Sveriges sydligste 'vildmark'

På de mange små øer og langs søernes bredder er der uanede muligheder for flotte ’vildmarkscamps’, hvor man kan føle sig langt væk fra alting, når lejrbålet knitrer om aftenen – det er med rette, at området kaldes ’Sveriges sydligste vildmark’.

På en weekend kan man for eksempel sagtens padle fra Immelns Kanotcenter i bunden af Immeln og hele vejen op i nordenden og tilbage igen. Det samme gør sig gældende på de andre søer i systemet. Og fra Olufström kan man padle ud i Halen og eksempelvis telte på Kiön og Söderön.

Pak teltet, bivuakken eller benyt de mange shelterpladser, som findes langs søernes bredder. Har man selv kano eller kajak er alle muligheder åbne, og man kan sætte ud, stort set hvorfra man vil, men et godt sted er fra Breanäs, hvor der er fine parkeringsmuligheder.

Weekendtur fra Olufström
Lejer man kano i Olofström, er det oplagt at padle ud i søen Halen. Fredag aften kan man snildt nå ud til en fin lejrplads på St. Norrön, hvis man telter.

Ellers er der en flot shelterplads længere mod syd, som hedder Bergatorpet, hvor shelteret ligger nede ved vandkanten. Den tilhørende grillplads findes oppe på et højt plateau med imponerende udsigt over søen mod vest.

Om lørdagen kan man så sejle nordpå og udforske søen langs den ene bred og padle tilbage langs den anden til en shelterplads ved overbæringsstedet ikke langt fra den lille by, Altidhult. Søndagens tur kan så gå tværs over søen og tilbage gennem Östersjön til kanoudlejningen i Olufström.

Der er ikke megen bebyggelse rundt om Halen, hvorfor man får et fint indtryk af at være i ødemarken.

Immeln og dens øer
En anden mulighed er at leje kano i Immeln by, der ligger i den sydlige ende af Immeln sø.
I Immeln skal man være opmærksom på og respektere fuglereservaterne og deres fredningstider, som er angivet på det kort, du får udleveret på kanocentralen.

Starter man i Immeln by, kan det fint lade sige gøre allerede om fredagen at nå op til shelterpladsen på Kvinöarna. Ellers findes der også masser af muligheder for at telte efter allemandsrettens bestemmelser.

Lørdag kan man let nå helt op til den nordøstlige ende af søen til shelterpladsen ved Brotorpet, og om søndagen går det så hele vejen ned gennem søen igen til udlejningsstedet. Det er en flot og afvekslende tur, hvor man kan gå i land på de mange øer og få nogle dejlige udsigter over området.

Raslången – hvis du har mere end en weekend
Raslången er en lang, smal sø, hvor der kun findes enkelte øer. Til gengæld er der mange vige, som er værd at udforske.

Der er forholdsvist langt til kanoudlejningsstederne til Raslången, så hvis man ikke har sin egen kajak eller kano, bør man afsætte mere end en weekend for at nå Raslången rundt. Parker ved Bökestad, hvis du kører selv. Hvis det blæser meget, er Raslången et rigtigt godt sted, da den smalle sø er omkranset af høje træer, som yder en del læ.

VANDRING

Hele området appellerer til ture. De mange stier, hjulspor og småveje, hvor flere af dem blot er grusveje åbner for en unik verden af naturoplevelser, og følelsen af at være langt væk hjemmefra og ude i rigtig vildmark.

Man kan altid finde et sted at etablere lejr hvor man ikke kan se huse eller lys fra byer, eller hvor udsigten skæmmes af højspændingsledninger, eller andet ”civiliseret”

Området byder på et utal af vandremuligheder. Dels fører Skåneleden og Blekingeleden gennem området, og dels er området meget velegnet til selv at ”opfinde” vandreruter hvis man overnatter i telt eller under tarp.

Raslången rundt – weekendtur (31 km)
En rigtig god tur er Raslången rundt. Man kan eksempelvis starte fra p-pladsen ved Brotorpet og vandre en tur rundt om Raslången og tilbage til udgangspunktet. Ruten fører ad småveje og stier samt et par steder gennem stiløst terræn over korte afstande.

Fra Brotorpet følger man Skåneledens orange markeringer sydpå til første lejrplads ved Bökestad, hvor der er shelters (cirka 12 kilometer). Næste dag følger man atter Skåneleden et stykke vej, indtil man drejer fra ned mod en grusplads, hvor man ender ved den næste vig.

Herfra fører en skovvej nordpå, inden vejen ender blindt på en vendeplads, og herefter kommer der en spændende strækning, hvor man vandrer i stiløst terræn langs søens bred, indtil man møder skovvejen til Altidhult.

Følg broen og hold til venstre ad skovvejen, hvor man passerer et ældgammelt egetræ, der er forstærket med jernbånd, idet det er ved at flække. Efter en kort strækning kommer man til en gård, hvor man gerne må vandre over gårdspladsen.

Herefter er der atter skovvej frem til Blankatorpet og videre til shelterpladsen ved Blankaviken. Pladsen ligger smukt ud til vandet. Fra Bökestad til Blankaviken er der cirka 11 kilometer.

Fra Blankaviken følger man asfaltvejen hen til T-krydset, hvor der i øvrigt findes toiletter. Drej mod nord og følg vejen, inden man drejer ind til Gillesnäs. Fortsæt langs bunden af St. Krogsjön frem til Mjöldrängen og langs den kunstige ’Flugström’ op til Tuesjön.

Man følger stien nord om søen frem til vejen langs Nytebodaviken, hvor man atter møder Skånleden, som følges sydpå til Brotorpet. Der er omkring otte kilometer fra Blankaviken til Brotorpet.

Ruten er meget varieret og byder på mange flotte lejrmuligheder med god søudsigt, varieret terræn og natur. Ruten her er lagt an på, at man overnatter i shelters, men da teltning er frit, kan man med fordel selv lave turen om til en telttur og derved ændre dagsetapernes længde.

Rundt om Vesselarpsjön og Rolstorpsjön (21 km)
En anden fin rute er rundt om søerne Vesselarp og Rolstorps. Det er en rute, der byder på en variation af kulturlandskab og smuk natur, hvor man for det meste vandrer ad småveje og stier, men også et par stræk gennem stiløst terræn.

Her kan man med fordel parkere ved Hammaretorpet på den smalle landtange, der deler søerne. Herfra vandrer man sydover forbi Hultet og videre ned til Rolstorp. Her følger man den lidt større vej videre sydpå til Gummamarp, hvor en lille vej fører til badepladsen i bunden af Rolstorpssjön, hvor der er fine muligheder for at telte. Fra p-pladsen til badepladsen er der cirka fem kilometer.

Næste dags vandring starter i stiløst terræn langs søbredden frem til skovvejen længere fremme. Skovvejen følges et stykke, hvorefter man holder mod nord og passerer Gydeå og siden Norrtorp.

Herfra går det videre ad skovvej op til Backstugan og videre østover mod Perstorpet. Efter at have passeret Vesselarpssjöens nordlige ende drejer man sydpå, og lidt efter Abborregylet kan man søge ud til søen ved en lille bådplads, hvor der kan teltes. Dagens vandring er på godt ti kilometer.

På tredjedagen vandrer man mod syd, til stien ender blindt. Herfra går det gennem stiløst terræn frem til vejen mod Norregård, hvor man drejer ad den lidt større vej mod syd frem til lige efter Söndergård, hvor man drejer mod vest frem til Hammaretorpet. Fra bådpladsen til Hammaretorpet er der omkring seks kilometer.

Nytebodaskogen

Nytebodaskogen er et 57 hektar stort naturreservat beliggende lige nord for Immeln sø ved Nyteboda. Skoven er en gammel urskov med gamle fyrre- og grantræer, der er ældre end 200 år. Den minder meget om en troldeskov, hvor skovbunden er dækket af kæmpestore mospuder mellem de enorme, gamle træer.

Skoven er et eldorado for fuglelivet, hvor du blandt andet kan møde perleugle, grøn- og sortspætte og topmejse. For den botanikinteresserede er der også meget at hente, eksempelvis knærod, multebær og mosepost.
Læs mere på www.sydsverige.dk

Allemandsretten

Allemandsretten gælder for området, og den betyder, at du må færdes og telte, hvor du vil, så længe du respekterer skiltning og den private ejendomsret. Det betyder, at du ikke må overnatte nærmere end 150 meter fra bebyggelse.

Du må passere gennem indhegninger, hvis du husker at lukke leddet efter dig og ikke ødelægger indhegningen. Læs mere på www.naturvardsverket.se/allemansratten

Snaphanerne

Området har også sin egen historie med tilknytning til dansk historie. Det var nemlig i dette område, hvor snaphanerne holdt til. Svend Poulsen Gønge (Gøngehøvdingen) er nok en af de mest kendte i Danmark.

Snaphanerne var mest aktive i tiden 1675–1679, da Christian V så en mulighed for at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge fra svenskekongen. I 1676 invaderede han Skåne med 15.000 mand og startede derved Den Skånske Krig.

I tiden før 1658 havde området i mere end 800 år været en del af det danske kongerige, så store dele af befolkningen var egentligt venligt stemt mod Danmark – de blev kaldt Göinger (gønger) eller snaphaner.

Snaphanerne sympatiserede med Danmark, og det førte i mange år til en oprørskamp mod det svenske styre. Mange af disse frihedskæmpere levede skjult i netop disse skove, men deres kamp var forgæves, og Skåne, Halland og Blekinge blev atter svensk – hvis du skulle være i tvivl.