Over 21 dage vandrede jeg ned gennem Jylland med kun de allermest nødvendige ting i min rygsæk. Mit formål? At blot være undervejs og skrælle min tilværelse ned til det helt fundamentale.
35 meter oppe står jeg og kigger ud over Hirtshals. Som det allerførste, da jeg ankommer til startdestinationen på min tur, er jeg kravlet op i Hirtshals Fyrtårn. Solen står højt, der er ikke en sky på himlen, og der er cirka 30 grader. Neden for mig glimter det blå Vesterhav, og der er liv i feriebyen. Mine øjne søger dog hurtigt mod syd, ned ad kysten. Det er den retning, jeg skal bevæge mig de næste tre ugers tid. Ned gennem Jylland, helt ned til den dansk-tyske grænse.
Det er en befriende tanke, at jeg den næste tid ikke skal tage mig andet til end bare bevæge mig gennem landskabet og opleve det, jeg møder undervejs.
Jeg kravler ned fra fyrtårnet igen og begiver mig afsted. Jeg går et langt stræk hen ad stranden forbi badegæster og sommerhuse og tager en dukkert i havet, før jeg bevæger mig op igennem klitterne og ind i Tornby Klitplantage; mit hjem for natten. Inde fra teltet hører jeg ikke trafik og byens støj som tilbage i København, men en kvækkende frø og bølger, der slår ind på stranden fra havet.
