Nationalparker i Canada

I Canada finder du 41 nationalparker, der byder på utrolig trekking i den enorme canadiske natur.

1736513---Moraine-Lake-in-B.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 18. maj 2021
Læst af: 8664

I Canada finder du 41 nationalparker, der byder på utrolig trekking i den enorme canadiske natur.

Du kan gå i dagevis ad stier uden af møde et eneste menneske, eller følge mere befolkede ruter, hvor du kan slå følgeskab med andre vandrelystne sjæle.

Du kan møde bjørne og ørne, se snedækkede bjergtoppe og spejlblanke søer og opleve naturen på allernærmeste hold.

 

Banff National Park
Banff National Park byder på spektakulær aktiviteter i et storslået naturområde.

I parken findes der 190 kilometer stier til mountainbiking, et væld af trekkingstier, hvor det også er muligt at komme rundt på hesteryg, og længes du efter takkede bjergtoppe, så har parken nogle virkelig smukke Rocky Mountain-tinder.

Adgang til området sker via den verdenskendte og meget smukke motorvej, Icefields Parkway (Highway 93). 34 kilometer nord for Lake Louise findes parkeringspladsen og starten på vandrestien i højre side af vejen. Hold godt øje med dyr i vejkanten undervejs, specielt sortbjørn og elk (wapiti – en slags hjort).

Overnatning i Banff National Park kræver en backcountry trekkingtilladelse, og  planlægger du ture af længere varighed, kan det betale sig at købe en årlig tilladelse, som koster omkring 230 kr. pr. person. At have bil med i nationalparken koster desuden ca. 50 kr. om dagen – også selvom den er parkeret.

Der er ingen beboelse i området, så det gælder om at være selvforsynet med alt samt have beklædning og telte, som kan modstå de hurtigt skiftende vind- og vejrforhold. Om sommeren ligger nattemperaturen omkring frysepunktet, så det er nødvendigt med en ret god sovepose og Liggeunderlag. Husk et reb på mindst otte-ti meter – maden skal op at hænge i mindst fire meters højde. Når lejrpladsen ligger over trægrænsen, må man hejse maden op på de høje klipper.

Det er ikke noget problem at finde drikkevand. Sørg dog for at filtrere eller koge det, da der i ca. ti procent af de canadiske vandløb findes en parasit (Gardia lamblia), der kan gøre dig dybt afhængig af toiletter. Bliver man smittet med parasitten, vil symptomerne først mærkes efter ti til tolv dage. I 2500 meters højde skal vandet koge i godt seks minutter, før man med sikkerhed har dræbt alle mikroorganismer.

Læs mere om Banff National Park på www.worldweb.com/ParksCanada-Banff.

Jasper-National-Park.jpgJasper National Park
Jaspers 11.000 kvadratkilometers unikke natur ligger umiddelbart nord for Banff, og de to nationalparker deler da også den enorme iskappe Colombia Icefield, hvor fra et væld af gletsjere udløber. Jasper byder på et enormt antal vandreruter og fantastiske udsigstpunkter

Selvom der i dele af parkerne kan være mange besøgende i højsommeren, er der rigeligt med plads til at opleve bjergenes ensomhed, hvis man søger lidt væk. Nærmeste større byer er Prince George i British Colombia samt Edmonton og Calgary i Alberta.

Læs mere om Jasper National Park på http://www.pc.gc.ca.

Kootenay National Park
Endnu en fantastisk nationalpark, der rummer alt hvad hjertet kan begære – hvis du altså er til cykling, trekking, bjergbestigning, klatring, fiskeri, ridning eller camping i idylliske, storslåede eller imponerende natur.

Tjek www.worldweb.com/ParksCanada-Kootenay.

Alle nationalparker
For en komplet liste over Canadas nationalparker tjek:
http://www.pc.gc.ca/progs/np-pn/list_alpha_e.asp.

 

{mosmodule module=Canada}

Andre spændende artikler


Verden er altid ny

Verden er altid ny

På jaguarjagt i Brasiliens sumpområder

På jaguarjagt i Brasiliens sumpområder

Tokyo - 6 oplevelser du ikke bør gå glip af

Tokyo - 6 oplevelser du ikke bør gå glip af

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this