Pakkeliste til cykelturen

Alt hvad du skal bruge

Så er cyklen surret solidt ned i en kasse. Taskerne er pakket. Jeg er klar. Om få timer flyver jeg af sted til Indien efter uger med afsluttende planlægning, ting, der skulle ordnes, købes, lukkes, åbnes, arrangeres, afsluttes og aftales. Jeg har rendt rundt med lister, men hver eneste gang, der er blevet streget et punkt, er der kommet tre nye på. Men nu er jeg ved at være i bund. Der er i hvert fald ikke tid til mere, så sådan må det være.

toregroenne.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 13. jan 2021
Læst af: 30039

Så er cyklen surret solidt ned i en kasse. Taskerne er pakket. Jeg er klar. Om få timer flyver jeg af sted til Indien efter uger med afsluttende planlægning, ting, der skulle ordnes, købes, lukkes, åbnes, arrangeres, afsluttes og aftales. Jeg har rendt rundt med lister, men hver eneste gang, der er blevet streget et punkt, er der kommet tre nye på. Men nu er jeg ved at være i bund. Der er i hvert fald ikke tid til mere, så sådan må det være.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg egentligt pakker i taskerne til en tur, hvor temperaturerne kommer til at svinge mellem + 40 og minus gud ved hvor meget. Hvor jeg skal være i stand til at klare mig selv og cyklen. Sørge for egen overnatning og madlavning. Og så videre og så videre.

Her følger en pakkeliste med de ting, jeg har pakket i cykeltaskerne til denne tur:

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Cykel, værktøj, reservedele & tilbehør

  • Cykel – Kona Lava Dome (stålstel)
  • Bagagebærere – solide bagagebærere for og bag.
  • Cykeltasker – Vandtætte. Fordel vægten med 60 % bag i og 40 % foran.
  • Dæk – Det er værd at investere i et par gode dæk, da det minimere risikoen for punkteringer betydeligt. Jeg kører på Schwalbe Maraton +
  • Straps – Bruges bl.a. at spænde cykeltaskerne ekstra godt fast med.
  • Blæksprutter – Til at spænde ting fast oven på bagagebærerne – f.eks. teltet.
  • Pumpe – en god, solid én vil spare mange frustrationer, når uheldet er ude.
  • 2 x ekstra slange – Så man kan cykle videre, selvom man skulle ødelægge en slange.
  • 1 x foldedæk – Et, der passer både for og bag. Til de få tilfælde, hvor et dæk bliver ødelagt.
  • Unbrakonøgler – Gerne en lille multi-unbrako, der passer alle steder på cyklen
  • Svensknøgle – Til stramme møtrikker, kassetten osv.
  • Andet værktøj – Til eger, kæde, klinger, kassette, pedalarm.
  • Olie – Gerne noget, der kan klare våde forhold.
  • Lappegrej – Én ting, der er dum at glemme.
  • 5 x ekstra eger – Vær opmærksom på, at eger har forskellig længde på hver side af baghjulet.
  • Ekstra kædeled – Hvis kæden knækker midt på landet. Alternativt kan man køre med for kort kæde, indtil man finder en cykelsmed.
  • Skruer og bolte – Der passer til alle steder på cyklen.
  • Gearkabler – Der passer til både for og bag.
  • Bremsekabler – Der passer til både for og bag.
  • Cykelcomputer – Godt legetøj.


Camping

  • Telt – Så let og vindstabilt som muligt. Jeg bruger et The North Face Tadpole 23.
  • Underlag – De selvoppustelige er praktiske og behagelige at sove på. Jeg bruger Therm-A-Rest
  • Sovepose – Vurdér, hvordan klimaet bliver og køb derefter. Jeg har en SNow Shoe fra North Face, der går ned til – 18 grader.
  • Lagenpose – Skåner soveposen, varmer og er behagelig.
  • Brænder – En, der brænder på mange forskellige ting. Til denne tur bruger jeg en MSR XGK Expedition for første gang.
  • Brændstofflaske – Er der let adgang til brændstof er der ingen grund til at løbe en stor, tung en.
  • Grydesæt – Et let et. Vær opmærksom på, at maden nemt brænder på i aluminiumsgryder.
  • Bestik – Så let som muligt, f.eks. i aluminium eller plastic.
  • Foldekop – Let, praktisk plastickop, der koster en 10’er og ingenting fylder.
  • Vandfilter – kan lige så godt reducere risikoen for at blive syg…

Beklædning

  • Pakposer – små netposer til tøjet. Gør det nemt og overskueligt at pakke, og du sparer plads.
  • Sko – En hård, solid sål, skaber den bedste kraftoverførsel til pedalerne. Jeg cykler med et par Scarpa.
  • 1 x Cykelshorts – Alt andet vil man fortryde.
  • 1 x Lange shorts – Til at have uden på cykelshortsene
  • 1 x alm. langbukser – Til aftner, byer, besøg osv.
  • 2 x undertøj – Behøver ikke mere.
  • 1 x lange underbukser – Hvis man cykler i kolde områder.
  • 2 x trekkingskorter – en kortærmet og en langærmet. Er behagelige at cykle i og kan samtidig sagtens bruge i byen.
  • 1 x alm. T-shirt – Til civilt brug.
  • Fleecejakke – Til de rigtig kolde cykeldage og til om aftnen.
  • Skaljakke – Til kolde nedkørsler, regn, vind og hårdt vejr.
  • Fleecevanter – Bliver fingrene for kolde, er det umuligt at cykle.
  • Balaclava – Multifunktionel. Kan anvendes som hue, halstørklæde eller dække hele ansigtet.
  • 3 x tynde, svedtransporterende strømper – Holder fødderne tørre.
  • 1 x uldsokker – Til kolde aftner og morgener.

Kamera og teknik

  • Canon EOS 550D
  • Standardobjektiv Canon 18-55 mm
  • Sigma-objektiv 10-20mm.
  • Sigma-objektiv 70-300 mm.
  • UV-filtre og Pol-filtre – til alle objektiver.
  • 4 x batteri – kommer ud i områder, hvor det ikke bliver muligt at oplade.
  • Acer Aspire One – lille, let notebook.
  • Diktafon – til lyde, samtaler, noter osv. Handy på cyklen.
  • GPS

Diverse

  • Dagsrygsæk – Til byen, vandreturen osv.
  • Pandelampe – praktisk når du skal slå teltet op, lave mad eller læse i mørket.
  • Sygrej – Med nål og stærk tråd til tøj osv.
  • Lille hængelås – Til værelset, hvor der ikke er en lås.
  • Dagbog/notesbog – En lille bog til rejsehistorier, noter, telefonnumre, adresser osv.
  • Købebevis af cykel – I tilfælde af din cykel bliver stjålet, kan du bevise, det er din.
  • Kopier – Billed- samt visumside i pas, forsikring, vaccinationskort, kørekort osv.
  • Medicin – Hold det til et minimum og køb, når behovet opstår. Det er langt billigere.
  • Ørepropper – Intet værre end ikke at kunne sove oven på en hård cykeldag.
  • Håndklæde – Køb et lille, billigt af slagsen, når du er taget af sted.
  • Vabelplastre – Så du hverken skal lide eller ligge stille, når hælen eller tåen er gal.
  • Solcreme – Det er nok bedst.
  • Toiletsager – tandbørste, tandpasta, læbepomade deodorant osv.
  • Solbriller & etui – Mod sol, vind og insekter.
  • Multiværktøj - Gerne med kniv, tang, saks, pincet og dåseåbner.
  • Seglgarn - Har et utal af benyttelsesmuligheder: ødelagte bagagebærere, tørresnor osv.
  • Superlim – Til hvad, der måtte have brug for at blive limet.

Så er spørgsmålet om jeg har husket det hele – både på listen her og i taskerne.

Nu skal jeg bare af sted!

Tore Grønne

Andre spændende artikler


Cykling i Australien

Cykling i Australien

Island på mountainbike

Island på mountainbike

Landeveje på Sardinien

Landeveje på Sardinien

Log ind