3 ture: Få Norges fjelde for dig selv

Breheimen
Det er ved at være på tide at få planlagt sommerens fjeldtur.

Leder du efter oplevelser, hvor du har naturen mere eller mindre for dig selv, så er Den Norske Turistforening kommet med en hjælpende hånd. De peger nemlig på en række naturområder i Norge, der ikke ser mange mennesker.

Her er tre af de mest spændende områder, de peger på:

100 km på langs af Sørøya 
Højt, højt oppe i arktisk Norge ligger øen Sørøya, hvor man finder fjelde, blomsterenge og fiskevande ud til Barentshavet. Øen opleves selvfølgelig bedst til fods, og sidste år åbnede en ny 100 kilometer lang vandrerute, Sørøya på langs, der går på tværs af øen. 

Ruten tager omtrent en uge at gennemføre og giver én mulighed for at opleve det helt specielle i at vandre i midnatssolen.

Fra hytte til hytte i Breheimen
Breheimen ligger ofte i skyggen af Jotumheimen, når folk planlægger deres vandreture. Men drager du til bjergområdet og nationalparken, der ligger lidt vest for Norges største bjerge, finder du et utal af vandremuligheder, hvad end du er på jagt efter dagsture fra fast fjeldhytte eller længere ruter over flere dage med telt i fjeldet.

Foretrækker du at vandre fra hytte til hytte, kan du strikke din egen tur sammen mellem Den Norske Turistforenings 14 hytter i området.

Til tops på Elgpiggen
Elpiggen ligger smukt og spektakulært for sig selv med langt til bjergene omkring den. Dens runde form minder lidt om de toppe, man finder i Rondane, men her i Femundsmarka støder man ikke på mange andre mennesker, hvis man begiver sig op på den 1604 meter høje top.

Fra toppen, der ligger langt, langt over trægrænsen kan man skue vidt og bredt ud over fjeldene. Turen derop starter fra Spekedalssætra, som du kan køre til.

Læs også
Vandring på kanten af Barentshavet
Moskusfeber på Dovrefjeld

Tag med på
Fjeldkursus i Norge

Foto: Anders Gjengedal - Visitnorway.com

FAKTA

Tags:

Norge
Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet tirsdag, 08 maj 2018, opdateret 08 maj 2018, læsninger: 1339

Log ind