Vandring fra Agger til Skagen

Danmarks største vildmark
Allerede er vi i Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy. Vi vandrer først langs stranden, hvor de tyske bunkere fra anden verdenskrig ligger tilbage som forstenede efterladenskaber fra krigens tid. Efter nogle kilometers strandvandring bevæger vi os ind i et helt unikt landskab af lynghede, der i nuancer af mørkebrunt og lilla breder sig foran os med sine åbne vidder og bakkede landskab.

Af og til bliver det afbrudt af klitplantager og et fyrtårn, hvor vi kravler op ad trapperne og beundrer udsigten over den meget specielle natur. Det her ligner ikke noget andet, vi har set i Danmark. Herfra bliver det storslåede i landskabet rigtig synligt. Danmarks største vildmark ligger udstrakt under vores fødder.

Vi fortsætter langs forblæste kyster og endeløse øde strande, gennem klitplantager, hvor træerne er formet af den ustoppelige vestenvind, som får dem til permanent at læne sig væk fra vinden, som om de forsøger at komme i læ. Vi ser rådyr springe forbi og en enkelt hugorm ligge og sole sig på den sandede jord.

Også vi holder pause i solen ved nogle af de hyggelige shelterpladser, hvor der bliver budt på kaffe og hjemmebagt kage, som én fra gruppen har båret med i rygsækken. Endelig kommer vi igennem små fiskerlejer, hvor redningsstationerne med deres grønne porte og krydsede dannebrogsflag vidner om, at havet gennem tiderne har været en farlig arbejdsplads og har ændret mange skæbner.

Cold Hawaii og pebermakrel
Da vi på dag nummer to når den karakteristiske fiskerby Nørre Vorupør, hvor farverige fiskerbåde ligger trukket op på stranden, er det frokosttid. Der ligger et lille røgeri i byen og frokosten består af en hel, røget pebermakrel efterfulgt af en bakke kokosmakroner, hvilket jeg, plaget af kvalme, fortryder resten af dagen, mens vi vandrer nordpå.

Da vi vandrer ind i Klitmøller, eller Cold Hawaii som surfer-destinationen også er kendt som, er vi ved at være meget trætte efter endnu en lang vandredag. Heldigvis har vi fået lov at overnatte på en privat græsmark hos nogle af vores vandrekammeraters bekendte.

Da de flinke mennesker oven i købet kommer ud med store termokander med kaffe til de trætte vestkystvandrere, vender vores energi straks tilbage, og snakken om vores oplevelser går til sent om aftenen.

”Er I faret vild?” siger skovfogeden, da vi sent næste aften vandrer ind på hans gårdsplads.

Vi har efter lang tids forgæves søgen efter aftenens udsete lejrplads måttet indse, at vi er gået forkert på de mange grusveje gennem klitplantagen. Heldigvis har vi at gøre med en udsædvanligt flink skovfoged, for efter vi har fyldt vores vanddunke ved hans lade, hopper vi hele flokken op på ladet af hans pickuptruck, og han kører os til lejrpladsen, som vi er kommet til at passere flere kilometer tidligere.

Næste dag når vi Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld, efter fire dages meget afvekslende vandring op på høje sandklitter med udsigt over den øde kystlinje, langs de tomme, brede strande og gennem klitplantagerne.

Fuglene har bygget reder i fjeldet, og kaster sig frygtløst ud fra fjeldsiden og svæver ubesværet ud over havet, mens vi kigger beundrende på og måske også tænker på, hvor nemt de kunne tilbagelægge den strækning, vi lige har brugt fire dage på at vandre. Da vi fortsætter vestkystvandringen fra Bulbjerg, er det efter en overnatning på en noget usædvanlig shelterplads, nemlig i en restaureret tysk bunker fra anden verdenskrig.

"Her har mennesket måttet give op overfor sandflugten, som til sidst har overtaget fyrtårnet fuldstændigt."

På ulvesafari?
Vandrestøvlerne bringer os forbi Thorup Strand, nordens største kystfiskerleje, hvor fiskerbådene er trukket op på land, og vi sætter os i læ for vestenvinden med ryggen op ad redningsstationens port og spiser frokost.
”Er I ude og lede efter ulven?” spørger en mand inde fra redningsstationen.

Efter medierne har rapporteret om ulve i denne landsdel, har vi holdt et vågent øje efter skovenes grå konge. At få et blik af ulven er indtil nu blevet ved ønsketænkningen, men vi svarer:
Ja! Vi er taget på ulvesafari.”

Vi falder i snak, og da vi er færdige med at spise frokost, bliver vi inviteret indenfor på redningsstationen, hvor vi ser den moderne redningsbåd. Det må kræve et vis mod at sætte ud på havet i en lille båd i store bølger og dårligt vejr for at hjælpe andre mennesker i nød, tænker jeg.

Vi passerer forbi det karakteristiske landskab Svinklovene med de furede skrænter, der med fantasiens hjælp har en vis lighed med griseklove. Herefter kommer vi forbi det stemningsfyldte Svinkløv Badehotel fra badeturismens barndom, hvor vi lige må smage på kaffen i de fine omgivelser. Om aften bliver der fejret fødselsdag på lejrpladsen, da en af vandrekammeraterne på vestkystvandringen har fødselsdag. Gaven er selvfølgelig friluftsudstyr, som hele flokken har samlet ind til.

Uberørt kyst
Der er gyldent marehalm og udsigt ud over vidderne, og vi varierer vores vandrerute, så vi holder os på stranden, når sandet er hårdt og kompakt og let at gå på, mens vi går op i klitplantagerne, når de byder på de bedste vandrestier.

Vi overnatter i en lejrplads i Blokhus Klitplantage, der ligesom de mange andre klitplantager, vi har vandret igennem, er menneskeskabte forsøg på at dæmpe sandflugten ved at plante træer i det forblæste område, hvor naturen ellers hersker. De brede uendelige sandstrande bringer os til Løkkens karakteristiske små badehuse, der er sat op direkte på stranden ud for den berømte badeby.

Kystskrænterne bliver højere og højere, og langs de høje klinter hænger paraglidere i luften og leger i vinden. De må have en fantastisk udsigt deroppe fra, men vores udsigt over den ubrudte kystlinje og den vilde natur er også et utroligt syn og meget unikt for vores land - Danmarks vilde og uberørte kystlinje er virkeligt noget specielt, som man ikke finder mange steder i verden.

På knuden
Vi går videre til Rubjerg Knude med de store, ørkenagtige vandreklitter, hvor støvlerne synker dybt i sandet ved hvert skridt. Det kræver hårdt arbejde at komme op ad bakkerne, når fødderne ustandseligt glider et halvt skridt tilbage. Da vi endelig står på toppen af den højeste sandklit, bliver vi belønnet med udsigten over det tilsandede fyrtårn, der står som forladt midt i en gul sandørken. Her har mennesket måttet give op overfor sandflugten, som til sidst har overtaget fyrtårnet fuldstændigt.

Efterhånden som klinterne bliver højere, bliver det også tydeligt, at vi går gennem et landskab i forandring – store stykker af skrænterne ligger nedstyrtet for klintens fod, og vi kan forestille os, hvordan de voldsomme efterårsstorme former landskabet. Helt tydeligt bliver det, da vi udenfor Lønstrup kan se, hvordan havet hvert år har taget en bid af kysten.

Den lille Mårup Kirke er bogstaveligt talt ved at styrte i havet, uden at mennesket har kunnet stille noget op. Det er et barskt landskab og imponerende, at der stadig i vores moderne samfund findes steder, hvor det er naturen, der har det sidste ord, og hvor mennesket bare må indrette sig derefter.

Da vi når aftenens lejrplads, har et par stykker fra gruppen skyndt sig i forvejen og står klar med en lille forret bestående af melon og parmaskinke og en flaske stadig kølig hvidvin, som vi nyder med udsigt over Vesterhavet. Vi bader i havet, samler brænde til et bål, og da solen hænger som en blodrød kugle i vest og farver himlen over havet i orange nuancer, tænder vi bålet og sidder og hygger os til lyden af brusende bølger og knitrende brænde resten af aftenen.

Danmarks Sahara
Næste dag venter Danmarks svar på Sahara, det lille stykke ørken, Råbjerg Mile, hvor vi hopper rundt i sandet og leger, løber ud over kanterne og springer ud fra små skrænter. Endelig venter turens sidste lejrplads i Skagen Klitplantage, og da vi går ind i plantagen rammer de første dråber os.

Heldigvis når vi at få slået teltene op, inden regnvejret for alvor er over os, og vi kryber i læ for regnen i lavvu'en, hvor der er plads til, at vi kan sidde samlet resten af aftenen. Der bliver tændt op i trangiaerne og med 10 personer, der sidder og laver mad, er der ikke meget plads til overs, men det er hyggeligt at sidde samlet og lytte til regnens trommen mod teltdugen.

Næste formiddag går vi blandt opskyllede flasker med karry-ketchup, som ligger spredt som mæslingepletter ud over de mange kilometer strand, og som sikkert er røget overbord fra et containerskib i stormvejr.

Stranden breder sig som en ubrudt linje langs havet helt ud i horisonten. Vi nærmer os stedet, hvor vi ikke kan gå længere nordpå. Grenen. Endelig kan vi ikke gå længere. Med fødderne i vandkanten og et ben i hvert hav står vi på Danmarks top. Nu har vi bare ét punkt tilbage på agendaen, nemlig et besøg på Skagen Bryghus, hvor vi med et stjerneskud og en lokalbrygget øl vil fejre, at vi har gået Danmarks vilde vesterhavskyst fra Limfjorden og så langt nordpå, man kan komme.

Masser af natur og kultur

Ruten fra Agger til Skagen fører dig igennem et unikt stykke af Danmarks natur samt forbi en del minder fra områdets kulturhistorie med sandflugt, strandinger, fiskeri, redninger til havs, fyrtårne og barske kyster, hvor havet hvert år sluger en bid af kysten, de menneskeskabte klitplantager og forbi forsvarsanlæg og bunkere fra anden verdenskrig.

Du vandrer gennem Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark med sine store åbne vidder, Hanstholm Vildtreservat og Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld. Du vandrer på øde strande, gennem klitplantager og forbi fiskerlejer, hvor de farverige både ligger trukket op på stranden. Du ser de ørkenagtige områder ved Rubjerg Knude og Råbjerg Mile, passerer berømte badebyer som Løkken og Blokhus. Du slutter på Grenen i Skagen med et ben i hvert hav.