Sommer i det Sydfynske

I flok over sejlrenden
Sejlrenden mellem de to øer, Højestene løb, er et af de mest trafikerede områder i øhavet. Renden er ganske smal, så de store sejlbåde, og frem for alt færgen til Ærø, har ingen muligheder for at undvige, hvis noget kommer på tværs.

Vi padler helt frem til den østlige sejlrendes markering og ligger os i venteposition – tæt sammen, så Ærøfærgen tydeligt kan se, at det er vores hensigt at vente, til den har passeret.

Da færgen er ud for os, gør vi klar til at krydse sejlrenden i samlet flok, så vi er nemme at se, og i et tempo, så alle kan følge med. Havnen på Drejø har fine, små læskærme med borde og bænke, så man kan nyde sin frokost i læ og samtidig have frit udsyn over havet.

Omkring 150 meter nord for havnen ligger der en fin teltplads, og på selve havnen er der både bad og toiletter. Vi skal dog ikke overnatte på Drejø, så et besøg på kroen må vente til en anden gang. Allerede hjemmefra har jeg lovet holdet verdens bedste is. Og den får man på Skarø.

Efter frokost og en lille blunder i solen går turen videre mod nordvest langs Drejøs kyst, til vi når næsten op til Knappen. Her holder vi en lille pause, ikke på land, men bare i flåde.

En rulle chokoladekiks og lidt at drikke kommer frem, mens vi i fællesskab planlægger krydset til Skarø. Det er ikke noget langt kryds, men alligevel tre til fire kilometer, og vinden er taget lidt til fra nord.

Navigation ved landkending er nemt, når man kommer sydfra mod Skarø. Kirken stikker pænt op i landskabet over den sydlige ende af øen, så det er bare at holde på den.

Det er nu altid en god ide at tage en kompaskurs. Bare for en sikkerheds skyld. Og for øvelsen.

I land på Skarø
Vi beslutter os for at padle øst om Skarø. Turen bliver lidt længere, men vi slipper for at skulle rundt om det lange rev, som stikker flere hundrede meter ud nordvest for Skarø, og som er endnu et fredningsområde.

Skarø er omkring to km² stor, og der er omkring 40 fastboende på øen. Tidligere var der også en lille købmand, men den er desværre lukket nu. Som kajakroer er det mest praktisk at gå i land lidt øst for havnen.

Bunden er lidt blød, men det går an. Cafe Sommersild, teltpladsen og nu også de fire flotte øhavssheltere ligger små 300 meter fra havnen. På teltpladsen står der for øvrigt to kajakvogne, som er til låns til transport af kajak og udstyr, hvis man vil have det hele med op til teltet.

Kajakkerne kan dog sagtens blive liggende på stranden, og med et par blå Ikea-poser og en pagaj som bæreåg er det jo nemt at transportere sit grej. På teltpladsen finder man en fin toiletvogn, og vil man bade, kan man mod betaling gøre det i havnens flotte servicebygning.

I sommerhalvåret driver Gitte og Kristian, udover teltpladsen, også Café Sommersild. Cafeen byder på mange lokale delikatesser, og mange kajakroere har nydt godt af Gittes hjemmelavede skibberlabskovs, selvfølgelig med egne hjemmesyltede rødbeder til.

Til teltpladsen hører også er dejligt fællesrum med både køkkenfaciliteter og brændeovn. Er man mest til bålmad, er det også en mulighed.

Mod vinden tilbage
Søndag morgen pakker vi igen teltene sammen og gør klar til at padle videre. Mens jeg siger farvel til Gitte, forsvinder de andre pludselig. Men selvfølgelig finder jeg dem hurtigt igen.

De sidder i de bløde sækkestole på Skarø Is. Kursen bliver lagt tilbage mod Tåsinge og Vornæs Skov. Det blæser lidt mere end de tidligere dage. Vinden er drejet lidt i nordøst og kommer lige ned igennem Svendborg Sund.

Det er køligt, så alle har taget en rojakke på og gjort klar til lidt modvindspadling. Turen tilbage over sejlrenden går næsten efter planen, men på grund af modvinden og lidt større bølger, må vi alligevel have en snor i en af de mindre piger, som er med på turen for første gang.

Igen er det vigtigt, at vi alle kan holde tempo og padle i en samlet gruppe, når vi krydser den travle sejlrende.

Vel tilbage under læ på Tåsinge går turen videre sydover, mens vi leder efter en passende frokostplads på stranden.

Her er navigation en forholdsvis simpel ting – vi padler jo ned langs kysten og til nøjagtig stedbestemmelse findes der, udover de mange sømærker langs sejlrenden, også en del store vindmøller på land, som alle er markeret på kortet.

Efter en distance på små 25 kilometer siden fredag, nærmer vi os nu Skovballe Havn igen. Dåseleverpostej, mad på Trangia, Skarø is og hyggeligt samvær. Det bliver ikke bedre.

Ikke helt efter planen...

Vi har besluttet os for af de sidste par dage af sommerferien skal bruges i det Sydfynske Øhav. Udgangspunkt er Syltemade Camping, og måske det også kan blive til en tur til Skarø, hvis vejr og vind da tillader det.

På Storebæltsbroen blæser det en del, og bilen giver sig lidt under de tre kajakker på taget. Mon vinden måske alligevel lægger sig så meget, at vi i løbet af aftenen kan padle over til Skarø? Is og hygge på Skarø trækker lidt i Andreas.

Han er 15 år, og det er ikke hans første besøg på øen, så han ved, hvad der venter. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Syltemade. Mens vi spiser aftensmad, lægger vinden sig så meget, at vi beslutter os for at padle over til Skarø, et kryds på små fem kilometer.

På vandet mærker vi de tidligere dages blæst. Vinden har været i en nordvestlig retning længe, og der står en del ’gammel sø’ mellem Fyn og Skarø Rev. Det føles som at køre på en vej med store huller i.

Bedst som det går derudad, forsvinder vandet mellem to bølgetoppe, og kajakken dropper en halv meter. Det lave støttetag rykker frem fra underbevidstheden.

Hvide toppe til horisonten
Vel i læ bag revet padler vi det sidste stykke til stranden ved havnen. I løbet af natten blæser det op igen, og da vi vågner næste morgen, skinner solen flot, men det blæser også 8 til 10 sekundmeter fra nordvest.

Der er hvide toppe, så langt øjet rækker. Andreas er ikke specielt utilfreds med udsigten til en ekstra dag med en bog i den ene hånd og en Skarø Is i den anden. Vi andre havde derimod glædet os til at padle hele vejen rundt om Avernakø.

Næste morgen er det heldigvis igen kajakvejr. Vi runder Skarø Rev og lægger en kurs mod Flæskholmen og Avernakøs østspids. Det er lidt underligt at nærme sig Flæskholmen. Øen er ganske lille, og på det højeste punkt, som nok ikke er mere end 30 centimer over højvande, står et enligt træ.

Står man midt på øen, giver det alligevel et meget godt overblik over den sidste lille bid til Revtrille og Ravnebjerg på Avernakø. Korshavn teltplads på Avarnakø ligger ca. 100 meter fra stranden og lidt i læ for østenvinden.

Det ender med at blive vores destination for dagen. På grund af overliggerdagen på Skarø padler vi næste dag tilbage mod Fyn via Store Svelmø, Lille Svelmø og et kryds lidt inde i Nakkebølle Fjord.

Resten af turen går langs Fyns sydkyst tilbage til bilen på Syltemade Camping. På hele turen blæser det nok ikke under fem sekundmeter, og på strækningen fra Skarø til Flæskholmen har vi nok op til 8 – 10 meter i stødene. Sådan kan det Sydfynske Øhav også tage sig ud.

6 gode råd til kajakturen

1. Vær altid fire personer om at løfte/bære en pakket kajak, med mindre du har en kajakvogn til rådighed. Alternativet er at bære grejet først og derefter kajakken.
2. Hav altid en Plan B, og måske endda en Plan C, med i planlægningen.
3. Sørg altid for at vide hvor du er, hvis du får brug for hjælp.
4. Lad nogen på land kende din rute. Giv besked, hvis du ændrer den.
5. Hav altid vand og mad med til en ekstra overliggerdag – man ved jo aldrig.
6. På de mest primitive pladser kan der være langt til vand. Det er f.eks. tilfældet på Korshavn Teltplads på Avernakø.