Forældre, børn og barnlige sjæle kan nu gå på opdagelse i naturens univers på www.naturninja.dk. Her kan man lære nye ting om naturen og få inspiration til at bruge den. På siden finder man over 100 inspirerende forslag til aktiviteter i og med naturen, der er temaer og links til events over det ganske land.
Forældre, børn og barnlige sjæle kan nu gå på opdagelse i naturens univers på www.naturninja.dk. Her kan man lære nye ting om naturen og få inspiration til at bruge den. På siden finder man over 100 inspirerende forslag til aktiviteter i og med naturen, der er temaer og links til events over det ganske land.
”I Danmarks Naturfredningsforening har vi en vision om, at alle skal forbindes med naturen, og det gælder naturligvis også børn. Hvis de lærer naturen at kende fra en tidlig alder, vil de også være bedre til at passe på den, når de er voksne,” siger Ole Laursen, leder af Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening, som står bag hjemmesiden.
De mener, at www.naturninja.dk er et godt sted at begynde, når børn skal blive fortrolige med den natur, som omgiver dem.
”Det er bevist, at naturoplevelser udvikler en sund krop, modvirker stress og fremmer læring. Der er også lavet undersøgelser, der viser, at børn i dag er meget mindre ude i naturen, end deres bedsteforældre var. Det vil vi lave om på,” siger Ole Laursen.
Han fortæller desuden, at da det kom til hjemmesidens navn, faldt valget på Naturninja, fordi en ninja er frisk på nye ukendte udfordringer, og man samtidig ikke kan se det, hvis en ninja har været på besøg.
”Vi vil gerne lære børn, at man skal efterlade naturen, som man fandt den,” siger Ole Laursen.
Sitet henvender sig til familier og tilbyder inspiration og guides til mange forskellige oplevelser med og i naturen: Der er noget, for dem der vil bevæge sig i naturen, smage på den, være kreativ, hjælpe den eller komme helt tæt på dyr og planter.
Siden bliver desuden løbende opdateret nye og aktuelle artikler, opskrifter og guides, så der er altid noget nyt at gå på opdagelse i. Man kan også melde sig på et nyhedsbrev med ugentlig inspiration. Læs mere på www.naturninja.dk.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.