Vælg det rigtige oppustelige liggeunderlag

+ 9 underlag til turen

Oppustelige liggeunderlag, som primært består af luft, er de absolut mest brugte i dag, da de både har en lav vægt, lille pakkevolumen og en høj komfort i forhold til skumliggeunderlag og selvoppustelige liggeunderlag. Vi kigger nærmere på dem.

shutterstock_93772153.jpg
Skrevet af: Rasmus Simonsen
Opdateret den 23. aug 2022

Oppustelige liggeunderlag, som primært består af luft, er de absolut mest brugte i dag, da de både har en lav vægt, lille pakkevolumen og en høj komfort i forhold til skumliggeunderlag og selvoppustelige liggeunderlag. Vi kigger nærmere på dem.

Et isolerende liggeunderlag beskytter mod jordkulde, reflekterer din kropsvarme, og det er mindst lige så vigtigt at have et underlag, der passer til det klima, du skal ud i, som det er at have en isolerende sovepose.

Jordkulde er nemlig ofte synderen, som gør, at du fryser i løbet af natten, og selvom du har en meget lun sovepose, så hjælper det ikke væsentlig på det. Din soveposes komforttemperatur er faktisk testet med udgangspunkt i et isolerende liggeunderlag, så har du ikke det, så passer soveposens temperaturangivelse ikke.

Et oppusteligt liggeunderlag består af enten nylon eller polyester. Tykkelsen og styrken på materialet måles i denier, og et liggeunderlag kan f.eks. være i 20D nylon på overside og i 50D nylon på undersiden for ekstra styrke.

Polyester måles også i denier, og et produkt kan desuden have ripstop for tilsvarende rivstyrke som et kraftigere materiale på grund af materialets struktur. Overfladen på materialet kan enten være i et børstet eller glat materiale. Det børstede materiale larmer ofte lidt mindre og føles varmt, men det kræver en vis tykkelse at kunne lave et børstet materiale.

Fyld, luft og R-værdi
Der er flere metoder til at gøre oppustelige underlag isolerende. Til sommerunderlag kan luft eller folie være nok som isolering, mens det til tresæsoners- og helårsbrug kræver isolering i form af folie-, fiber- eller dunfyld. Det er vigtigt at sikre, at fyldet ikke bliver udsat for fugt, så det begynder at mørne. Derfor bør man altid puste sit underlag op med en pumpe og ikke med munden.

Heldigvis behøver en pumpe ikke at betyde ekstra vægt og fylde.

En af de mest brugte og effektive metoder i dag er en kombineret drybag og pumpe, som hænger sammen med pakposen. Supernemt at bruge. Andre metoder er indbyggede håndpumper, eksterne pumper i skum eller en lille elektronisk pumpe.

Når det kommer til at måle, hvor isolerende et underlag er, bruger man målemetoden R-værdi. Du bør altid kigge på et liggeunderlags R-værdi, da der er stor forskel på fyldet; heriblandt kvaliteten eller mængden af f.eks. fiberfyld i underlaget. Jo højere et tal i R-værdien, jo mere isolerende er liggeunderlaget.

Der er dog stor forskel på, hvor varmt man sover, så vær opmærksom på, at nogle har brug for mere isolering end andre. Som tommelfingerregel er en R-værdi på under 2 kun til sommerbrug, mens du skal op og have et underlag med en R-værdi på minimum 4 til vinterbrug.

Er dit liggeunderlag ikke så isolerende, som du har behov for, så er det for øvrigt muligt at kombinere et oppustelige underlag med et tyndt skum- eller alu-underlag.


Ny universel standard

Pr. 1. januar 2020 kom der en ny universel standard for R-værdier på liggeunderlag, der også går under betegnelsen ASTM (American Society for Testing and Materials) F3340-18. Ind til da var det producenterne selv, der stod for at udføre tests og angive R-værdien, og derfor var resultatet ikke altid lige retvisende.

Da standarden først er indført i 2020, skal du derfor være opmærksom på, at nogle produkter er angivet med den gamle standard, og alle underlag derfor ikke kan sammenlignes lige over.


Sea to Summit Ether Light X 


SEA TO SUMMIT ETHER LIGHT XT EXTREME

Underlag med celler, drypump & detaljer

Frem for at opbygge et underlag med vandrette eller lodrette kamre kan man også opbygge det med celler. Cellerne er en række mindre kamre, som kan fyldes med luft, og i cellerne kan der være flere typer af isolering.

Sea to Summit Ether Light XT Extreme er fyldt med fiberisoleringen Thermolite. For at beskytte underlaget og gøre det let at puste underlaget op, følger der en Airstream™ Pump Sack med – en drybag, der også virker som pumpe.

Underlaget har endda fået en Ultra-Fresh® antibakteriel behandling, som mindsker risikoen for, at underlaget mørner indvendigt.

Vægt: 720 gram
Mål: 183 x 55 cm
Tykkelse: 10 cm
Pakket mål: 24 x 17,5 cm
Fyld: Thermolite fiberfyld
R-værdi (ASTM F3340-18): 6,2
Materiale: 40D/30D nylon

1.849 kr. / www.eventyrsport.dk 


 

SynMat 7 MW 7640147760967EXPED SYNMAT 7 M + MW (Wide)

Rektangulært underlag med indbygget pumpe

Der findes flere former på et liggeunderlag: nogle er rektangulære for at give ekstra plads og komfort, mens andre er mumieformede for at give et mere kompakt og let liggeunderlag.

De rektangulære liggeunderlag fås i flere bredder og tykkelser, heriblandt også inden for samme model som Synmat 7MW (billedet), der er hele 65 cm bred.

Nogle underlag har indbygget en pumpe, som Synmat 7M der har en håndpumpe i skum indbygget i liggeunderlaget.

Man skal være opmærksom på, at nogle telte er smallere i fodenden end i hovedenden, som i formen på et mumieformet liggeunderlag, og det kan derfor være svært at få plads til et rektangulært liggeunderlag.

Vægt: 835 gram
Mål: 183 x 52 cm
Tykkelse: 7 cm
Pakket mål: 21 x 15 cm
Fyld: Fiberfyld
R-værdi (ASTM F3340-18): 4,9
Materiale: 75D børstet polyester

1.199-1.299 kr. / www.friluftsland.dk & www.eventyrsport.dk


10744 tr neoair uberlite or

THERM-A-REST NEOAIR UBERLITE REGULAR

Kompakt og let underlag

Går du efter det letteste af det letteste, så er det muligt at få oppustelige liggeunderlag med en imponerende lav vægt og pakkevolumen.

Det helt lette liggeunderlag går så langt ned i tykkelse som muligt og bruger solide letvægtsmaterialer, som f.eks. det 15D nylon-materiale Therm-A-Rest Neoair Uberlite består af.

Udover materialer så er det oftest R-værdien, som skal udfordres, og her kan folie eller andet let materiale hjælpe med at få R-værdien op.

Uberlite er et sommerliggeunderlag og isoleres kun med luft ved hjælp af luftkanaler.

Vægt: 250 gram
Mål: 181 x 51 cm
Tykkelse: 6,4 cm
Pakket mål: 15 x 9 cm
Fyld: Luft
R-værdi (ASTM F3340-18): 2,3
Materiale: 15D nylon

Pris: 1.729 kr. / www.friluftsland.dk 


13250 tr neoair xtherm vapo

THERM-A-REST NEOAIR XTHERM REGULAR

Underlag til vinter og med folie

Der er mange måder at isolere et oppusteligt liggeunderlag på. En af de mest effektive, hvad angår vægt og pakkevolumen, er at bruge en reflekterende folie.

Det bliver vist til UG med Therm-A-Rest Neoair Xtherm, som med en vægt på kun 430 gram alligevel præsterer en R-værdi på 6,9 kun ved hjælp af folie.

Vægt: 430 gram
Mål: 183 x 51 cm
Tykkelse: 6,4 cm
Pakket mål: 23 x 10 cm
Fyld: Folie
R-værdi (ASTM F3340-18): 6,9
Materiale: Top 30D rip HT nylon, Bund 70D nylon

1.889 kr. / www.friluftsland.dk 


Snork Insulated Mummy ghost

TLT SNORK INSULATED MUMMY LUFTMADRAS

Allround & prisstærkt underlag

Mange lette, robust liggeunderlag fra topbrands koster op til flere tusinde kroner.

Men der findes også mere prisstærke liggeunderlag, som udover prisen også har fin isolering, pakkevolumen og vægt til mere allroundbrug.

TLT Snork Insulated Mummy er et fint allround-liggeunderlag med god tykkelse, vægt, pakkevolumen og R-værdi til prisen. Underlaget har en let fiberisolering, så den sagtens kan bruges forår og sommer.

Vægt: 620 gram
Mål: 181 x 48 cm
Tykkelse: 6 cm
Pakket mål: 21 x 12 cm
Fyld: Alphaloft fiberfyld
R-værdi (ASTM F3340-18): 2,4
Materiale: Top 30D polyester, Bund 50D taffeta polyester

599 kr. / www.eventyrsport.dk 


Snork Airbed Mummy pumpkino

TLT SNORK AIRBED MUMMY LUFTMADRAS

Fleksibelt og godt til hængekøjen

Et oppusteligt liggeunderlag forbindes nok med at være stift og skulle ligge på en plan flade, men der findes også oppustelige liggeunderlag, der kan formes.

Ligger du i hængekøje vil et typisk oppusteligt liggeunderlag ikke være optimalt, men et liggeunderlag med fleksible celler giver mulighed for at ligge komfortabelt i hængekøjen.

TLT Snork Airdbed Mummy er et oppusteligt og fleksibelt liggeunderlag, der bl.a. kan bruges i hængekøjen.

Fokus er sjældent en høj R-værdi, da det ikke er muligt at undgå kuldebroer i de fleksible led, samtidig med at hængekøjen typisk bruges om sommeren.

Vægt: 480 gram
Mål: 188 x 56 cm
Tykkelse: 6 cm
Pakket mål: 19 x 8 cm
Fyld: Luft
R-værdi (ASTM F3340-18): 1,6
Materiale: Top 20D ripstop nylon, Bund 50D taffeta polyester

549 kr. / www.eventyrsport.dk 


DownMat 9 M 7640120116132

EXPED DOWNMAT 9 M

Underlag med dun og høj R-værdi til vinteren

Hvad enten det gælder soveposer, isolerende beklædning eller liggeunderlag, så er dun et at de bedste isolerende materialer i forhold til vægt og fylde.

Dun kan komprimeres meget, men det er vigtigt at huske at ryste liggeunderlaget inden brug, så dunene folder sig ud og opnår deres fulde isolerende egenskaber.

Med en imponerende R-værdi på 8 kan du med Exped Downmat 9 sagtens ligge ude på alle typer af vintereventyr.

Den børstede overlade på liggeunderlaget bidrager til, at det syntetiske materiale ikke føles koldt direkte mod huden.

Vægt: 980 gram
Mål: 183 x 52 cm
Tykkelse: 9 cm
Pakket mål: 24 x 16 cm
Fyld: Dun
R-værdi (ASTM F3340-18): 8,0
Materiale: 75D børstet polyester

1.999 kr. / www.eventyrsport.dk 


64 0041 STS AMSICDD Comfort

SEA TO SUMMIT COMFORT DELUXE SELF INFLATING reg. wide

Underlag med tyk komfort

Er du typen, der overvejer at slæbe din egen seng med på tur, og kan du ikke få komfort nok, så findes der nogle ekstra kraftige og komfortable liggeunderlag.

Og så kan det godt være, de fylder og vejer lidt mere end andre underlag, men for det får man ekstra skum og tykkelse til en virkelig god nats søvn.

Sea to Summit Comfort Deluxe self-inflating fås både som enkel- eller dobbeltmadras, begge med ekstra bredde i forhold til normale liggeunderlag.

Liggeunderlaget har en høj R-værdi, så det kan bruges til selv de kolde ture, hvor du har mulighed for at slæbe lidt mere.

Vægt: 1.840 gram
Mål: 184 x 64 cm
Tykkelse: 10 cm
Pakket mål: 18,5 x 64 cm
Fyld: DeltaCored™ Skum
R-værdi (ASTM F3340-18): 6,5
Materiale: Top 30D polyester, bund 75D polyester

Regulær 1.449 kr. / www.eventyrsport.dk 

Dobbelt 2.449 kr. / www.friluftsland.dk 


975 ComfortPlusSI Large 01

SEA TO SUMMIT COMFORT PLUS SELF INFLATING LARGE

Underlag med skum og oppustelige med komfort + ekstra længde

Fiberfyld og dun er de mest typiske fyld til et oppusteligt liggeunderlag, men der findes også oppustelige liggeunderlag med skum. Oppustelige liggeunderlag med skum minder lidt mere om de selvoppustelige liggeunderlag, når det kommer til komfort, med lidt hårdere skum. Modsat de selvoppustelige liggeunderlag, så er der dog masser af højde og en lille pakkevolumen, som minder mere om andre oppustelige liggeunderlag. Sea to Summit Comfort Plus er et kraftigt underlag med en let opbygning af skum, som giver en tykkelse på 8 cm og en pakkevolumen på 33 x 19,5 cm. Comfort Plus Large har ekstra længde og bredde, og skummet i liggeunderlaget giver en god hårdhed og liggekomfort.

Vægt: 1.195 gram
Mål: 198 x 64 cm
Tykkelse: 8 cm
Pakket mål: 33 x 19,5 cm
Fyld: DeltaCored™ Skum
R-værdi (ASTM F3340-18): 4,1
Materiale: 30D polyester

1.249 kr. / www.friluftsland.dk & www.eventyrsport.dk 


EkstraGrejUnderlag
5 stykker ekstra grej

Undgå smørhullet
Sea To Summit Mat Coupler Kit loops er et helt enkelt system, der består af to stropper, der kan sam¬le to enkelte liggeunderlag til ét. En strop til hovedenden og en til fodenden, og ja, så er det bare med at få en god nats søvn sammen uden at ende i smørhullet. De 17 gram kan let være værd at putte i rygsækken.

59 kr. / www.eventyrsport.dk 



Selvoppustelig pude

Ligesom med liggeunderlag så er det også muligt at få en oppustelige hovedpude. Med 60 gram, en pakkestørrelse på 5,5 x7,5 cm og en oppustet størrelse på 36 x 26 x 12 cm, så er Aeros Ultralight Pillow en ret behagelig følgesvend. En detalje på alle Sea to Summits nye og opdaterede liggeunderlag gør, at alle hovedpuder i Aeros-serien kan hænge fast på underlaget, så den ikke glider af.

269 kr. / www.eventyrsport.dk 

 

Elektronisk pumpe
Ja, du læste rigtigt: du kan puste dit liggeunderlag op ved hjælp af denne lille elektroniske pumpe på kun 63 gram inklusive batterier. Der skal ikke andet end 2 AAA-batterier og ca. 3 min til for at puste et regulært liggeunderlag op. Micro Pump passer til de nye Therm-a-Rest liggeunderlag med en Winglock- eller Twinlock-ventil.

369 kr. / www.friluftsland.dk 

 

Omdan liggeunderlaget til en stol
Er du en rigtig komfortkriger, og kan du ikke undvære lænestolen derhjemme, så er der en løsning, som forvandler dit oppustelige liggeunderlag til en stol. Med Trekker Chair 20 kan du hurtigt folde dit oppustelige liggeunderlag og omdanne det til en herlig stol at sidde i. Denne model passer et standard 51 cm bredt Therm-A-Rest underlag, og selve tilbehøret vejer ikke mere end 300 gram. Der findes også et kit til bredere liggeunderlag, og så findes der lignende chair-kits fra andre mærker.

339 kr. / www.friluftsland.dk 

 

Hvis uheldet er ude
Skulle uheldet være ude, og vil du have en hurtig og let lapning, som ikke kræver lim og masser tålmodighed, så er Instant Field Repair Kit måske løsningen. Sættet vejer 50 gram med mulighed for at lave tre lapninger. Det indeholder renseservietter, lim og selvklæbende lapper, som kan bruges for sig. Lapningen er en hurtig, let og effektiv metode, men det er ikke en permanent løsning, selvom lapningen sagtens kan holde til mange ganges brug.

99 kr. / www.friluftsland.dk 

Om forfatteren


Rasmus Simonsen Rasmus Simonsen

Rasmus Simonsen

Jeg er grejnørd. Jeg elsker gode materialer og teknologier, og der er ikke noget bedre end at have det helt rigtige udstyr med på tur – selvom det ofte er nyt grej, jeg har med, da jeg siden 2012...

Andre spændende artikler


Koralrev opdaget i Thailand

Koralrev opdaget i Thailand

Lhasa

Lhasa

Gå dig i form

Gå dig i form

Log ind