Sille H. Peitersen vandrede alene fra Hanstholm til Svendborg og svarer her på 10 spørgsmål om sin tur.
Sille H. Peitersen vandrede alene fra Hanstholm til Svendborg og svarer her på 10 spørgsmål om sin tur.
1. Hvor meget erfaring havde du indenfor friluftsliv, før du tog af sted?
”Da jeg mødte min kæreste for fem år siden, var mit kendskab til friluftsliv noget med bål i haven i svenske sommerhuse. Ture i skoven var noget, vi gjorde som familie, og jeg legede der med mine venner. Naturen var der bare, og vi holdt af at være der.
Min kæreste er vokset op bag på en motorcykel og har kørt med sine forældre i hele Europa. De har altid camperet, lavet bål, og han har flere gange vandret kortere ture alene i Norge.
Vores første tur sammen var en enkelt overnatning i shelter i sommeren 2013 i Thy. Derfra skalerede vi langsomt op. Jeg lærte at lave mad på trangia på en balkon i Ungarn på vores interrail-tur. Jeg lærte at lave bål på vores første cykeltur langs den jyske vestkyst. Jeg lærte om lag på lag-princippet på vores ski- og snowboardture til Norge.
Så jeg vidste godt, hvordan man var på tur, bare ikke alene.”
2. Hvad var din største bekymring inden turen?
”Helt klart at blive overfaldet og voldtaget. Jeg har arbejdet med naturen og været på både vandretur og cykelture herhjemme før, så jeg ved, at der ikke er noget at være bange for.
Min største frygt er mennesket.
Men der var helt sikkert også en bekymring over at savne for meget. Det var ideen med at tage af sted; at lære at være alene.”
3. Hvorfor valgte du de ruter, du gjorde?
”Jeg startede med at købe en bog om vandreture herhjemme. Derefter besluttede jeg mig for, at jeg ville gå langs med vand, jeg ville ud til den ubrudte horisontlinje. Så klikkede jeg ind på diverse blogs, både danske og udenlandske, der handlede om at være alene på tur, og hvad man skulle have med. Til slut endte jeg med en ide om, hvor jeg ville gå.
Da vi, efter mine dage i Thy, kørte rundt i Vestjylland, besluttede jeg mig for Hærvejen og Gendarmstien og til slut Øhavsstien. De sidste to fordi de simpelthen gav bedst mening. Hærvejen fordi den er mere ”tør” end Kyst–Kyst, og der ikke er så mange indhegninger.”
4. Hvilket grej havde du med?
”Jeg købte nye vandrestøvler og en god rygsæk, få dage inden jeg tog af sted. Af tøj havde jeg et sæt til at gå i og ét til lejrliv. Jeg havde en Jetboil med en enkelt gryde til. Senere blev den erstattet af en gammeldags brænder, stadig med en enkelt gryde.
Det er dog træls, at alting skal laves i den ene gryde, man har. At udskyde opvasken bare en enkelt aften og stadig kunne varme vand til te ville være lækkert.
På de første fem dage i Thy spiste jeg frysetørret mad, da der ikke var de store indkøbsmuligheder. Resten af turen blev en noget rodet affære med spartanske indkøb i diverse supermarkeder. Til slut erkendte jeg, at jeg ikke kan overleve på knækbrød og makrelguf.
Men samtidig var det svært at skulle beslutte, hvad der måtte komme med i rygsækken, mens man træt stod i et supermarked med muzak bragende ud af højtalerne.
Og så havde jeg selvfølgelig sovegrej med. Min egen sovepose er varm, men frygtelig tung og stor, så den blev erstattet af svigermors dunpose samt en silkelagenpose. Mit liggeunderlag både vejer og fylder, men det er dejligt varmt og slidstærkt. Man kan sagtens bruge det udenfor og til at sidde op ad i shelteret, hvilket er ren luksus, når man er på tur.
Desuden havde jeg et lille telt med, hvilket gav en enorm sikkerhed i forhold til planlægning af overnatning undervejs. Hovedpuden er et helt kapitel for sig.”
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
5. Hvad var de fem bedste ting i rygsækken?
”Solcellelampe: Når man er alene, så er lys ens bedste ven.
Telefonen: mit elektroniske multitool; den var både GPS, vejrstation, dagbog, lydbog og underholdning.
Belønningspastiller: Når man er træt, ked og bare har gjort et godt stykke arbejde, må man få en pastil eller et bolsje. Det virker.
Sandaler: Det var bydende nødvendigt for mig at kunne tage noget andet på, når jeg nåede frem.
Formalet kaffe + filtre: Det er ren luksus at kunne få en ordentlig kop kaffe. ”
6. Hvornår var du mest utryg?
”Jeg sov i en bypark på Gendarmstien, hvor der i løbet af natten var nogle unge mennesker, der drønede rundt og var fulde. Det var uhyggeligt at høre højrystede stemmer i natten og ikke vide, hvor eller hvem de var.”
7. Hvornår var du lykkeligst?
”Når jeg ikke skulle kigge på klokken, og de gange hvor jeg fik fornemmelsen af, at der er mere end øjet kan se.”
8. Overskred du nogen grænser?
”Ja, der er tre tilfælde, der står klarest.
Den første var da jeg i Stenbjerg Plantage vågnede om natten og var utrolig bange, men gennemførte både den nat, og alle dem der fulgte.
Den anden var at modtage Det Nye Testamente af en gammel pilgrim på Hærvejen, kysse bogen og sige tak; jeg er nemlig ikke troende, men blev det på et eller andet plan derefter.
Den sidste var mine seje stræk med migræne. Jeg plejer at være helt handlingslammet, men jeg gennemførte også de dage. Det var en sejr.”
9. Hvad bestod dagens rutiner af?
”Jeg vågnede et sted mellem kl. 8 og 10, alt efter hvordan dagen i forvejen og min nattesøvn havde været. Så bryggede jeg kaffe og lavede morgenmad. Mens dette passede sig selv, kunne jeg godt finde på at pakke sovegrej sammen og hænge ting til luftning.
Efter morgenmad pakkede jeg resten af grejet sammen og satte mig ind i dagens etape, skrev måske lidt dagbog. Som det sidste tog jeg mine støvler på.
Alt efter vejr, vind og terræn gik jeg i snit syv til otte kilometer før mit første rigtige hvil. Jeg regnede ud, at jeg gik fire kilometer på en time, så jeg gik som regel et par timer, før jeg spiste frokost og så et par timer igen. Men jeg holdt mange minipauser undervejs, hvor jeg tog billeder, skrev ting ned, kiggede på en udsigt eller andet.
På den måde nåede jeg som regel frem til næste lejrplads mellem kl. 17 og 19. Hvilket gav mig fint med tid til at indrette mig, slappe af og lave aftensmad, inden det blev alt for mørkt.
Aftenerne brugte jeg på at skrive opdateringer til gruppen ”Friluftskvinder” på Facebook, skrive med min kæreste, lave bål og skrive dagbog.”
10. Har du lært noget, du ikke kunne før?
”Jeg kan brygge den ondeste kop vildmarkskaffe, jeg kan overnatte alene i det fri, og jeg kan sige ja, når fremmede tilbyder mig hjælp. Og så kan jeg være til stede i nuet.”
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS