Takkede tinder, blanke bjergsøer, rustikke refugier. Frygter du ikke at få nogle højdemeter i benene, så gemmer den argentinske nationalpark Nahuel Huapi på stier, hvor du så rigeligt bliver belønnet for strabadserne.
Solen brænder, så vi næsten hader den, efterhånden som vi bevæger os op ad de støvede bjergstier fra Villa Catedral, en lille flække på kanten af bjergene i nærheden af Bariloche i det argentinske Lake District.
Her er absolut ingen ly for solen på de bare bjergsider, men alligevel varer det ikke længe, før vi må slå os ned under den brændende ildkugle. Vi er kommet fra Bariloche uden morgenmad, og vandringen giver god appetit, så en pakke alfajores bliver flået op.
Den lille kageagtige sandwich med chokoladefyld er en argentinsk klassiker, som ellers passer så godt til kaffe, men nu sætter vi en hel pakke til livs på den støvede vandresti og fortsætter op ad med ny energi i benene.
Området har været hærget af skovbrand, og træerne står tilbage som livløse skeletter; grå og vejrbidte som drivtømmer, der er skyllet op på en strand efter flere år i havet. Dog har træerne stadig rødderne plantet i den argentinske muld. Langt under os ligger de smaragdgrønne bjergsøer, der med store, blanke flader har givet navn til Lake District-området.
En af dem er Lago Nahuel Huapi. Søen er over 100 kilometer lang og har lange, smalle søarme, der ligger klemt nede mellem stejle bjerge. Det minder om det norske fjordlandskab.
