Du er her:
  • ARTIKLER
  • Vandring: Tenerife på tværs

Vandring: Tenerife på tværs

Eventyr i vulkanøens mangfoldige natur

JJC00905Hvor tager man hen, når man gerne vil vandre langt med let oppakning i januar måned? For mig blev svaret Atlanterhavsøen Tenerife. Jeg ville både besøge den nordøstlige del af øen samt øens toppunkt, vulkanen Teide, så rutevalget blev nemt: Øen skulle gås på langs fra den nordøstlige regnskov til turistområderne i sydvest.

Jeg ligger alene under min lille tarp og kan høre regnen danse på det udspændte materiale.

Skrevet af: Jens Jerichau Clausen
Opdateret den 09. apr 2022

JJC00905Hvor tager man hen, når man gerne vil vandre langt med let oppakning i januar måned? For mig blev svaret Atlanterhavsøen Tenerife. Jeg ville både besøge den nordøstlige del af øen samt øens toppunkt, vulkanen Teide, så rutevalget blev nemt: Øen skulle gås på langs fra den nordøstlige regnskov til turistområderne i sydvest.

Jeg ligger alene under min lille tarp og kan høre regnen danse på det udspændte materiale.

Jeg er helt alene og ligger bare og stirrer ud i den mørke skov. Regnen pisker ind under tarpen, og fodenden i min sovepose er allerede våd – ligesom det meste af mit tøj. Sådan en våd fornøjelse havde jeg ikke forestillet mig, da jeg for nogle uger siden tegnede min rute ind på den spanske ferieø Tenerife.

Jeg er kun 12 timer inde i min flugt fra kolde vinter-Danmark, men jeg overvejer, om det nu også var den rigtige beslutning. Min dag startede med høj sol og varmt vejr i byen Santa Cruz, hvor jeg gik op mod naturområdet Anaga.

Turen er i begyndelsen på veletablerede asfaltveje, men gradvist bliver vejen smallere for til sidst at ende som stier i terrænet. Og her, et godt stykke inde i landet, sker der også et sceneskift i omgivelserne. Hvor jeg før var omgivet af sten og kaktus, er der nu noget, der minder om en frodig regnskov. I takt med at dagen går på hæld, bliver det også mere fugtigt og koldt – for til sidst at gå helt over i regn.

Og nu ligger jeg så her, alene og overladt til mine egne tanker. Og netop overgivelsen til egne tanker skal blive både tema og frustration på resten af turen.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

Rigtigt i gang
Efter et meget vådt døgn er jeg omsider på vej sydover. En kort omvej samt en bustur transporterer mig forbi en kedelig, flad del af ruten, og jeg begynder endelig på den “rigtige” del af turen. Naturen omkring mig består hovedsageligt at høje fyrretræer, hvis afstødte nåle dækker skovbunden som et tykt tæppe. Det er et flot syn med træernes kæmpe stammer, der rager mange meter op i luften.

Dagens første del har jeg allerede brugt på transport, så de 25 kilometer til lejrpladsen skal gås på kort tid. På Tenerife er det ikke lovligt at sove, hvor man vil, så jeg er derfor afhængig af disse overnatningssteder.

Derfor har jeg også planlagt ruten, så jeg hver aften ender ved en lejrplads. De er alle indrettet til spisende frokostgæster med bord-/bænkesæt, grill, rindende vand samt toiletter. Derudover er der et lille område, hvor man kan smide sit telt.

'Efter den våde start på min tur er det dejligt bare at kunne gå afsted uden for mange bekymringer. Derfor føler jeg også, at jeg endelig er i gang med det, jeg kom for: Lange distancer i varmt, klart vejr. Her i de fyrretræsbeklædte bakker er naturen da også noget helt andet end på den nordlige del af øen.

Der dufter af tørt træ, og der er højt til trækronerne. Hen mod aftenen ruller lave skyer ind fra Atlanterhavet, og i hullerne mellem træerne kan man se en fantastisk flot solnedgang bag øens, og Spaniens, højeste punkt: Vulkanen Teide.

JJC00199Skov, skov og mere skov
De næste par dage kommer jeg ind i en rytme, hvor jeg står tidligt op for at komme afsted, inden det bliver for varmt. Stierne er nemme at følge, og underlaget er godt, så jeg har fart på. Kun én enkelt gang møder jeg andre mennesker på stierne, så det ville være synd at sige, at de er overrendte.

Jeg bruger næsten tre dage blandt fyrretræerne og får derfor mulighed for at dykke lidt nærmere ned i den mangfoldighed, der udfolder sig i skovbunden. Her er mange små svampe, sjove planter og ikke mindst flotte sten- og klippeformationer. Midt på dagen er det så varmt, at jeg holder en god lang pause i skyggen – gerne med en lille lur.

Det er også her, jeg nedfælder nogle af alle mine tanker og refleksioner fra dagens første halvdel.

Når jeg går på stierne, alene med mit tankemylder, får jeg reflekteret over en masse ting. De første par dage virker det sundt for mig, men en spirende frustration starter også som følge af at være alene med tankerne. Jeg begynder at føle mig ensom. Det går op for mig, at jeg kun meget kortvarigt har talt med andre mennesker de seneste fire dage. Både ude på stien og om aftenen er jeg efterladt til mig selv.

JJC09870Toppen af Spanien
Min ensomme tur får heldigvis et afbræk, da jeg begynder at bevæge mig op mod turens højdepunkt: Pico del Teide. Det første, der distraherer mine tanker, er de strabadserende 2.000 højdemeter, som jeg skal forcere på det første stykke af dagens rute. Stien er stort set vinkelret på hældningen af skråningen, og jeg kæmper mig derfor også rigtig hurtigt op i højderne.

Jeg rammer trægrænsen, og her begynder det at flade mere og mere ud.

Jeg er nu kommet ind i den store, golde og stenede ørken, der omkranser Teide. På kort tid har omgivelserne ændret karakter fra skov til ørken. Det er støvet, og der er ingen skygge at finde på nær bag de store sten, der ligger spredt i området.

Dagens etape ender ved refugiet Altavista, cirka 500 højdemeter fra toppen. Her har jeg booket en seng, så jeg i morgen tidlig kan gå på toppen og se solopgangen. I refugiet falder jeg i snak med nogle af de andre, og den sociale kontakt er glædeligt imødekommet.

Det er en tiltrængt pause fra de ensomme aftener. Aftenen slutter dog relativt tidligt, da man senest skal gå afsted klokken seks om morgenen for at nå solopgangen.

Næste morgen, idet den tynde røde streg over horisonten ændres til en gul lysende kugle, er jeg ikke tvivl om, at det er det hele værd. Selvom mange har fundet vejen til toppen denne morgen, er der stadig noget magisk over det lys, solen kaster over skydækket under os.

På toppen er her til gengæld også koldt, så kort tid efter solopgangen, er jeg allerede på vej ned igen.

Min rute ned går på den sydøstlige del af vulkanen, og her er mere affolket end den lige vej op. Det er også en omvej, men til gengæld tager ruten mig forbi en mindre nabovulkan, Pico Viejo. Ruten ender ved en stor parkeringsplads med et tilhørende turistcafeteria – med dertilhørende stort opbud af turister.

Temperaturen er høj, så jeg snupper en velfortjent cola, inden jeg igen søger væk fra civilisationen.

JJC00459Ned og hjem
Selvom jeg er nede fra Teide, er jeg stadig oppe i højderne. Igen tager omgivelserne dog et hamskifte, og nu er underlaget lavasten, sort sand eller skarpe klipper. Det er igen en kontrast til noget af den natur, jeg har bevæget mig i tidligere på turen.

Jeg bevæger mig næsten stik syd nu – en rute, der skal tage mig forbi små bjerglandsbyer og direkte ned til turistbyerne på Tenerifes sydlige kyst. At jeg er kommet på den anden side af øen, oplever jeg allerede den første morgen. Her bliver jeg nemlig vækket af solens varmende stråler. Det er skønt med en forandring, og det giver ekstra energi til at komme ud af soveposen og af sted på dagens etape.

Den første by, jeg rammer, hedder Vilaflor, og her er en virkelig hyggelig stemning. Jeg får provianteret og holder siesta på en lille café. Jeg nyder kontrasten til naturen, og udover at få skrevet lidt i logbogen, suger jeg til mig af indtryk i den lille, hyggelige by.

Hen ad eftermiddagen lusker jeg ud i naturen igen for at finde et passende overnatningssted. På denne del af ruten ligger der ingen officielle lejrpladser, og jeg må ty til wild-camping væk fra de markerede stier.

Det er nu heller ikke noget problem at finde områder uden andre mennesker. Ligesom på det meste af ruten før Teide er her affolket. Tæt på byerne møder jeg dagsturister, men hen mod eftermiddagen har jeg sporet for mig selv.

Efter 12 dage ankommer jeg til Los Cristianos; en by bygget op omkring turisme og de dertilhørende kæmpehoteller. Det går op for mig, at denne tur i sin helhed har været kontrasternes tur.

Mødet med regnskoven i nord, der blev byttet ud med stenørken og golde landskaber.

Lange stykker med øde og affolkede skovstier.

Og nu står jeg midt blandt turister og blankpolerede facader.

Tenerife har budt på mere forskellighed, end jeg nogensinde turde håbe på. Som en enkelt vandredestination får du her nemt følelse af flere destinationer i én.


JJC00790

Find din næste tur her


3.495,-
Fællesture
Vandring på Mallorca

Vandring på Mallorca

Ruteforslag
GR223 PÅ MENORCA

GR223 PÅ MENORCA

Ruteforslag
Camino dos Faros i Spanien

Camino dos Faros i Spanien

Andre spændende artikler


Mallorca udenfor sæsonen

Mallorca udenfor sæsonen

11 dage gennem Pyrenæerne

11 dage gennem Pyrenæerne

Vandring i Picos de Europa

Vandring i Picos de Europa

Log ind