GOD HYGIEJNE PÅ VANDRETUREN

Vildmarkslægernes vigtigste tips

Efter en lang, hård dagsetape sidder I ved bålet og laver mad. Det skal gerne gå lidt hurtigt, så hænderne bliver ikke lige vasket. Spisegrejet er faktisk også ved at være lidt snavset efter de mange dages tur. Og mere skal der ikke til: Dét kan være opskriften på et maveonde, der hurtigt kan gøre kål på jeres begrænsede mængder toiletpapir. Vi har samlet 8 råd til at minimere risikoen for, at dårlig hygiejne ødelægger turen.

shutterstock_156116084_Volo.jpg
Skrevet af: Asger Sonne & Troels Mygind-Klausen
Opdateret den 03. Nov 2022
Læst af: 6923

Efter en lang, hård dagsetape sidder I ved bålet og laver mad. Det skal gerne gå lidt hurtigt, så hænderne bliver ikke lige vasket. Spisegrejet er faktisk også ved at være lidt snavset efter de mange dages tur. Og mere skal der ikke til: Dét kan være opskriften på et maveonde, der hurtigt kan gøre kål på jeres begrænsede mængder toiletpapir. Vi har samlet 8 råd til at minimere risikoen for, at dårlig hygiejne ødelægger turen.

 

1. Håndhygiejnen er meget vigtig

Vi bruger vores hænder til alt fra toiletbesøg til tandbørstning og chokoladehåndtering. Derfor er det enormt vigtigt at have god håndhygiejne. Som minimum bør man udføre håndhygiejne før måltider og snacks, før man håndterer fødevarer, efter toiletbesøg, og når man har rørt ved planter eller dyr.

Er hænderne synligt beskidte, skal de vaskes med rent vand og sæbe. Hvis de ikke er synligt beskidte, kan de sprittes af (evt. med spritservietter). Fuldstændigt som man ville gøre derhjemme.

2. Hold huden ren og stærk

Huden er en af kroppens vigtigste barrierer mod bakterier, vira og parasitter. Ved at vaske sig regelmæssigt, mindsker man mængden af bakterier på huden, som kan finde vej ind i kroppen gennem de små sår og skrammer, man altid erhverver sig i naturen.

Huden beskytter os samtidig mod solens stråler, isolerer os mod kulde og nedkøler os i varme omgivelser. For at den kan løse disse opgaver optimalt, skal den også holdes nogenlunde ren. Hvis det er muligt, bør man bade jævnligt, og som et alternativt kan man bruge vaskeklude/wetwipes. Vær særlig grundig med fødderne og de steder, hvor huden slår folder; det vil sige armhuler, under bryster, i skridtet og mellem ballerne.

Ud over at være nogenlunde ren, bør huden heller ikke være hverken for fugtig eller for tør i længere tid ad gangen. Konstant fugtighed øger risikoen for svamp og nedbryder barrierefunktionen. Derfor kan det anbefales at bruge svedabsorberende pudder (fodpudder eller talkum) på de særligt svedige steder og, selvfølgelig, at skifte sokker og Undertøj hver dag.

Er huden alt for tør, risikerer man, at den slår sprækker. Sprækkerne er huller i hudens barrierefunktion, og bakterier kan så finde vej ind og skabe infektioner. Til de tørre områder kan man med fordel bruge en fed fugtighedscreme.

3. Planlæg madtilberedningen

De fleste har stiftet bekendtskab med den klassiske madforgiftning. Opstår den på vandreturen, kan det selvsagt blive rigtig ubehageligt. Madforgiftninger skyldes enten bakterier eller giftstoffer fra bakterier.

Symptomerne viser sig som mavekramper, kvalme, opkast eller diarré. Tiden, fra man har indtaget det fordærvede mad, til man får symptomer, kan variere fra under en time til næsten et døgn. Man får oftest madforgiftning, fordi maden ikke er opbevaret ved korrekt temperatur, er utilstrækkeligt opvarmet eller er nedkølet for langsomt – alle tre ting noget, som kan være svære at efterleve, når man er på tur.

Overvej dine muligheder for fornuftig madtilberedning, allerede når du planlægger turen. Sørg desuden for at madvarer er forsvarligt pakket ind, så du ikke deler dine rationer med diverse insekter. Ud over at du får mindre at spise, kan de overføre bakterier.

 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Oplev Verden

Oplev Verden

Førstehjælp i fjeldet

Førstehjælp i fjeldet

Sådan kommer du i sadlen

Sådan kommer du i sadlen