Blefjell i børnehøjde

En fjeldtur med en dreng på 6 år kræver planlægning. Hvor skal vi hen? Hvor langt skal vi gå? Hvad skal vi have med? Alt sammen noget, der kan have betydning for, om det bliver en god tur eller ej. Der er mange muligheder i Skandinavien, og niveauet kan fint tilpasses, så det bliver en børnevenlig tur. For mig er Norge det rigtige valg, da jeg ønsker at vandre i et område, hvor vi kommer op på højfjeldet. Hvor vi får den rigtige fjeldfølelse.

Munden står sjældent stille

På trods af mange ture på fjeldet i Norge har jeg ikke selv tidligere besøgt Blefjell, men med tip fra en ven i Norge, der, som jeg selv, er uddannet turleder i Den Norske Turistforening, får jeg lagt en turplan for området. Blefjell ligger i den sydlige del af Norge, i Telemark-regionen, og herfra kan man via DNT-mærkede vandreruter komme videre op på Hardangervidda – Norges største fjeldplateau og et fantastisk område til fjeldture på alle niveauer. Planen er en tur på tre dage med overnatning i både DNT-hytte og telt. Turen er planlagt hjemmefra via ut.no, onlinekort og relevante turbøger, men et ordentligt kort over området er nødvendigt for at kunne orientere sig undervejs. For mig er det faktisk også en stor del af det at have børn med på tur, nemlig den læring man kan give dem ved at vise dem et kort og forklare, hvordan det passer med omgivelserne. Lære dem om afstand, højde, retning og så videre.

Vi ankommer ved startstedet i Nordstul ved middagstid. Viggo er forventningsfuld og meget motiveret for at komme afsted, og vi får hurtigt rygsækkene pakket og vandrer afsted i flot, solrigt og ganske lunt septembervejr. Humøret er højt, og munden står sjældent stille på Viggo. Der kommer mange spørgsmål om alt mellem himmel og jord, som kun børn kan tænke og formulere det. Hvad sker der, hvis man falder ned i sådan et vandfald? Hvad spiser en lemming? Er en elg egentlig farlig?

Brændeovn i hytten

Vi starter i den hyggelige birkeskov og følger den afmærkede sti i retning mod DNT-hytten Sigridsbu. Undervejs passerer vi smukke søer og vandløbet Nordstulå, som byder på mange flotte, mindre vandfald. Dagens distance er på blot seks kilometer, men når der også skal forceres 400 højdemeter, så er det en fin distance på førstedagen. Efter to timers vandring kommer vi op over trægrænsen og landskabet åbner sig op med den flotteste udsigt ud over søer, fjelde og skov. Terrænet er let gået, og de sidste kilometer flyver afsted. Ved 17-tiden ankommer vi til Sigridsbu, som er en ubetjent hytte med 30 sengepladser, køkken, brændeovn og muldtoilet. Her får vi tændt op i brændeovnen, redt op med lagenposer i det lille, hyggelige værelse og lavet aftensmad. Aftenen går med at spille UNO i stearinlysets skær og højtlæsning fra hyttens lille udvalg af norske børnebøger, inden det er sengetid for den trætte, 6-årige vandrer. Jeg bruger den resterende del af aftenen med en kop kaffe, kortlæsning og at skrive den obligatoriske hilsen i gæstebogen.

Til tops på Bletoppen

Vejrudsigten næste dag byder på overskyet vejr, vind og byger, men planen er en dagstur fra hytten til toppen af Bletoppen i 1.342 meters højde – den højeste top i Blefjell-området. Afsted går det med en dagtursrygsæk, madpakke, vand og det nødvendige sikkerheds -og førstehjælpsudstyr. Halvanden time og 200 højdemeter senere står vi på Bletoppen med den mest fantastiske udsigt ud over landskabet. Mod vest ser vi Sydnorges højeste top, Gaustatoppen, og mod nordvest aner vi Nordeuropas største fjeldplateau, Hardangervidda. Efter en halv time på toppen kommer en kraftig regnbyge, som efter kort tid slår over i sne. Det er netop disse vejrskift, der er med til at gøre fjeldet fascinerende, men samtidigt udfordrende og potentielt farligt uden den rette påklædning og udstyr. Ikke mindst hvis man også har ansvaret for børn.

Det klarer dog op, og turen hjem går uden for den markerede sti i håb om måske at se nogen af Blefjells rensdyr eller finde et rensdyrgevir, som Viggo husker, vi havde held med i Grønland, da vi boede der. Vi ser dog ingen rensdyr, men et par fine fjeldryper letter tæt på os.

Tilbage ved hytten klarer det op, og i området ved Sigridsbu er der et mylder af blåbær, som Viggo flittigt hjælper med at plukke. Blåbærrene både pynter og smager godt på de pandekager, vi laver og nyder i solen på læsiden af hytten.

Det kan virkelig anbefales at bruge en hytte som udgangspunkt for dags- og topture, og det er nok motiverende for mange børn, at de ikke nødvendigvis skal vandre mange kilometer flere dage i træk. Ganske ofte ligger DNT’s hytter flotte steder med god udsigt. Sigridsbu er ingen undtagelse. Solnedgangen er magisk.

Overnatning i telt    

Næste morgen pakker vi rygsækkene og vandrer ud på fjeldet. Jeg har udset mig en teltplads ved søen Storevatn, og vejret er igen med os. Det er ganske rart, når vi nu skal overnatte i telt. Det gør bare tingene lidt nemmere. Det meste af dagen vandrer vi på højfjeldet over trægrænsen på et udfordrende underlag af sten og vandløb der skal krydses. Udsigten fejler bestemt ikke noget, og vi forlader den afmærkede sti mod DNT-hytten Eriksbu og vandrer videre i terrænet, hvor man skal være lidt mere skarp på kortlæsningen. Ved at lægge mærke til opfang som søer, fjeldtoppe, retning vi går i og så videre er det dog et ganske let terræn at navigere i. Løse sten og klipper bliver til et mere grønt og frodigt terræn med lave blåbærbuske og anden lav fjeldvegetation og vi holder flere gode pauser, drikker frisk, koldt fjeldvand og forsyner os med blåbær.

Efter otte gode kilometer kommer vi til Storevatn tæt ved en rindende, bred fjeldbæk. Jeg er tilhænger af gode lejrrutiner, så teltet kommer op først og bliver indrettet, hvorefter det er tid til leg ved bækken og en tur på den nærmeste top. Der er stadig energi i benene på trods af otte kilometer – børn bliver faktisk ikke så trætte, som man skulle tro. Det er ofte mentalt, at de går i baglås, hvis tingene bliver fysisk hårde.

Dagens ret er frysetørret mad og rigeligt med chokolade og vingummi til dessert. Den medbragte sodavand skaber også glæde i øjnene på Viggo.

Smil på læben, ro i kroppen

Den sidste dag skal vi forholdsvist tidligt afsted fra lejren og vandre de sidste syv kilometer til Nordstul. Den første time er voldsomt udfordrende med en ganske stejl nedstigning i et terræn med knæhøje småbuske og stadig uden nogen form for afmærket sti.  Efter en god indsats kommer vi ned i dalen Bleporten, hvor der går en umærket, men dog optrampet, sti langs et vandløb. Vandringen går nu let, vi tilbagelægger hurtigt flere kilometer, og efterhånden kommer vi ned under trægrænsen. De sidste kilometer mod Nordstul vandrer vi i klassisk lav birkeskov.

Når jeg tænker tilbage på turen, så er det altid med et smil på læben og en ro i kroppen. At være på alenetur og på tomandshånd med sin søn er fantastisk. Væk fra dagligdag og skærm. På tur med tid til hyggesnak, underfundige spørgsmål, fysisk aktivitet og ikke mindst en indføring i friluftsliv, som jeg allerede fornemmer, at han er bidt af. Til min store glæde.   

Fire tips til at vandre med børn

1. 1. Vær ikke for ambitiøs med længden af turen. Børn er ikke tiltrukket af at gå lange distancer. Der skal være tid til at opleve og lege undervejs.

2. Inddrag børnene i planlægningen og involver dem undervejs ved at vise dem kortet og tale om landskabet. En GPS til at vise tilbagelagt distance kan også være motiverende.

3. Lad ikke vandreturen være en overlevelsestur. Medbring rigeligt med god mad, børnevenlige snacks og sæt tid af til at holde gode pauser.

4. Lad børnene bære deres egen rygsæk med f.eks. regntøj, skiftetøj, drikkedunk, snacks osv. Ikke en tung rygsæk, men mere så de får følelsen af at bidrage til turen. Børn kan bære en let rygsæk fra femårsalderen.

Blefjell – Norges sydlige vildmark

Blefjell er et af de sydligste fjeldområder i Norge kun to timers kørsel fra Oslo og to en halv time fra Larvik. Området er på ca. 186 m² og består af høj- og lavfjeld, lav birkeskov, mange vandløb og søer. Områdets højeste punkt er Bletoppen på 1.342 meter. Området er også hjemsted for Norges sydligste stamme af vildrener på ca. 150 dyr. Den Norske Turistforening har markeret flere kilometer ruter på Blefjell, og de har ligeledes flere ubetjente hytter, man kan bruge. Og vil man vandre længere, går stier direkte videre over på Hardangervidda.