Vandring og revolutionsromantik i Cuba

Ikke mange turister rejser helt ud på Cubas østkyst, hvor kakao og kokos bliver produceret i store mængder og hvor naturen er grøn, frodig og fuld af liv. Det er ærgerligt, for nogle af Cubas allersmukkeste naturoplevelser finder man netop her.

Med base i Baracoa, som er landets første grundlagte by, kan man blandt andet bestige det 575 meter høje bjerg El Yungue. Vejen til toppen går gennem tre forskellige typer af regnskov og byder på synet af kakaofrugter i alle farver, hundredvis af forskellige planter og træer og hvis man er heldig, kan man få øje på en kolibri, en kamæleon, Cubas farverige nationalfugl, tocororoen, eller en af verdens allermindste frøer.

Turen op ad bjerget er nogle steder stejl og kan være glat, da den østlige del af Cuba er det sted på øen, der får mest regn. Det er dog samtidig dét, der skaber de fabelagtige forhold for den frodige natur, og ved siden af kakao og kokos vokser bananer, papaya og utallige varianter af citrusfrugter.

Saftige skatte, som man er så heldig at kunne nyde smagen af halvvejs oppe ad bjerget, hvor en cubansk bonde serverer regnskovens herligheder i sin lille hytte. Når man efter cirka tre timers vandring når toppen, bliver man belønnet med et storslået syn af den turkise kystlinje ved Baracoa.

Og når man atter når bjergets fod, kan man nyde en velfortjent dukkert i den rislende flod Duaba.

40 kilometer fra Baracoa ligger Parque Nacional Alejandro de Humboldt, som bestemt også er et besøg værd. Det smukke naturreservat kom på Unescos liste over bevaringsværdige steder i 2001 og er blandt de tropiske steder i verden, der har størst biologisk diversitet.

I Fidels fodspor

Ønsker man for alvor at komme på en vandretur, der kan give én følelsen af historiens vingesus, bør man besøge Sierra Maestra-bjergene. Det var her Fidel Castro og Che Guevara holdt sig skjult mellem december 1956 og december 1958 og planlagde den afsluttende del af revolutionen.

I midten af 1958 havde oprørshæren hovedkvarter et bestemt sted i bjergene, og det er i dag muligt at besøge La Comandancia, som området hedder. De fleste rejsende bliver kørt 700 højdemeter op i bjergene til Alto del Naranjo, hvor vandringen starter.

Ønsker man at tilføje et ekstra lag til oplevelserne, kan man bruge et par dage i bjergene og starte med at vandre til den lille landsby La Platica. Her bor nogle af de arbejdere, der er med til at passe nationalparken, og man finder et lille refugie med sovepladser, hvor man kan overnatte.

Næste morgen kan man så begive sig videre mod La Comandancia og besøge de mange forskellige bygninger, som Fidel og hans mænd opførte, mens de boede der. Det er en helt speciel følelse at gå ad de samme veje som de tidlige revolutionære og se hvordan de har opført huse i naturens materialer.

Har man energi til det, kan man bestige den nærliggende top, hvor sendemasten til Radio Rebelde blev sat op efter mørkets frembrud. Den gjorde det muligt for Fidel at sende strategiske meldinger og opdateringer om revolutionens fremgang til den cubanske befolkning og guerillahærens tilhængere.

Har man lyst til at bruge endnu flere dage i bjergene, er det også muligt at bestige Cubas højeste bjerg Pico Turquino, der er 1972 meter højt.

Det er en helt speciel følelse at gå ad de samme veje som de tidlige revolutionære.

Rød jord, tobaksmarker og mogotes

Noget meget karakteristisk ved det smukke område Viñales, der ligger på den vestlige del af øen, er de mange mogotes, som er små bjerge, der skyder op i landskabet. Imellem dem er den røde jord bevokset med tobak, da jord- og vejrforholdene i området er de bedste i landet til tobaksproduktion.

Her kan man gå i det smukke, åbne landskab og lære om dyrkningsmetoderne, og det er som regel muligt at få lov til at besøge en af de lokale bønder og se ham eller hans kone rulle en cigar. Udover tobak dyrkes der især også ananas, og om eftermiddagen kan man få et fint indblik i bøndernes hverdag og dyrkningen af en del forskellige afgrøder.

De mange smukke mogotes var i juratiden havbund og er i dag skatkammer for adskillige eventyrlige grotter. 16 kilometer fra Viñales by ligger grotterne Santo Tomás, som er det andenstørste grottesystem på det amerikanske kontinent.

Det er muligt at besøge en del af systemet og gå på opdagelse mellem smukke kalkstensformationer, stalagmitter og stalagkitter. Det er en fantastisk oplevelse for et par timer at befinde sig i, hvad der føles som jordens indre.

Vandringen i Viñales er lettere end på østkysten og i Sierra Maestra-bjergene, men tilsammen skaber de forskelligartede oplevelser et alsidigt billede af den cubanske natur. Sørger man for at få det maksimale ud af sine cubanske guider, kan man samtidig få et fint indblik i landets kultur og historie.

Det er en fantastisk oplevelse for et par timer at befinde sig i, hvad der føles som jordens indre.

De tre store

Der er tre ansigter, der er uundgåelige at møde i Cuba. Mange mænd, og enkelte kvinder, har præget den cubanske historie op igennem tiden, men frihedskæmperen José Martí (1853-1895), martyren Che Guevara (1928-1967) og den levende legende Fidel Castro (1926- ) har haft en uudslettelig indvirkning på landet.

José Martís kamp for et uafhængigt og frit Cuba, samt hans visioner om økonomisk, race- og kønsmæssig lighed var grundstenene i Den Anden Uafhængighedskrig (1895-1898). Han døde allerede i det første slag, han medvirkede i, men hans ideer og idealisme fik en vigtig rolle for det cubanske folk. Han er i dag symbol på lærdom, håb og mod, og buster af ham findes foran alle skoler i landet ved siden af det cubanske flag.

Hans tanker omkring uafhængighed og lighed var desuden en stor inspiration for Fidel Castro i hans planlægning af revolutionen (1953-1959). Sammen med Che Guevara grundlagde han oprørshæren i kampen for et Cuba, hvor alle havde ret til skolegang og lægehjælp og hvor forskellen mellem rig og fattig skulle minimeres.

Deres paroler omkring vigtigheden af fællesskab, arbejdsmoral og kamp for et bedre land, er stadig at finde langs de cubanske veje og i byerne, ved siden af billeder af dem. Che Guevara er efter sin død blevet et symbol på arbejdsomhed og socialisme.

Og selvom der i dag er delte meninger om Fidel og hans tidligere styring af landet, er også han for de fleste cubanere stadig et billede på en vigtig forandring i forhold til et selvstændigt Cuba og større lighed.

Salsa, rom og høj cigarføring

Cuba er mange ting, men der er især tre elementer, som både cubanere og rejsende til stadighed nyder i landet: salsa, rom og cigarer, og det kan iagttages og indtages overalt i landet. Enhver by med respekt for sig selv har et Casa de la Trova, hvor man kan komme og se, høre og danse salsa.

Det er helt normalt at overvære dygtige cubanske dansere, der på imponerende vis fører vestlige rejsende gennem dansens erotiske trin, da det er blevet meget populært at tage på salsa-ferie i en af de større cubanske byer.

Her bruges dagtimerne på at øve salsa i små aflukkede lokaler, mens aftenerne spenderes på at afprøve de nyindøvede trin foran et publikum. Rom drikkes på alle tider af dagen – enten ren eller i en af de mange populære drinkskendinge så som Cuba Libré, Mojito eller Daiquirí.

Der findes cubansk rom i alle afskygninger, årgange, kvaliteter og prisklasser, og spiritusen eksporteres til store dele af verden. En anden vigtig eksportvare for landet er cigarerne. En håndrullet ’Havaneser’ er kendt som en af de bedste cigarer i verden, og alt efter smag kan der vælges mellem utallige forskellige størrelser og mærker, hvoraf de tre bedste og dyreste er Cohiba, Monte Cristo og Romeo y Julieta.