Fiktion fra vildmarken

Isfald.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 31. jan 2017
Læst af: 9461

En dansk roman, hvor personerne bestiger bjerge i Peru, tager på fjeldskitur på Svalbard, dyrker klippeklatring og fosskajak – det hører til sjældenheder. Isfald tager læseren med ud i vildmarken, hvor der venter både indre og ydre dramaer. Bogen handler om Monica, der er involveret i en ulykke under en bjergbestigning. Hændelsen hjemsøger hende stadig ti år senere, hvor hun ikke kan finde sig til rette i kernefamilielivet.

Hun møder Erik, der er optaget af fortællinger om polarforskere og drømmer om at skrive sig ind i historiebøgerne. Hans eget liv er dog langtfra eventyrligt. De længes begge efter at komme væk og rejser sammen til Svalbard. Men turen i den arktiske vildmark bliver mere udfordrende end forventet.

Forfatteren, Liselotte Michelsen, skriver på baggrund af egne erfaringer og oplevelser fra outdoor-miljøet. Hun har erfaring med bl.a. Kajak, ski, klatring og vandring i Arktis, Alperne og Andesbjergene.

”Vild natur er både betagende og skræmmende. Det er en spændende dobbelthed. Man kan føle sig høj af skønheden og storheden. Men samtidig er der nogle gange en meget lille margin, før man føler sig utryg og truet på sin eksistens. Vild natur kan være konfronterende, hvis man bliver sat på prøve af f.eks. kulde, fysiske strabadser og psykisk pres.

Som regel finder man ud af, at man kan klare mere, end man troede. Andre gange, at man kunne klare mindre. Man lærer sig selv bedre at kende. Jeg har bl.a. oplevet at stå alene på en klippe midt i en stor, iskold flod, hvor jeg havde mistet min Kajak, og jeg har set mine sikringer falde ud under mig, mens jeg klatrede. Jeg har lært, at der er mange grader af skræk, og at det er altafgørende at holde fokus trods frygten.

Man kan virkelig komme galt af sted, hvis man er ukoncentreret eller går i panik. Det er erfaringer, jeg sagtens kan overføre til min hverdag, hvis jeg f.eks. står i en presset situation og skal præstere,” siger forfatteren.

Find din næste tur her


Ruteforslag
Silverleden

Silverleden

Ruteforslag
Tivedens Nationalpark

Tivedens Nationalpark

Ruteforslag
Bohusleden

Bohusleden

Andre spændende artikler


SOA: Skandinaviens bedste udstyr 2020

SOA: Skandinaviens bedste udstyr 2020

Ud i Alaskas vildmark - Blandt bjørne i Denali

Ud i Alaskas vildmark - Blandt bjørne i Denali

Ny guide til vandring i Drakensberg

Ny guide til vandring i Drakensberg