VÆLG DEN RETTE Rygsæk

Rygsæk til 4 typer ture

Vandrerygsække kommer i mange forskellige typer, størrelser og prisklasser med forskellige styrker, detaljer og egenskaber. Her er de bedste tips til at vælge den rette rygsæk til dagsturen, weekendturen, fjeldturen og turen fra hytte til hytte.

Der er stor forskel på, hvor meget forskellige personer pakker i rygsækken til den samme type tur, men helt grundlæggende handler det om at vælge den rette rygsæk, alt efter hvor meget man pakker, og hvor let og kompakt grej man har.

VaelgRygsaek.jpg
Skrevet af: Rasmus Simonsen
Opdateret den 23. aug 2022
Læst af: 12755

Vandrerygsække kommer i mange forskellige typer, størrelser og prisklasser med forskellige styrker, detaljer og egenskaber. Her er de bedste tips til at vælge den rette rygsæk til dagsturen, weekendturen, fjeldturen og turen fra hytte til hytte.

Der er stor forskel på, hvor meget forskellige personer pakker i rygsækken til den samme type tur, men helt grundlæggende handler det om at vælge den rette rygsæk, alt efter hvor meget man pakker, og hvor let og kompakt grej man har.

Rygsække adskiller sig mest med hensyn til bæresystem, komfort og detaljeringsgrad. Derudover varierer størrelsen på rygsækken meget, alt efter om den er designet til en tur med Telt, sovegrej og mad til flere dage, eller om den bare skal bringe dig frem til en hytte, og du derfor kan have mindre udstyr med. V

i tager her udgangspunkt i fire forskellige typer af ture og kommer med gode råd til, hvilke egenskaber, der er vigtige, og hvilken størrelse rygsæk der passer til den type 

rke: 70D/ 100 D Nylon / Pris: 1.299 kr.

10 VIGTIGE TING AT HOLDE ØJE MED

  1. Vægt: Vælg en rygsæk, som er designet til den vægt, du skal have i rygsækken. En 70 liters rygsæk på 2000 gram vil højest sandsynligt ikke bære 20 kilo lige så behageligt som en rygsæk på 3000 gram. En tungere rygsæk med kraftigere polstring vil faktisk kunne føles lettere end en let rygsæk, så det er ikke altid bedst at gå efter, hvad der er lettest. Du skal sørge for at finde ud af, hvor meget vægt der maksimalt kan være i din rygsæk og lade være med at stoppe mere i den, end den er lavet til.

  2. Klima: Det kan være en fordel at tænke klima ind, når du vælger rygsæk. Til varmere klima kan luft til ryggen og et let, luftigt bæresystem gøre varmen noget mere overkommelig. Rygsække fås ofte med ventilation i form af net og afstand til ryggen, og huller i stropper som gør det muligt at komme af med varmen. I kulde og sne er der behov for det modsatte. Her skal materialerne være så lukkede som muligt og uden net og uden for mange åbninger, da sne vil sætte sig fast.

  3. Pasform: Pasformen er det vigtigste at kigge efter ved en rygsæk, hvad end det er en større eller mindre rygsæk. En rygsæk skal kunne finjusteres, så ryglængden og hoftebæltet sidder, som det skal på dig. Vægten skal hovedsageligt bæres på hofterne, så det er vigtigt, at hoftebæltet er polstret nok til, at du komfortabelt kan bære den vægt, du har i sækken.

  4. Dame- & herremodel: Vælg den rette model og kig efter dame- og herremodeller. Opbygningen på dame- og herrerygsække er forskellige og varierer blandt andet på ryglængde, hoftebredde og afstand mellem skulderremme, der alt sammen er tilpasset de generelle forskelle på kropsbygningen hos mænd og kvinder.

  5. Tilbehør: Der findes forskelligt tilbehør til rygsække, som kameraholder, regnslag, flaskeholder og lignende, der kan være gode investeringer, hvis ikke rygsækken indeholder det i forvejen. Tilbehør som en flightbag kan forlænge levetiden på rygsækken, da man ved at putte rygsækken i flightbagen, kan beskytte rygsækken under transport.

  6. Egenskaber: Mange egenskaber, som lomme til vandblære, elastiske sidelommer og lignende, er i dag standard i de fleste rygsække. Men der er stor forskel på, hvordan de mange egenskaber fungerer i praksis, deriblandt inddeling af rum, justering af ryglængde, justering af brystrem og mange andre egenskaber. Se rygsækken fysisk og prøv den og dens egenskaber af og sammenlign med andre lignende rygsække.

  7. Detaljer: Detaljer som frontåbning, holder til Vandrestave, at låget på en større rygsæk kan laves om til en lille daypack samt mange andre detaljer kan være guld værd alt efter behov og type af tur. Gode detaljer kan gøre oplevelsen bedre – men husk på, at pasform altid bør overgå detaljer.

  8. Styrke: Rygsækkens styrke er vigtig, alt efter hvilken type brug og hvor lang levetid rygsækken skal have. Vil du have en høj styrke, skal du gå efter et produkt med en høj denier eller et lettere produkt med ripstop. Du bør desuden se efter styrken på stropper, lynlåse og lignende dele, som bliver brugt meget.

  9. Fokus: Rygsækken er udviklet til en bestemt type af tur, og en klatrerygsæk vil f.eks. have ekstra styrke og en anden type hoftebælte end en vandrerygsæk, som har flere detaljer som stropper og lommer og et mere komfortabelt hoftebælte. Man kan sagtens vælge en rygsæk, der fungerer meget allround, men vær opmærksom på, at de fleste rygsække er lavet med et fokus.

  10. Litermål: Det litermål, der angives på rygsækken, varierer fra fabrikant til fabrikant. Der er forskellige målemetoder til at angive litermål i en rygsæk, og man skal derfor fysisk se på rygsækken, om den har den rette volumen til det formål, man skal benytte den til.


DAGSTUREN

En rygsæk til dagsturen skal kunne rumme vand, en madpakke, ekstra tøj og diverse andre småting. Derfor plejer vi at pakke en rygsæk på 20-25 liter. En rygsæk til dagsturen bør ikke indeholde mere end 3-7 kilo.

Vigtigt at have: Selvom en dagstursrygsæk er lille og ikke bør indeholde særlig meget vægt, så kan et hoftebælte stadig gøre en stor forskel. Vi foretrækker brede hoftebælter, som ikke bare består af et spænde, da komforten er en helt anden. Derudover skal skulderstropperne føles behagelige og være polstrede. Der behøver ikke være nogen ramme i rygsække i den her størrelse, men nogle rygsække har en skumplade i ryggen for at give mere komfort. En egenskab, vi mener er uundværlig, er holdere til drikkedunke eller udgang til vandblære.

Dejligt at have: Der er mange egenskaber, som kan forsøde og forbedre en dagstursrygsæk. Blandt andet holder til Vandrestave og mindre lommer.

 

Skarab 22 S19 Side Mystic RDen prisstærke dagtursrygsæk: Osprey Skarab 22
Allrounder-rygsæk med let adgang via en lynlåsåbning. Rygsækken har et bredt hoftebælte og mange gode detaljer; deriblandt et regnslag inklusiv i prisen.

Volumen: 22 liter / Vægt: 740 gram / Styrke: 210D Nylon / Pris: 700 kr.


haglofs spira 25 backpack 2
Den komfortable & solide dagtursrygsæk: Haglöfs Spira 25
En komfortabel, mindre rygsæk spækket med egenskaber og detaljer. Rygsækkens materialer er desuden Bluesign®certificerede og har en fluorcarbonfri imprægnering.

Volumen: 25 liter / Vægt: 769 gram / Styrke: 210D/100D Polyamid / Pris: 899 kr.


Thule Stir 25L TSTM325 Wood
Den lettere dagtursrygsæk: Thule Stir 25
En let rygsæk med fokus på styrke ved alle detaljer. Sidelommerne er lavet i et kraftigt materiale og har en mindre skjult elastik, så der er så få sårbare dele på rygsækken som muligt. Hoftebælterne kan tages af med velcro, hvis de ikke skal bruges.

Volumen: 25 liter / Vægt: 670 gram / Styrke: 210D Nylon/ 70D Nylon / Pris: 999 kr.


WEEKENDTUREN I DANMARK

En rygsæk til weekendturen i Danmark i shelter, Telt eller under Tarp skal kunne rumme sovegrej, kogegrej, tøj, toiletgrej, udstyr som Kniv og Lygte, vand og førstehjælp.

Derfor plejer vi at pakke en rygsæk på 40-50 liter alt efter årstid, klima og længde på turen. En rygsæk til weekendturen i Danmark bør ikke indeholde mere end 5-13 kilo.

Vigtigt at have: Polstring og komfort er altid enormt vigtigt sammen med en justerbar ryglængde med mulighed for finjustering. Rygsækken skal have en enkel ramme for at kunne fordele vægten ordentligt og give en god komfort. En egenskab, vi mener er uundværlig til weekendture i Danmark, er et regnslag, eller at indholdet er pakket i drybags.

Dejligt at have: Der er mange egenskaber, som kan forsøde og forbedre en rygsæk til weekendturen. Blandt andet et løftbart låg, så rygsækkens volumen kan øges, indgang på fronten, påspændingsmuligheder og mindre lommer.

Thule AllTrail 45L TALM145

Den prisstærke rygsæk til weekendturen: Thule AllTrail 45
En solid rygsæk med et godt bæresystem og mange detaljer; bl.a. en vandtæt lomme og et løftbart låg.

Volumen: 45 liter / Vægt: 1.600 gram / Styrke: 420/330 D Polyester / Pris: 1.299 kr.


Archeon M 45 S20 Side Starg
Den komfortable & solide rygsæk til weekendturen: Osprey Archeon 45
En solid rygsæk med et stærkt og rustikt materiale. Rygsækken har desuden et kraftigt bæresystem og mange gode egenskaber på trods af sit enkle udseende.

Volumen: 45 liter / Vægt: 2.200 gram / Styrke: 1880 D / Pris: 2.200 kr.


Exos48 S18 Side TunnelGreen
Den lettere rygsæk til weekendturen: Osprey Exos 48
En let, komfortabel og yderst ventilerende rygsæk, hvor intet synes at være overflødigt eller tilfældigt.

Volumen: 48 liter / Vægt: 1.190 gram. / Styrke: 100D Nylon / Pris: 1.499 kr.


FJELDTUREN I SKANDINAVIEN

En rygsæk til fjeldturen i Skandinavien skal kunne rumme al mad til turen, alt sovegrej, telt, madlavningsudstyr, tøj, toiletgrej, udstyr som Kniv og Lygte, vand og førstehjælp.

Derfor plejer vi at pakke en rygsæk på 55-85 liter alt efter årstid, klima og længde på turen. En rygsæk til fjeldturen bør ikke indeholde mere end 10-25 kg.

Vigtigt at have: Polstringen skal være kraftig på hoftebæltet og skulderremme, og generelt skal materialer og detaljer være solide, så man kan stole på rygsækken i fjeldet.

Rygsækken skal have en solid ramme for at kunne fordele vægten og give den optimale komfort i forhold til den større vægt i sækken.

En egenskab, vi mener er uundværlig til fjeldturen i Skandinavien, er let tilgængelige sidelommer, hvad end det er til vand, snacks, kamera eller andet.

Dejligt at have: Der er mange egenskaber, som kan forsøde og forbedre en rygsæk til fjeldturen. Blandt andet en mesh-lomme, et løftbart låg så rygsækkens volumen kan øges, at låget kan laves om til en bæltetaske eller anden form for dagstursrygsæk, opdeling af rum, åbning på fronten og påspændingsmuligheder.

PAK 70 Insigniablue 238ss19
Den prisstærke rygsæk til fjeldturen: TLT PAK 70
Solid rygsæk til en meget skarp pris. På trods af prisen er der de mange detaljer, man kender fra en klassisk rygsæk i denne størrelse. Bæresystemet er kraftigt og sikrer, at du kan have godt med indhold i sækken.

Volumen: 70 liter / Vægt: 2.700 gram / Styrke: 420 D / Pris: 1.199 kr.


7323450014957 SS18 a kajka
Den komfortable & solide rygsæk til fjeldturen: Fjällräven Kajka 65
En solid klassiker med fokus på bærekomfort selv med maksimalt vægt i rygsækken. De kraftige materialer sikrer en høj styrke, og rygsækken har de mange detaljer, man behøver i en god rygsæk til fjeldture.

Volumen: 65 liter / Vægt: 3.200 gram / Styrke: 600 D Polyester / Pris: 2.799 kr.


AircontactLite65u10 4340318
Den lettere rygsæk til fjeldturen> Deuter Aircontact Lite 65 + 10
En let rygsæk, hvor der ikke er gået på kompromis med komforten og bæreevnen. Rygsækken er solid i forhold til sin vægt og har kraftig polstring.

Volumen: 65 liter / Vægt: 1.900 gram / Styrke: 600D Polyester/100D Polyamid / Pris: 1.549 kr.


HYTTE TIL HYTTE I EUROPA

En rygsæk til hytte til hytte skal kunne rumme lidt snacks, frokost, Sovepose/lagenpose, tøj, håndklæde, toiletgrej, vand og førstehjælp.

Derfor plejer vi at pakke en rygsæk på 30-45 liter alt efter årstid, klima og længde på turen. En rygsæk til hytte til hytte bør ikke indeholde mere end 5-10 kg.

Vigtigt at have: Rygsækken behøver ikke de vilde egenskaber udover en god komfort, når den sidder på ryggen. Lommer på hoftebæltet og gode elastiske, lettilgængelige lommer til vand, snacks og lignende er altid et hit, når farten holdes oppe med den mindre og lettere rygsæk.

En egenskab, vi mener er uundværlig til vandring fra hytte til hytte, er kompressionsmuligheder, så rygsækken kan varieres i størrelse og indhold alt efter tur, så man kan bruge samme rygsæk til mange forskellige ture.

Dejligt at have: Der er mange egenskaber, som kan forsøde og forbedre en rygsæk til hytte til hytte. Blandt andet et ventilerende rygsystem og skulderstropper, som kan være et vigtigt punkt for god komfort i varmere klimaer.

Skal du flyve ud i Europa, kan det være en fordel, at rygsækken opfylder målene for håndbagage, så du kan undgå at tjekke den ind.

LoweAlpineAeon 35
Den prisstærke rygsæk til hyttevandring: Lowe Alpine Aeon 35
Let og fleksibel rygsæk med gode detaljer. På trods af sit lette design er der mange gode egenskaber og en højere komfort i forhold til vægt.

Volumen: 35 liter / Vægt: 1.000 gram / Styrke: 100D /210D Polyester / Pris: 1.199 kr.


TrailPro36 3441319 3522 mis
Den komfortable & solide rygsæk til hyttevandring: Deuter Trail Pro 36
Solid, teknisk og detaljerig rygsæk med høj komfort. Kan rumme en del, og man kan komfortabelt og uden problemer bære en del vægt.

Volumen: 36 liter / Vægt: 1.490 gram. / Styrke: 600 D Polyester/ 210D Polyamid / Pris: 1.549 kr.


Talon 33 S17 Side Ultramari
Den lettere rygsæk til hyttevandring: Osprey Talon 33
Let, fleksibel og detaljerig rygsæk. På trods af sin beskedne vægt er komforten stor, hvis man sørger for at pakke begrænset med vægt.

Volumen: 33 liter / Vægt: 920 gram. / Sty

Redaktionen anbefaler

Rasmus Simonsen

Rasmus Simonsen

Rasmus Simonsen er grejnørd. Rasmus elsker gode materialer og teknologier, og der er ikke noget bedre end at have det helt rigtige udstyr med på tur – selvom det ofte er nyt grej, han har med, da Rasm

Andre spændende artikler


Naturlig navigation

Naturlig navigation

Den primitive lejrplads

Den primitive lejrplads

Skadet på tur - hvad nu?

Skadet på tur - hvad nu?

VÆR ALTID ET SKRIDT FORAN