På et tidspunkt læser jeg en artikel om en dansk “vildmarkstur” langs Holme Å i Sønderjylland - den er jeg nødt til at prøve. Turen skal starte i Bække nord for Vejen og slutte i Tofterup 30 km senere. Vi ender med at være tre gutter, der vil bruge weekenden på en forhåbentlig god naturoplevelse og helt sikkert en hel del mandehørm. Bilen pakkes med telt, sovepose, store bøffer og et par flasker god rødvin - og af sted det går mod Bække.
På et tidspunkt læser jeg en artikel om en dansk “vildmarkstur” langs Holme Å i Sønderjylland - den er jeg nødt til at prøve. Turen skal starte i Bække nord for Vejen og slutte i Tofterup 30 km senere. Vi ender med at være tre gutter, der vil bruge weekenden på en forhåbentlig god naturoplevelse og helt sikkert en hel del mandehørm. Bilen pakkes med telt, sovepose, store bøffer og et par flasker god rødvin - og af sted det går mod Bække.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Ruten går øst/vest og starter der, hvor Hærvejen går gennem Bække. Det første stykke går gennem agerland ad markveje, men snart er vi nede ved åen - eller rettere bækken; her er den knap blevet til å endnu. Et flot bakkelandskab udgør rammerne om den meget bredde ådal.
På den anden teltplads fra Bække slår vi os ned for at indtage frokosten. Pladsen er omkranset af store gamle fyrretræer, og der går græssende køer på marken ved siden af. Det er midt i maj, og forårsvarmen er kommet.
Efter frokost og en lille en på øjet går det videre over elektriske hegn, hvor der er lavet fine trapper til formålet. Bækken er nu vokset til rigtig å-størrelse. Efter et par timer når vi frem til overnatningspladsen. Den er udstyret med gammeldags lokum, bålplads, brænde i skjulet, en branddasker, og i en vandtæt boks finder vi en “gæstebog”. Bålpladsen er forsynet med en ophængt rist, så det er enkelt at gå til de store røde bøffer. Vinen skal selvfølgelig tempereres ved bålet, så der fremstilles en flaskeholder-anordning, der skal sikre, at vinen bliver varm, men ikke for varm. Eksperimentet lykkes - det er en fortræffelig vin, vi kan indtage til de bagte kartofler og saftige bøffer. Det bliver sen nat, før poserne findes frem.
Søndag vågner vi til en fantastisk sommermorgen. Klokken ni er temperaturen allerede oppe over 15 grader. Morgenmaden indtages på åbrinken, og vi taler om, at vi burde have taget fiskestænger med. Så kunne vi have fanget en lille forret. “Bækørred tilberedt i stanniol på bål med et lille stænk hvidvin” - nåh, det må blive næste gang!
Ruten videre til Tofterup går gennem meget varierende terræn med moser og små bakkeøer. Tilnavnet “Danmarks eneste vildmarksrute” er ikke helt ved siden af. Vi afslutter vores weekendtur ved byens kursuscenter, der udmærker sig ved at have en hovedbygning helt tilbage fra 1600-tallet. Alle vores forventninger er blevet opfyldt, og vi kører fra Tofterup glade og tilfredse.
Artiklen blev bragt i Adventure World (Opdag Verder) nr. 34 i marts / april 2001
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS