At trekke i den indiske delstat Sikkim, som sæsonen går på hæld, er som at trekke i Nepal Everest-område – blot før rejsende fik øjnene op for området. Over skyerne er vi alene under toppene, de lokale anser for at være hellige.
Jeg kunne indlede den her artikel med en dramatisk scene ude fra stierne. Langsomt tage dig med op gennem den mystiske troldeskov, op over skyerne, op under de bastante tinder, til jeg så, i slutningen af artiklen, konkluderer, at du er nødt til at tage på trekket til Goecha La i Sikkim.
Men det vil jeg ikke. For tænk nu, hvis du ikke læste hele vejen til enden. Det kan jeg ikke risikere. Det er trekket simpelthen for specielt til. Derfor vil jeg hviske det til dig med det samme, mens jeg (forhåbentligt) stadig har din fulde opmærksomhed:
”Tag til Sikkim. Trek til Goecha La. Gør det nu!”
Gør det, før alle de andre opdager det. Gør det, mens du stadig finder noget så enestående, noget så himmelsk, som det højeste Himalaya (ok, så i hvert fald det tredjehøjeste bjerg i Himalaya), som du har ganske for sig selv – som var det Everest-området, inden det blev ’opdaget’ af horderne.
Nu hvor hemmeligheden ikke længere er hemmelig, kan jeg tage dig med ud på stierne fra Yuksom, hvor vi får vi følgeskab af vores guide, Pritam (det er ulovligt at trekke uden guide i Sikkim). Her, i godt 1700 meters højde, ender vejen, stierne tager over, og vi lægger civilisationen bag sig.
