Bjergbestigning i Tibet

Hvorfor faldt valget i år på netop Cho Oyu og Shishapangma?
”Jeg har haft kig på Cho Oyu i flere år. Faktisk havde jeg fået en ekspedition op at stå i 2008, men det var olympiadeåret, hvor kineserne endte med at lukke hele Tibet på grund af demonstrationer. Bjerget er smukt og rejser sig flot over Tibets højland, og da jeg planlagde at gennemføre en dobbeltekspedition, så var Shishapangma nærliggende, da det kun ligger omkring en dagsrejse fra Cho Oyu. Desuden er Cho Oyu det højeste af ’de små’ 8000-meterbjerge, hvilket gør det godt til at teste sin evne til at tåle det lave iltindhold.”

Hvad var den største udfordring på Cho Oyu?
”Jeg var den første, der lavede et topforsøg i år, og derfor var der ikke lagt fast reb op over klippepassagen, der blokerer adgangen til det øverste af toppyramiden. Jeg lagde et spor udenom det sted, hvor Det gule bånd, som klippepassagen hedder, var allerhøjst og stejlest. Her kunne jeg relativt let klatre op til snefelterne, som leder direkte mod toppen.”

”Hvor var det fedt igen at klatre et bjerg uden hjælp af sherpaer til at trampe spor og uden et virvar af faste reb – bare mig og bjerget. Det er sådan, rigtig bjergbestigning er for mig.”