Væk fra masserne på vandreruten Lollands Diger

"Du har glemt skiene,” lyder det bag mig som en kæk kommentar til mine Vandrestave.

Jeg er på vandretur på Danmarks længste dige og efter at have lagt Nakskov bag mig, kan jeg allerede nyde udsigten over de skovklædte næs og mange øer i Nakskov Fjord. Fjorden er Danmarks ø-rigeste, men på trods af det taler man om et forsvundet ørige, da der tidligere har været mange flere øer.

I dag ligger øerne trygt oppe på inddæmmet land, og kun navne som Langø, Ydø og lignende afslører, at de har en fortid som øer i vandet.

Farverige, vilde blomster, sommerfugle og brombærbuske med modne bær langs diget lokker mig til flere pauser, hvor jeg plukker brombær og nyder havudsigten med smagen af brombær i munden.

Ved Langøs lille havn sidder jeg i shelteret og kigger på sejlbådene, da en flink tysk sejler inviterer mig på friskbrygget kaffe, som han brygger i sin båd og serverer for mig i shelteret; en kærkommen afveksling fra trangia og frysetørret kaffe.