Hvad siger du til at sætte ud på en 7.400 kilometer lang cykeltur gennem Europa – fra det høje, kolde nord til det dybe, varme syd – på grusveje?
Hvad siger du til at sætte ud på en 7.400 kilometer lang cykeltur gennem Europa – fra det høje, kolde nord til det dybe, varme syd – på grusveje?
Andy Cox syntes, at det lød som en drøm af en rute, og med inspiration fra de lange amerikanske ruter af lignende karakter, som for eksempel den kendte Great Divide Mountain Bike Route, som følger vandskellet ned gennem USA, skabte han sin egen rute.
European Divide Trail går fra Grense Jakobselv i Nordnorge til Cabo St Vincent i Portugal og er den længste rute i verden, der primært følger grusveje. Den følger ikke noget vandskel gennem Europa, men bringer derimod cykelfolket på tværs af en række andre skel; kulturelle, sociale, økonomiske, geografiske og historiske.
Undervejs passerer man gennem 10 lande og holder sig primært på trafikløse stier og veje. Den er dog ikke teknisk svær, så de fleste med et sæt gode ben og appetit på et episk, europæisk eventyr kan være med.
Du kan læse mere om European Divide Trail på www.europeandividetrail.com, hvor du også finder kort over ruten.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS