at gå i et område med markerede vinterruter, hvor der er bemandede hytter og fjeldstationer, så du ved, at du kan få hjælp, hvis der opstår behov for det. Gå altid minimum to-tre personer sammen og gerne i et område, hvor I ved, at I kommer til at møde andre mennesker.

Den svenske turistforening har et vidt forgrenet netværk af markerede vinterruter mellem (i sæsonen) bemandede hytter. Vinterruterne er markeret med røde kryds på stolper og kan normalt ses selv i kraftigt snevejr. I hytterne kan hytteværten give gode råd til næste dags etape og forsyne dig med en frisk vejrudsigt.

Langs den svenske turistforenings markerede vinterruter er der ofte små nødhytter, hvor man kan søge læ i dårligt vejr eller bare nyde frokosten indendørs. Når ruten går på isen over de frosne søer, er det vigtigt at følge den kvistede rute, da isen kan være usikker i nærheden af åer og elves udløb, og disse kan være skjult af sneen. Endelig kan det være en god idé at tage et vinterfjeldskursus eller slutte dig til en guidet tur.


Rogen 25

Sikkerhedsudstyr til vinterfjeld

Selvom du går fra hytte til hytte, er det altid klogt at have udstyr med til at kunne klare et omslag i vejret, at en af turdeltagerne får en skade undervejs på dagens etape, eller at noget udstyr går i stykker, så man bliver forsinkede ude i sporet. Medbring altid kort og kompas, også på markerede ruter.

Øv dig undervejs i at følge med på kortet og lokalisere, hvor I befinder jer på ruten – så optræner du dine navigationsfærdigheder.

Andet relevant sikkerhedsudstyr er sneskovl, vindsæk og et skumliggeunderlag. Med sneskovlen og liggeunderlaget kan man indrette komfortable pausesteder, hvor man kan sidde godt og lunt og nyde frokosten og kaffepauserne – og de er helt uundværlige, hvis man bliver fanget ude i terrænet på grund af skader, ødelagt udstyr eller dårligt vejr. Hav endvidere ekstra varmt tøj med samt proviant og varmt vand til at kunne klare en forsinkelse.

 

Find din næste tur her


Ruteforslag
Jämtlandstrekanten på ski

Jämtlandstrekanten på ski

Andre spændende artikler


En vandretur i Romsdalen i Norge

En vandretur i Romsdalen i Norge

Skadet på tur - hvad nu?

Skadet på tur - hvad nu?

Info-video: Tag på vandretur i Jotunheimen

Info-video: Tag på vandretur i Jotunheimen

Log ind