Er du i bil, kan du med fordel køre direkte til en af parkeringspladserne ved Hald Ege og Viborg Hedeplantage. Find dem på www.naturstyrelsen.dk i deres folder Hald Sø området. Kommer du med toget, skal du stå af i Viborg, og her er Hærvejen skiltet fra banegården.
Området omkring Hald Sø og Dollerup Bakker er perfekt til en weekendtur, evt. til en forlænget weekend. Og har du længere tid til rådighed, er det jo bare at fortsætte sydover ad Hærvejen.
Der er seks overnatningspladser i området omkring Hald Sø og Dollerup Bakker. Det er en god ide at medbringe Telt eller Tarp, hvis shelterpladserne er optaget. Find information om de forskellige overnatningspladser på Naturstyrelsens kort www.udinaturen.dk.
Find inspiration på www.udinaturen.dk og på vandrekort-folderen Hald Sø området, som du kan downloade fra www.naturstyrelsen.dk. En oplagt rute er at tage første overnatning vest for Hald Hovedgård, hvor du både finder en shelterplads og en primitiv overnatningsplads. Prøv på dag to at gå langs bredden forbi Niels Bugges Hald, op gennem troldeslugten og ud på Hald Inderø. Fortsæt over Dollerup Bakker, hvor du kan overnatte. Der er også en overnatningsplads på østbredden af Hald Sø, hvis du har flere km i benene. På tredjedagen går turen tilbage mod Viborg af Hærvejen, forbi Dollerup Mølle og videre ud på Stanghede.
Du tilrettelægger selv niveauet og dagsetaperne, så der er noget for alle.
Hald Sø og Dollerup bakker er et af Danmarks mest kendte naturområder. Her kan man opleve flotte landskaber, interessante dyr og planter, en spændende historie og et rent og uspoleret miljø
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Tilmeld dig Opdag Verdens ugentlige nyhedsbrev, bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og vær blandt de første til at tilmelde dig.