4 Dagsture i Murcia

Gribbe, vildsvin og smølfer

På en stejl, grå bjergside leder et zigzagformet mønster som på ryggen af en hugorm direkte op af bjergsiden. Det er stien, der snor sig fra side til side, og viser den nemmeste vej op ad bjerget, så vi får hurtigt lagt nogle højdemeter bag os.

Vi kan ikke løsrive os fra toppen, men sidder længe og nyder 360-gradersudsigten, hvor vi kan se en stor del af Sierra Espuña-bjergkæden – et stort beskyttet og langt hen ad vejen uberørt naturområde – samt den flade slette langt under os.

Middelhavet ligger i baggrunden. En flok gribbe cirkler rundt over hovederne på os, måske på udkig efter en træt vandrer at stille sulten på.

En vildsvinefamilie med en håndfuld unger i fuld galop er de første vi møder, da vi igen kommer under trægrænsen. En paddehatteformet hytte ligger i skovkanten, og ligner noget fra smølfernes verden, men er i virkeligheden et gammeldags snedepot. I tiden før elektriciteten samlede man sne i de høje bjerge hele vinteren og opbevarede det i snedepoterne.

Herfra kunne man på æselryg fragte sneen ned til byerne i lavlandet, hvor det i de hede sommermåneder gav mulighed for at holde madvarer på køl.

Da vi med trætte ben efter vandringen sidder på en restaurant med udendørs servering mellem fyrretræerne og sætter tænderne i en endeløs række af tallerkener med tapas, bliver vi enige om, at vi slet ikke har fået nok af Sierra Espuña, og planer bliver lagt om at komme tilbage og vandre Esputrek – en seks-dages vandrerute i bjergkæden.

Et rækkehuskvarter fra stenalderen

Næste dag befinder vi os ved foden af en stejl, rødlig klippeside, der er gennemhullet af grotter, som hullerne i en Schweizerost. Dagens vandrerute har ført os gennem tæt skov, forbi grotter der har været brugt til fårehold, gennem bakkede, tørre landskaber med stridt græs og forbi småsøer, hvor frøer kvækker om kap i en større koncert.

Vi er i området omkring Zaen-grotterne i det nordvestlige hjørne af Murcia-regionen. Herfra fører en smal sti op mod bjergsiden, som er spækket med grotter. Det ligner nærmest et rækkehuskvarter fra stenalderen.

En varm brise blæser på os som en føntørrer, mens vi bevæger os på langs ad bjergsiden. Efterhånden som vi bevæger os op ad bjergsiden, bliver udsigten mere og mere spektakulær. Under os er lavendelmarkerne uger fra at springe ud og dække dalen med lilla felter, og i det fjerne kan vi ane bjergryggene rejse sig. Fire-fem gribbe svæver så tæt forbi, at man kan se vingefjerene, inden de elegant svæver videre.

I klippen sidder fossiler og muslingeskaller fast og minder os om, at alting er under evig forandring. Engang i forhistorisk tid inden landhævningerne lå hele området på havets bund, og nu går vi på en smal sti langs bjergsiden, hvor vi har grotterne på den ene side og et stejlt fald mod dalen på den anden side. Vi møder ingen andre vandrere på stien i dag og har hele området at udforske for os selv.

Vi går ind i flere grotter og udforsker smalle stier, som leder op til mindre grottekamre, hvorfra man kan kigge ud gennem et gardin af grønt løv. Fra grotterne kan vi se landskabet langt under os med grønne marker, bjergkæden i baggrunden, og de orange nuancer fra klipperne. Det er et uendeligt smukt og betagende syn. Vi bliver ramt af ren Indiana Jones-følelse over det eventyrlige i at kunne udforske et sådant område.

Indiana Jones-følelsen fortsætter, da vi senere befinder os bogstaveligt talt midt i Chicamo-floden, hvor vi vandrer i vand til knæene nede i selve floden. Ranke bambusplanter flankerer flodbredden, mens lyserøde blomstrende buske læner sig ind over vandkanten. Sorte guldsmede sværmer forbi. Selve floden løber som et bånd af grøn oase gennem et ellers tørt ørkenområde. Set fra luften kan man sikkert se et grønt bånd slynge sig af sted i det sandede landskab.

Her finder planterne næring ved det livgivende vand. Floden løber inde i en smal kløft, og de stejle klippesider rejser sig på begge sider af os som vægge. Små vandfald med klukkende vand bliver forceret, inden floden vider ud, og vi står foran en naturlig swimmingpool mellem klippesiderne. Inden længe har vi skiftet til badetøj og ligger og flyder rundt på ryggen som badedyr i det kølige vand og kigger op på klippesiderne og de blomstrende buske.

Vild Middelhavskyst

Efter at have vandret i bjerge, i floder, langs kløfter og ved grotter, bliver vores sidste vandredag i Calblanque-området ved den forrevne klippekyst langs Middelhavet. Fra en nærliggende top kan vi skue op og ned ad kysten, og da en stor del af kysten er beskyttet natur, fremstår den langt hen ad vejen vild, uspoleret og naturlig.

De rød-hvide markeringer viser vej, for vi vandrer på en af strækning af langdistancevandreruten GR-92, der klynger sig til kysten som en skibbruden til en planke. Godt 180 kilometer af GR-92 følger Murcias kyststrækning. Nogle gange drejer stien lidt ind i landet og går parallelt med kysten, andre gange leder stien helt ned til havet, så man kan vandre med tæerne i vandkanten.

Med grønne bjergskråninger i baggrunden, palmer og lav bevoksning bevæger vi os ad en sandet vandresti parallelt med kysten i det flade landskab mellem havet og bjergene, indtil stien svinger i en blød bue ud mod Middelhavet.

Flere små strande med gyldent sand kommer til syne. Strandene afløses af vild klippekyst med sorte, forrevne klipper helt ud til vandet, og eneste lyd er bølgernes brus, når de slår op mod klipperne. Et par kajakker passerer forbi på den blå havoverflade langt under os på denne kyststrækning, som gemmer på små hemmelige sandstrande med gyldent sand, skjult mellem klipperne, og som kun kan nås til fods eller fra havet.

En dukkert og et festmåltid

Kystvandringen på klipperne byder på kuperet terræn, og af og til kommer vi op på en klippetop, hvor vi kan kigge hele vejen ned ad den sydlige kyststrækning, der ligger vild og øde hen. Mod nord får vi af og til udsyn til Cabo De Palos, den nærmeste by, hvis fyrtårn er et pejlemærke både for de søfarende, men også for et par vandrere, der ved, at der vanker et godt måltid mad, når vi sætter fødderne i byen.

Vandrestien fører direkte ud i en lille sandstrand, der ligger og putter sig mellem klippevæggene, og vi bliver fristede til at smide det svedige vandrekluns og hoppe i de blå bølger til en forfriskende dukkert. Sandet er lunt at gå på, og bølgerne er kølige, da de rammer os første gang, men hurtigt vænner vi os til temperaturen. Vi er totalt genopfriskede, inden vandringen fortsætter – nogle gange bogstaveligt talt med fødderne i Middelhavet.

Undervejs på dagens etape ser vi flere muligheder for at tage et svalende bad langs den kystnære vandresti, hvor små afstikkere fra vandreruten fører ned til hemmelige strande med gyldent sand, der gemmer sig mellem klippevæggene.

Ved en af Cabo de Palos små fiskerestauranter langs havnefronten får vi serveret en tallerken med små, hele blæksprutter på størrelse med vættelys, hele små, sprøde, friterede sardiner med hale og en stor skål stribede muslinger med et glas kølig hvidvin til. Her afslutter vi eventyret for denne gang, men vi har slet ikke fået nok af den vilde klippekyst. Vi må tilbage og vandre en anden gang. Der ligger meget uudforsket vandresti og venter på os.

DE 4 DAGSTURE I MURCIA

Sierra Espuña-bjergkæden

Sydlandsk bjergvandring, når det er bedst. Her er store fyrreskove og mulighed for at komme over trægrænsen, hvor udsigterne er formidable. På klare dage kan man se helt til Middelhavet. Du kan f.eks. vandre 15 kilometer på Snegleruten, Senda del Caracol, men der er mange andre vandremuligheder i området, hvis du har appetit på mere. Ruten nås nemmest fra en af landsbyerne i bjergområdet, f.eks. El Berro.

GR-92

Ruten langs Middelhavet byder på kystvandring ud over det sædvanlige. Her er stejl klippekyst helt ned til vandet og små hyggelige sandstrande gemt mellem klipperne. Store dele af kysten er beskyttet natur og dermed uberørt.

Parker enten i Las Cobaticas Visitor Centre i den sydlige ende af ruten eller i Cabo de Palos i den nordlige ende af ruten. Turen er cirka 12 kilometer lang med et par afstikkere og bestigning af en nærliggende top med udsigt. Har du mod på en længere tur, fortsætter ruten gennem hele regionen.

Rio Chicamo

Her vandrer du direkte i flodlejet mellem stejle klippesider og blomstrende buske. Undervejs er der mulighed for at bade i naturlige pools i floden. Ruten er cirka fire kilometer i hver retning, otte i alt. Parkering er muligt ved vandmøllen nær Chicamo-floden.

Zaen-grotterne

I klippesiderne omkring Zaen ligger en serie spektakulære grotter. Man vandrer på en smal sti langs klippesiden med fantastiske udsigter over dalen langt under stien. Stien er visse steder eksponeret. Der er en del vandrestier i området, både i det åbne landskab, i skoven øst for grotterne samt langs klippesiden, hvor grotterne ligger.

Et godt loop rundt i området inklusive grotterne er cirka otte kilometer. Parkering er muligt i den lille bitte flække Bajil i det nordvestlige hjørne af Murcia-regionen.