Ene kvinde på tur: 10 spørgsmål til Sille

1. Hvor meget erfaring havde du indenfor friluftsliv, før du tog af sted?
”Da jeg mødte min kæreste for fem år siden, var mit kendskab til friluftsliv noget med bål i haven i svenske sommerhuse. Ture i skoven var noget, vi gjorde som familie, og jeg legede der med mine venner. Naturen var der bare, og vi holdt af at være der.

Min kæreste er vokset op bag på en motorcykel og har kørt med sine forældre i hele Europa. De har altid camperet, lavet bål, og han har flere gange vandret kortere ture alene i Norge.

Vores første tur sammen var en enkelt overnatning i shelter i sommeren 2013 i Thy. Derfra skalerede vi langsomt op. Jeg lærte at lave mad på trangia på en balkon i Ungarn på vores interrail-tur. Jeg lærte at lave bål på vores første cykeltur langs den jyske vestkyst. Jeg lærte om lag på lag-princippet på vores ski- og snowboardture til Norge.

Så jeg vidste godt, hvordan man var på tur, bare ikke alene.”

2. Hvad var din største bekymring inden turen?

”Helt klart at blive overfaldet og voldtaget. Jeg har arbejdet med naturen og været på både vandretur og cykelture herhjemme før, så jeg ved, at der ikke er noget at være bange for.

Min største frygt er mennesket.

Men der var helt sikkert også en bekymring over at savne for meget. Det var ideen med at tage af sted; at lære at være alene.”

3. Hvorfor valgte du de ruter, du gjorde?
”Jeg startede med at købe en bog om vandreture herhjemme. Derefter besluttede jeg mig for, at jeg ville gå langs med vand, jeg ville ud til den ubrudte horisontlinje. Så klikkede jeg ind på diverse blogs, både danske og udenlandske, der handlede om at være alene på tur, og hvad man skulle have med. Til slut endte jeg med en ide om, hvor jeg ville gå.

Da vi, efter mine dage i Thy, kørte rundt i Vestjylland, besluttede jeg mig for Hærvejen og Gendarmstien og til slut Øhavsstien. De sidste to fordi de simpelthen gav bedst mening. Hærvejen fordi den er mere ”tør” end Kyst–Kyst, og der ikke er så mange indhegninger.”

4. Hvilket grej havde du med?
”Jeg købte nye vandrestøvler og en god rygsæk, få dage inden jeg tog af sted. Af tøj havde jeg et sæt til at gå i og ét til lejrliv. Jeg havde en Jetboil med en enkelt gryde til. Senere blev den erstattet af en gammeldags brænder, stadig med en enkelt gryde.

Det er dog træls, at alting skal laves i den ene gryde, man har. At udskyde opvasken bare en enkelt aften og stadig kunne varme vand til te ville være lækkert.

På de første fem dage i Thy spiste jeg frysetørret mad, da der ikke var de store indkøbsmuligheder. Resten af turen blev en noget rodet affære med spartanske indkøb i diverse supermarkeder. Til slut erkendte jeg, at jeg ikke kan overleve på knækbrød og makrelguf.

Men samtidig var det svært at skulle beslutte, hvad der måtte komme med i rygsækken, mens man træt stod i et supermarked med muzak bragende ud af højtalerne.

Og så havde jeg selvfølgelig sovegrej med. Min egen sovepose er varm, men frygtelig tung og stor, så den blev erstattet af svigermors dunpose samt en silkelagenpose. Mit liggeunderlag både vejer og fylder, men det er dejligt varmt og slidstærkt. Man kan sagtens bruge det udenfor og til at sidde op ad i shelteret, hvilket er ren luksus, når man er på tur.

Desuden havde jeg et lille telt med, hvilket gav en enorm sikkerhed i forhold til planlægning af overnatning undervejs. Hovedpuden er et helt kapitel for sig.”