Jeg læner mig tungt ind over skistavene, mens jeg ser ud over det storslåede vinterfjeld dækket af hvid sne, så langt øjet rækker. Stilheden er nærmest larmende, og jeg kan høre mit hjerte slå og blodet suse i mine øre. Sneen får landskabet til at virke jomfrueligt og uberørt, og man kan sagtens få følelsen af, at her aldrig har været mennesker før. Pionerånden kommer op i mig, og jeg forestiller mig, hvordan det må have været for de første, som gik på ski i fjeldene. Ingen kvistede ruter eller varme hytter. Eventyrlystne og nysgerrige var de - ligesom vi er i dag. Det er derfor vinterfjeldet er så dragende. Her er kilometervis af “urørte” vidder og fjelde, som stort set aldrig besøges om vinteren.
En kuldegysning vækker mig af mit dagdrømmeri, og jeg ser, at dagen går på hæld, og mod vest farves himlen med orange og røde nuancer fra den nedgående sol. Det er ved at blive koldt, og jeg er træt og sulten efter 20 km på ski. Der er stadig et lille stykke frem til Glitterheimhytten, hvor resten af gruppen venter på mig.
Vel fremme går snakken højlydt over spisebordene for pludselig at forstumme, når der på norsk bliver sagt “værsågod å forsyn dere”. Så bliver der stille. Der spises. Efter desserten tages den obligatoriske kop kaffe med ind i pejsestuen, hvor vi snakker om dagen og ruten i morgen. Er der nogle stejle nedkørsler, hvordan bliver vejret, og hvor langt er der til næste hytte? I takt med at røverhistorierne bliver mere og mere fantastiske, lister folk i seng. Jeg går som en af de sidste en tur udenfor og ser på stjernerne. Det er bidende koldt og klart, og månens corona står som en rund regnbue helt tydeligt over det hvide fjeld. Alt tyder på, at det også bliver en fin dag i morgen.
Hytter og ruter i Norge
I Norge findes der både betjente (med stuevært og proviant), selvbetjente (med proviant) og ubetjente hytter (uden proviant). Der kan derfor være meget store forskelle mellem de enkelte hytter med hensyn til f.eks. mad, proviant og komfort. Personligt finder jeg denne forskel charmerende, men man skal være forberedt på, at nogle af de selvbetjente hytter kan have et meget lille forråd af proviant. Især først og sidst på vinteren.
Den Norske Turistforening (DNT - se tlf. sidst i artiklen) er en paraplyorganisation for 43 lokale turistforeninger over hele Norge, som administrerer hver deres netværk af hytter. Man behøver ikke nødvendigvis at være medlem af DNT for at bruge hytterne, men som medlem opnår man fordele og rabatter, så det stort set altid kan betale sig.
Når man først har besluttet sig for et turområde, bør man kontakte DNT for oplysninger om hytterne i området. I de fleste af de ubetjente og selvbetjente hytter skal man bruge en nøgle. For at få en nøgle udleveret kræves medlemsskab af DNT samt et depositum. Nærmere information om lokalforeningerne og hytterne fås i bogen “På ski i fjellet” eller “Til fots i fjellet”, der kan købes hos DNT. Heri er også medtaget en lang række hytter, som ikke administreres af DNT, hvormed man får et næsten samlet overblik over de norske fjeldhytter.
I Norge afmærkes mange af vinterruterne. Det er ofte lokale folk med grundigt kendskab til terræn og vejr, som står for denne afmærkning. “På ski i fjellet” giver et overblik over afmærket ruter i det område, man planlægger at tage på tur i. Men man skal være opmærksom på, at ruterne kan ændre sig. Hvert år i januar udgiver DNT i bladet “Fjell og Vidde” (som man modtager som medlem) et kort, som er up to date med hvilke ruter, der er afmærkede, og hvornår de er det. Det er dog stadig en god ide at forhøre sig lokalt, når man kommer frem.
How to resolve AdBlock issue? 
