Omtale
Gode gamle, trofaste trangia. Det har efterhånden været med flere generationer på tur, og igen og igen bevist, at det hører hjemme i rygsækken, kanoen, kajakken, og hvad man ellers kan finde på at pakke det i. trangia fås i mange forskellige udgaver, og den her består af to vindskærme, to gryder på henholdsvis 1,5 og 1,75 liter, et låg, der også fungerer som pande, en GB74-gasbrænder, et håndtag og en rem til at holde det hele sammen med.
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Gryder og pander er med Non-Stick teflon, så du ikke ender med at brænde aftensmaden på og skulle bruge den halve nat på at gøre gryder rent bagefter.
Når man skal have gang i stormkøkkenet, samler man de to vindskærme og placerer gryden på brænderen. Den øverste skærm forhindrer vind i at blæse varmen væk og derved nedsætte effektiviteten; den nederste sørger for, at der er luftgennemstrømning. Gasbrænderen skrues direkte på gasdåsen, og effekten er nem at styre med en drejeventil.
Sættet vejer 1.250 gram.
Pris 1.119 kr.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS