Kajakeventyr i Blekinge

Skærgården er spækket med fine øer, man kan gå i land på. Her vores frokoststop med fin anlægsbro til kajakker.

Biosfære og vildsvin
Blekinges øhavs status som biosfæreområde skyldes særligt områdets unikke samspil mellem natur og kulturlandskabet, der fremstår som en holdbar model for fremtidig udvikling. Det er tydeligt at mærke, når man begiver sig ind i området, at her er plads til både mennesker og natur.

De mange øer er opdelt i ’beboede øer’ og ’ikke-beboede øer’, hvoraf en del er fuglereservater. Her er det ikke tilladt at gå i land i ynglesæsonen. Dyrene skal have den ro og plads, som de har brug for. Det bliver hurtigt synligt for os, at her er et rigt dyreliv med høj biodiversitet. Vi er kun lige kommet ud af Järnavik, da vi ser de første andefugle, som ingen af os kan identificere. Dem må vi slå op, når vi kommer i lejr.

Da vi et par timer senere går i land på Dragsö, vores hjem den første nat, bærer den tydelige præg af at have haft besøg af vildsvin. Hele underskoven er pløjet op og gør det svært at finde et plan sted at slå vores telte op. Vi kigger på hinanden og smiler – vi er præcis, hvor vi helst vil være. Distortion og København føles allerede meget langt væk.

På flere af øerne er der fine anlagte lejrpladser med plads til et par telte. Her vores lejr på Dragsö.

En stor opdagelsespark
Vi starter dag to med en stille morgen. Det regner, men vejrudsigten lover opklaring og mindre vind i løbet af formiddagen, så vi tager os god tid til at spise vores havregrød med nødder, tørrede frugter og kanel. Vi når også to kopper kaffe, inden vi pakker den våde lejr ned. Vejrudsigten holder, og regnen er stoppet, da vi sætter os i kajakkerne først på formiddagen. Denne dags stræk bringer os ind i Hällaryds-øgruppen, og hurtigt går det op for os, hvor perfekt et kajakvand ARK 56 er. Det føles som en stor opdagelsespark, og vi har nøglerne til at komme ind!

For øjnene af os er såvel små som store klippeøer – nogle med tæt bevoksning og regulær skov; andre står som bare skær, hvor kun et par måger tager sig et hvil. Nogle har stejle, rå klippesider; andre bløde, afrundende former. Det er fascinerende at betragte forskelligheden af øerne. De beboede øer ligner svensk idyl fra et turistmagasin. Små røde og hvide træhuse, alle med en flagstang og en lille jolle ude foran.

”Hvilket et ville I helst bo i?”

Det er svært at vælge.

Til frokost går vi i land på en ubeboet ø med en lille lejrplads med toiletforhold, drikkevand og anløbsbro til kajakker. Det er et af de steder, hvor faciliteterne for kajakroere er blevet forbedret. Toiletterne er en historie for sig.

”Aldrig har jeg været på så rent og pænt et udendørstoilet. Det lugter jo slet ikke!”

Det lyder utroligt, men det er en overraskende fornøjelse at besøge toilettet, og vi skal alle se det for at tro det. Det er Karlshamn Kommune, der står for vedligeholdelse og service – og den opgave tager de alvorligt.

Sidst på eftermiddagen kommer vi til Nästensö, hvor vi igen har alt for os selv. Det er klaret op, og vi får den smukkeste aften med solnedgang over havet. Aftensmaden tilberedes på en vindstille klippeside, hvor vi fisker, bader og skåler for en fantastisk dag.

Smilene kan ikke blive meget større.

Aftenerne bliver brugt omkring bålet med grillede skumfiduser og gode snakke.

Havregrød med flødeskum lyder mærkeligt – men smager fantastisk.

Vikingeskatten på Tärnö
Vi vågner på tredjedagen til endnu en solskinsdag, men vinden er vendt og kommer nu fra syd. Den vil friske op i løbet af formiddagen og sidst på eftermiddagen nå op på 10 m/s. Den sydvendte retning vil inden længe give en høj sø, da bølgerne har god tid til at udvikles på det lange, åbne stræk fra Polen og op. Vi kommer hurtigt af sted og krydser det åbne vand uden problemer. På resten af dagens rute kan vi ligge i læ af øer og undgå de store bølger. 

Vi krydser ned til Tärnö, som er Hällaryds-øgruppens største ø. Øen har været fast beboet siden 1500-tallet, men der er fundet tegn fra menneskelig tilstedeværelse helt tilbage fra oldtiden. I 1862 blev der på eventyrlig vis fundet en nedgravet vikingeskat, fuld af sølvmønter, dateret helt tilbage til 900-tallet. Der svirrer stadig med rygter om, at der skal være nedgravet en endnu større skat, som ikke er fundet endnu. Næste gang medbringer vi skovl og spade.

Tärnö er i dag mest præget af sommerturismen, hvor gæster fra Karlshamn kan tage en lille færge og tilbringe en dejlig sommerdag på øen. Der er også flere anløbsbroer til kajakker på Tärno. Vi vælger den, der ligger tæt på en lille kiosk, hvor man kan købe is og kolde drikke. Her spiser vi frokost og når også en lille gåtur på øen, inden vi igen stikker til søs.

Vi vil nå frem til vores lejrplads, inden vinden bliver 10 m/s.

De ubeboede øer er på denne årstid dækket med et smukt lag af farverige blomster.

En vidunderlig sløjfe
Vores sidste lejrplads ligger på læsiden af Bockö og er endnu en gang helt enestående. Her deler vi øen med en flok får, som vi aftaler ikke at blande os med. Det er de heldigvis enige i, og vi ser ikke mere til dem. Vores sidste aften bliver endnu et stærkt minde til samlingen. Vinden lægger sig, og vi bruger aftentimerne på at fiske, slå kolbøtter i græsset og gætte, hvilken fugls sang vi kan høre. Det er en imponerende fuglekoncert, der kører fra det tidlige morgengry til det sene tusmørke.

Da aftenen falder på, tænder vi bål på stranden og lader fortællingerne vandre. Man taler allerbedst sammen om et bål, så timerne bliver små, inden vi kryber i soveposen.

Vores fjerde og sidste dag er vejrmæssigt den bedste. Vi vågner til stærk sol og starter dagen med en frisk svømmetur. Herfra går vi i stå på klippesiden. Der er så lunt, stille og lækkert, at ingen af os har lyst til at rykke os. Skal vi virkelig væk herfra? Det føles helt naturstridigt. Men kajakkerne skal afleveres kl. 13. og vi har et par timers sejllads foran os.

Vi ror af sted i et stille og roligt tempo, men til sidst er vi tilbage i Järnavik, hvor det hele startede for et par dage siden. Vi kan nu sætte en sløjfe på fire vidunderlige dage i det sydsvenske biosfæreområde. Sulten for mere svensk skærgård er vokset, og vi taler allerede om, hvornår vi kan vende tilbage for at udforske mere af denne unikke kyststrækning.

Øhavet tillader nogle fantastiske aftenture i kajakken.