Weekendvandring i Rold Skov

Blandt hekse og røvere

I 1800-tallet huserer røverne i Rold Skov. I trækronernes skygge søger de ly fra ordensmagten og overlever på vildt og forbipasserende. I dag bruges skoven mest af lovlydige vandrere, som tager ud for at opleve magien i Danmarks største skovområde. Måske gemmer et par hekse sig iblandt skovens gæster.

_DSC1463.jpg
Skrevet af: Louise Hollerup
Opdateret den 04. sep 2021
Læst af: 12563

I 1800-tallet huserer røverne i Rold Skov. I trækronernes skygge søger de ly fra ordensmagten og overlever på vildt og forbipasserende. I dag bruges skoven mest af lovlydige vandrere, som tager ud for at opleve magien i Danmarks største skovområde. Måske gemmer et par hekse sig iblandt skovens gæster.

 

Solens lys har trængt mørket til side og tegner grene på teltets inderdug. Ved bålpladsen lyder gryder, der skramler mod bestik. Vi samles her for at hilse godmorgen og sætter gang i gasblussene. I havregrøden aner jeg krydrede noter fra gårsdagens tomatsuppe. Det gør ikke noget, for vi er vågnet op i en lysning i Rold Skov, Danmarks største skovområde, og som mange læsere sikkert kan bekræfte, smager mad spist udenfor ofte en anelse anderledes.

Rold Skov strækker sig over 80.000 hektar, et areal som omtrent er på størrelse med Københavns kommune. Skoven er opdelt i mange mindre skovpartier med hvert deres navn og biologiske særkende. Her ved vores første lejrplads i Urskoven er beplantningen tæt af bøgetræer, og skovbunden dufter sødligt af muld og efterår efter de sidste ugers regnfald. Et tæppe af brune blade i tidlig forrådnelse. Det er velkomment. Sommeren 2018 sætter regnvejr i relief.

Rygsæksdruider på weekendtur
I gruppen er vi en flok kvinder med forskellige erfaring med friluftsliv og hekserier; fra friluftsjomfruerne Christina og Cecilie fra Indre København til den garvede heltidsvandrer Grethe, som lever trefjerdedele af året under åben himmel. Vi mødes som fremmede en fredag eftermiddag på en parkeringsplads i Nordjylland for at tage på weekendtur med Opdag Verden.

Herfra bevæger vi os som otte rygsæksdruider gennem Rold Skovs forskellige territorier under turleder Anya Hollænder Rasmussens kyndige vejledning. Vi går gennem landskaber af brombærkrat og standser ved de helbredende kilder, som skoven er kendt for; de mest vandrige i hele Nordeuropa.

 DSC1669

Livgivende kilde
Ravnkilde er heksenes hellige kilde. Anya fortæller os, at kilden har særlige evner til at styrke kvinders frugtbarhed. Derfor gik de unge kvinder ned til den ved midsommer i tidligere tider. De tog tøjet af for at vaske sig i kildens kølige vand, som året rundt holder en temperatur på mellem 7 og 8° C. Den jævne temperatur betyder, at planter og dyr har kunnet overleve i kilderne siden Istiden. På den måde skaber kilden liv og overlevelse for væsner, som ellers ville have været helt uddøde i Danmark.

Ravnkilde er en såkaldt sumpkilde: Den har ikke ét, men hundredvis af små udspring. De vælder op af jorden med 85 liter i sekundet og danner en strøm, som deler sig i tre små bække og løber ud i Lindenborg Å. På frostklare dage står kilden og damper, fordi den er så relativ varm i forhold til luften. Anya viser os et af udspringene under gangbroen. Ud af strømmens kalkbund bobler vandet ud i en jævn rytme. Kalken renser vandet, som gennem sit løb i undergrunden er blevet beriget af jordens mineraler.

Også i dag bruges Ravnkilde af lokale Wicca-samfund, som er moderne heksedyrkelseskulter, og landets eneste professionelle heks, Dannie Druehyld, henter her vand hver morgen på sine bare tæer, tæt fulgt i hælene af katten Pippi.

Hekseri
Hekserier og kvindelighed har historisk set været kulturelt forbundet, blandt andet her i Nordeuropa. Kvinden antages at stå i et biologisk nærmere forhold til naturen, og dermed det, der ikke kan styres gennem rationaliteten. Derfor er heksen skræmmende, og vi kan få lyst til at brænde hende af på et bål og gøre endeligt op med alt denne ustyrlige kvindelighed.

I en antropologisk refleksion over hekseafbrændinger er det nærliggende, at opfindelsen af det ”naturlige” som noget modsat af ”civilisationen” er en kulturel konstruktion, der medvirker til at styrke mandens kulturelle magtposition og privilegerede tilknytning til fornuften, som siden Oplysningstiden er blevet set som civilisationens ultimative hersker.

Derfor kan heksefiguren også i dag bruges til at formulere en protest mod den naive tro på det rationelle, progressive, industrialiserede samfund, ved at insistere på en sanselig og holistisk orienteret tilgang til verden.

 DSC1366

 DSC1489

Troldetræernes øjne
Fra Ravnkilde følger vi stien videre mellem knoldede troldetræer, der snor sig ind og ud i langstrakte favntag af hinandens stammer. De ældste træer i Troldeskoven er 300 år gamle og direkte efterkommere af de første bøge, der indvandrede i Middelalderen. Med deres gamle, dybe, rødder, trækker troldetræerne en linje tilbage i tiden, som tavse vidner til skovens mange armodige skæbner.

De mennesker, som har levet i Rold Skov, har været eksistenser på kanten af samfundet. At gå gennem Rold Skov er derfor en tur gennem de fattige og marginaliseredes kulturlandskab. Det er perspektivet fra udkanten. Som når vi hører om Top-Karen, som i starten af 1900-tallet gjorde en forretning ud af at sælge kogt vand til borgerskabet, når de fine folk kom forbi hendes gulkalkede, stråtækte hus i Rebild Bakker. Vandsalget gik så godt, at hun i 1915 kunne åbne et konditori med en sagnomspunden æblekage.

Eller den vittige krybskytte Lars Kær og hans kone Marie, som var spåkone og kunne spå folk i kaffekoppen.

Ligesom kilderne, siges også troldetræerne at have helbredende evner. Hvis grenene danner et cirkulært øje, kan man bevæge sig igennem det, og på den måde blive velsignet af træernes kraft. Vi når frem til et stort øje, og turleder Anya foreslår, at vi giver det et forsøg. Én efter én går vi igennem og tager imod, hvad end der tilkommer os ved passagen. Vi følger på den måde Dronningens eksempel, da hun i 1952 kravlede igennem et øjetræ med sine søstre Benedikte og Anne-Marie, i det træ som senere skulle blive kendt som Prinsessetræet.

Trolde på tur
Træernes øjne står på stilke efter os og vi forlader Troldeskoven for at slå lejr. Anya viser frem til en rummelig lejrplads med brænde, bålsted og bordbænkesæt. Vi begynder at afsøge terrænet for at finde telt- og hængekøjepladser, og de mere rutinerede i gruppen hjælper nybegynderne med at sætte op.

Pludselig hører vi en mur af stemmer, der nærmer sig og vokser med skræmmende intensitet. Vi kigger afventende i lydretningen. En hær af små trolde bevæger sig mod lejrpladsen. De råber og hyler og griner uhæmmet, gående med overdimensionerede rygsække direkte hen mod det sted, vi har valgt at slå ly for natten.

”Åh, nej,” siger en af heksene.

”Skal de sove her?”, siger en anden.

Troldene er en syvendeklasse på weekendtur, som ikke arbejder med konceptet sengetid. Vi går i samråd for at vurdere situationen. Hurtigt bliver vi enige om at rykke videre, og vi migrerer til næste lejrplads med et par bænke under armen. Man skal vælge sine kampe.

Natten falder på, og vi uddanner hinanden i kunsten at tænde bål med tændstål. Skoven lever et andet liv i mørket. Skygger farer over teltdugen; det er røversjæle, som spøger i vinden, og i det fjerne høres lyden af troldeunger på spilopper.

 DSC1532

Væsener til jords og til himmels
Dagen derpå går vi gennem en opdyrket nåleskov. En død mår ligger i vejkanten. Den stirrer på os med sine store, udposede øjeæbler hængende halvvejs ude af øjenhulerne.

Den ser spørgende ud: Hvad gør I her?

Vi stimler sammen om kadaveret for at se det an. Cecilie har hørt, at en mårpote bringer held, og vi diskuterer om vi skal save den af med Anyas foldesav. En i gruppen kommer på, at det vist nok er kaninpoter fremfor mårpoter, og måren får lov at hvile i fred. Senere, ved frokosttid, afbrydes samtalen af skrig fra himlen. To store fjeldvåger svæver over os.

”De snakker sammen, prøv at hør!”

Vi lytter i stilhed, i fred over ikke at forstå hvad samtalen handler om.

Ved de store jordfaldshuller fortæller turleder Anya os om røverne i Rold. Jordfaldshullerne er dannet af regnvand, som gennem en kemisk reaktion med det nedfaldne løv gradvist opløser kalken i jorden under overfladen og langsomt udhuler undergrunden, til det hele en dag falder sammen. Røvergraven er et sådant jordfaldshul. Her lå røverne i 1700- og 1800-tallet på lur efter passerende hestevogne.

En af datidens hovedfærdselsårer gik gennem skoven, og ved at spænde små sølvklokker ud over vejen i en snor, kunne røverne høre, når det var tid for rov og springe ud og overfalde vognen. Ad selvsamme vej har Valdemar Atterdag ført sin hær gennem skoven engang under sin regeringstid i 1300-tallet.

 DSC1390

En levende skov
”Når man kommer fra København, så ved man altså ikke særlig meget om Jylland,” som en af østdanskerne i gruppen udtrykker det.

”Så når der kommer de her historier om røvere og konger, så er jeg bare på en anden planet. Jeg elsker sådan nogle sagn og myter”.

Danmarks største skov er ikke blot fascinerende i sit omfang og biologiske diversitet; den er også befolket af fortidens mennesker, som lever videre gennem historiefortælling.

Spørgsmålet er, om vi også kan lære noget af hekse og røvere i dag?

I stedet for at gøre sig til hersker over jorden, som vi andre agerbrugere gjorde det, levede heksene og røverne i samspil med og under naturens præmisser. Måske kan det tjene til inspiration. Større nærhed til naturen kan hjælpe os til at forstå, at vi mennesker ikke er adskilt fra den. Vi lever på dens nåde, som et ud af mange væsener, og er ligesom resten af økosystemet udsatte overfor forandringer.

 DSC1620


Stemmer fra Rold Skov

Opdag Verden har ture til Rold Skov og Rebild Bakker flere gange i året. Her samles nye og erfarne vandrere i et inkluderende fællesskab over en weekend.

 DSC1765Inger Marie Kristensen (tv.) og turleder Anya Hollænder Rasmussen.

Den lokalkendte

Inger Marie Kristensen, 57 år. Bor i Hjørring. Er med Opdag Verden på tur i Rold Skov for anden gang:

”Jeg synes, at der er så flot heroppe, og det kunne være sjovt at møde Anya igen; og også nogle nye mennesker. Anya er så ligetil, og man kan altid spørge hende om alt det praktiske. Hun er behagelig at være sammen med og har god humor. Vi har været på nogle ture sammen efterhånden."

"Rold Skov byder på mange forskellige ting. Der er det flade mod det bakkede, og så er bøgeskoven nok det, jeg sværger mest til. Nogle gange kan jeg næsten føle, at jeg er helt lukket inde i skoven, og andre gange er der masser af luft. Naturen og roen hernede er dejlig. Jeg har boet i Aalborg som barn, så vi kom her på nogle små dagsture indimellem. Så jeg har hele tiden vidst, at den har været her, men aldrig fået brugt den så meget. Og man bliver aldrig færdig med Rold Skov; det tror jeg ikke. Den forandrer sig alligevel en gang i mellem."

"I en gruppe kan jeg møde andre, og se hvad de gør med udstyr. Det lærte jeg meget af første gang, jeg var afsted med Opdag Verden. Jeg havde købt noget vandreudstyr, men det var ikke alt, der var det mest praktiske, og så har jeg justeret undervejs. Jeg har ikke set hekse og røvere denne her gang, andet end dem jeg går sammen med. Vi siger jo, det er heksegruppen. Men jeg har faktisk en gang været hernede, hvor vi mødte Dannie Druehyld.”

 DSC1794

Cecilie Marie Meyer (tv.) og Christina Van Soest.

Friluftsjomfruerne

Christina Van Soest, 42 år, & Cecilie Marie Meyer, 39. Bor i København. Er på deres første telttur:

Christina: ”Jeg vil gerne på en længere tur til Nordsverige, så det var egentlig for at forberede mig til dét, at jeg tog med. Jeg ville starte langsomt op med at vandre i Danmark. Jeg havde også overvejet de her friluftskurser, hvor man kan lære at tænde bål, men jeg synes en weekendtur giver et meget godt allround indtryk af, hvordan det er at sove ude og være sammen med nogle, man ikke kender på forhånd. Så var Cille frisk på at tage med, så det var bare dejligt.”

Cecilie: "Christina og jeg taler rigtig godt sammen, og det er som om, man taler endnu bedre, når man er ude og lave noget. Jeg har altid været glad for natur, og det betyder mere og mere for mig at komme ud, så det var en god kombination. Og så er det alt for sjældent, jeg kommer til Jylland. Som vi talte om: hvad er Rold Skov?

Man har hørt om Rold Skov, men jeg vidste faktisk ikke, hvor den lå. Som dansker tænker man, at paradiset ligger et eller andet sted i udlandet, og så er det bare fedt at opdage, at der også er eventyr her. Det bliver tydeligt på sådan en tur her med så store oplevelser.

Jeg synes, jeg taler godt med alle, og kan mærke, at vi er afsted som en gruppe. Der bliver skabt et rum omkring det at vandre, i flere dimensioner, fordi man hører så mange historier. Folk har en vidt forskellig indstilling til at vandre. Det bliver sat i perspektiv, det der med at gå. Vi får også tips om vej og ruter fra de andre. Det er et fællesskab, og samtidig er der plads til at være sig selv. Vi kunne godt finde på at tage på tur med Opdag Verden igen.”


En fristende orkidé

  • Orkidéen fruesko er meget sjælden i Danmark. Den blomstrer kun én gang i året, omkring Grundlovsdag, hvor folk valfarter til skoven for at se den.

  • Fruesko vokser to steder i landet: det kendte, indhegnede sted i Rold Skov, nær ved parkeringspladsen Fruesko, og et andet, hemmeligt sted i Himmerland, godt gemt bort fra langfingrede blomstersamlere.

  • Mange svagelige sjæle er gennem tiden blevet fristet til at plukke den fredede blomst. Derfor blev den først indhegnet med net, så med pigtråd, og til sidst så skovforvaltningen sig nødsaget til at sætte kameraovervågning op.

Redaktionen anbefaler

Find din næste tur her


Ruteforslag
Gendarmstien

Gendarmstien

Ruteforslag
Klosterheden Plantage

Klosterheden Plantage

Ruteforslag
Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti

Andre spændende artikler


Vad gennem lavt vand og bliv høj på Æbelø

Vad gennem lavt vand og bliv høj på Æbelø

Ø-hop til Lyø og Avernakø

Ø-hop til Lyø og Avernakø

Skovvisdom på skrift

Skovvisdom på skrift