Jämtlandstrekanten i Sverige

Smuk svensker med overnatning i hytter

Jämtlandstrekanten er ikke bare ren forkælelse, når det kommer til oplevelser og udsigter i de svenske fjelde; den er også dejligt lettilgængelig for stort set alle, og tidsmæssigt er den overordentligt overkommelig.

shutterstock_1075190804.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 18. maj 2024
Læst af: 12641

Jämtlandstrekanten er ikke bare ren forkælelse, når det kommer til oplevelser og udsigter i de svenske fjelde; den er også dejligt lettilgængelig for stort set alle, og tidsmæssigt er den overordentligt overkommelig.

Ruten er nemlig formet som en trekant mellem de tre fjeldstationer Storulvån, Sylarna og Blåhammaren, hvilket giver mulighed for at tage offentlig transport helt frem til start og for at overnatte indendørs på hele turen.

Dag 1: Storulvån Fjällstation – Sylarna Fjällstation

Starter du ruten på Storulvån Fjeldstation, vandrer du snart gennem birkeskov, krydser hængebroen over Lill-Ulvån og kommer så op på fjeldet med vid udsigt til de åbne fjelde omkring dig.

Stien snor sig let op og ned gennem landskaberne, og inden du når Sylarna Fjeldstation, har du en cirka tre kilometer lang stigning.

Overnatning foregår på Sylarna Fjällstation, der ligger i det åbne landskab med udsigt til Sylmassivet.

På fjeldstationen er der udover mere end 100 sovepladser en restaurant med fokus på lokalproduceret, økologisk mad, en lille butik, opholdsrum, tørrerum til evt. vådt udstyr og wifi.

Der er mulighed for at få en madpakke med til næste dags tur. Det koster 100 svenske kroner

Distance: 16 km
Vandretid: ca. 5-7 timer
Højdemeter: 725 m.o.h. – 1.045 m.o.h

Læs mere om Sylarna Fjällstation

Dag 2: Sylarna Fjällstation – Blåhammaran Fjällstation

Inden ukendt terræn venter, starter man med at gå de sidste tre kilometer fra gårsdagens etape i den modsatte retning; her på andendagen går det blot ned ad bakke.

Herefter byder dagen på den mest højalpine del af Jämtlandstrekanten, hvor stien bølger let op og ned, og der er så rigeligt med landskabelige belønninger i form af fortrinlig udsigt til områdets kronjuvel Sylmassivet; det centrale bjergmassiv i Sylan med Storsylen som det 1.762 meter høje, nøgne højdepunkt.

Det er ikke en specielt krævende etape, når det kommer til stigninger, men man er udsat for vejrets luner, hvis det for eksempel blæser.

Og så er det med at holde udkig efter de rener, der driver om i området.

Overnatning foregår på Blåhammaran Fjällstation, som er såvel De Svenske Turistforenings mindste som højest beliggende fjeldstation og ligger i det åbne fjeld med udsigt til toppe i både Sverige og Norge.

Også her kan du opholde dig i fællesrum, købe lidt ind i butikken, få pakket en madpakke til turen videre og spise på restauranten, der også går meget op i god mad lavet af lokale råvarer.

Distance: 19 km
Vandretid: ca. 6-8 timer
Højdemeter: 1.045 m.o.h. – 1.090 m.o.h

Læs mere om Blåhammaren Fjällstation, som i 2017 blev kåret som Sveriges bedste fjeldstation 

ikon hængelås

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB

Opdag Verden Magasinet

Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.

Du får:

Allerede medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Bergslagsleden

Bergslagsleden

Ruteforslag
Kungsleden: Abisko - Vakkotavare

Kungsleden: Abisko - Vakkotavare

Ruteforslag
Siljansleden

Siljansleden

Andre spændende artikler


3 nye vandreruter i Vestsverige

3 nye vandreruter i Vestsverige

Vandreguide: Höga Kustenleden

Vandreguide: Höga Kustenleden

Fjeldvandring og fuglekiggeri

Fjeldvandring og fuglekiggeri

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer